Møde i udvalget d. 7. juni 2021

14.   Integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2020-3927                 Dok.nr.: 330-2021-163354                                          Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Orientering om status fra området for nyankomne udlændinge.

Sagens indhold

På mødet orienteres om status på integrationsområdet på baggrund af ønske om kvartalsvis orientering om udviklingen inden for området for nyankomne udlændinge.

Status fra Integration og Netværk – 1. kvartal 2021

Nyankomne udlændinge til Slagelse Kommune

Slagelse Kommunes kommunekvote for 2021 er fastsat til 0 flygtninge. Der er dog modtaget 1 flygtning primo marts. Derudover har Slagelse Kommune modtaget 17 voksne og børn på familiesammenføring i 1. kvartal 2021.

Udlændingestyrelsen skal hvert år senest den 1. maj udmelde et landstal, som er styrelsens skøn over det antal flygtninge, der skal boligplaceres i kommunerne det kommende år. På landsplan forventer Udlændingestyrelsen fortsat at modtage ca. 600 flygtninge i 2021, mens forventningen til landstallet for 2022 er udmeldt til ca. 500, hvoraf den foreløbige beregnede kommunekvote for Slagelse er angivet til 2 flygtninge. Det vurderes på denne baggrund, at Slagelse Kommune ikke tildeles yderligere flygtninge i 2021, medmindre særlige grunde taler herfor, f.eks. særlig familiemæssig tilknytning.

Kvoteflygtninge – 2021

Udlændinge- og integrationsministeren offentliggjorde i 2020, at Danmark også vil modtage 200 FN-kvoteflygtninge. De opholder sig i Rwanda og forventes indrejse inden sommeren 2021. FN-kvoteflygtninge er ikke medregnet i landstallet på 600, og der afventes forsat en fordeling af de 200 personer til landets kommuner, hvilket også kan omfatte nulkommuner.

Integration og Netværk – Samtaler og 98 onlineforløb

Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en ny hovedbekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af Covid-19, der gælder til og med den 18. maj 2021. Beskæftigelsessamtaler afholdes forsat digitalt og telefonisk. Modtagelser og repatrieringssamtaler gennemføres oftest ved fysisk fremmøde under hensyntagen til gældende restriktioner og retningslinjer.

De lovmæssige krav til samtaler overholdes forsat, og antallet ligger på samme niveau som før Covid-19. Da der nu er mulighed for igen at etablere virksomhedspraktikker og løntilskud, er der en forventning om yderligere nedgang i antallet af ydelsesmodtagere i kommende kvartal.

Integration og Netværk har i første kvartal 2021 tilrettelagt onlineforløb med fokus på at forbedre integrationsborgernes IT-færdigheder og træne jobsamtalen i praksis. Der er oprettet fem typer af forløb rettet mod jobsøgning, jobnet og jobsamtaler. I 1. kvartal 2021 er der igangsat og gennemført 98 forløb. De digitale tilbudsforløb fortsætter i 2. kvartal 2021, da der opleves en væsentlig progression i både IT-færdigheder og forbedrede færdigheder i jobsøgning.

Udviklingen i antal personer og resultattilskud:

 

2017

 

2018

 

2019

 

2020

 

2021

Pr. 1. april

Antal personer i alt omfattet af Integrationsloven

 

472

 

471

 

362

 

272

 

260

Antal personer omfattet af LAB-loven

 

-

 

-

 

30

 

68

 

69

Antal ydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram

 

-

 

205

 

129

 

87

 

78

Antal selvforsørgede omfattet af integrationsprogram

 

-

 

266

 

232

 

185

 

182

Antal resultattilskud på ordinær uddannelse

 

21

 

28

 

41

 

40

 

12

Antal resultattilskud på ordinært arbejde

 

76

 

47

 

38

 

42

 

11

Antal resultattilskud på Danskuddannelse

 

84

 

78

 

84

 

120

 

1

NB: Resultattilskud opnås efter 6 måneders ustøttet beskæftigelse, 6 måneders ordinær uddannelse og/eller bestået Danskuddannelse. Det vil sige, at resultattilskud viser antallet af fastholdte i job og uddannelse, mens antallet af iværksatte job er højere.

Udviklingen i familiesammenføringer, flygtninge, EU-borgere m.v.:

 

 

2017

 

2018

 

2019

 

2020

 

2021

Pr. 1. april

Antal nyankomne flygtninge – I alt

(Kvote)

 

23

(29)

 

11

(12)

 

18

(18)

 

5

(7)

 

1

(0)

Antal gennemførte familiesammenføringer – I alt

 

83

(Voksne + børn)

 

75

(Voksne + børn)

 

42

(Voksne + børn)

 

47

(Voksne + børn)

 

17

(Voksne + børn)

Antal programomfattede overtaget fra andre kommuner

 

12

 

4

 

8

 

2

 

2

Antal EU-borgere på Danskuddannelse

 

186

(Helårspersoner)

 

260 1)

 

171

 

127

 

109

Gennemførte repatrieringer

 

4

 

3

 

9

(Voksne + børn)

 

5

(Voksne + børn)

 

6

(Voksne + børn)

1) Fra 2018 og fremadrettet er antal opgjort i personer (og ikke i helårspersoner).

Udviklingen i løntilskud og praktikker:

LØNTILSKUD

Integrationsindsatsen

Okt. 20

Nov. 20

Dec. 20

Jan. 21

Feb. 21

Mar. 21

Privat arbejdsplads

13

15

7

9

8

5

Forening/organisation 2)

 

 

 

 

 

 

Kommunal arbejdsplads

1

1

2

1

1

1

Regional arbejdsplads

0

0

0

0

0

0

Statslig arbejdsplads

0

0

0

0

0

0

14

16

9

10

6

6

PRATIKKER

 

 

 

 

 

 

Integrationsindsatsen

Okt. 20

Nov. 20

Dec. 20

Jan. 21

Feb. 21

Mar. 21

Privat arbejdsplads

8

19

12

4

1

1

Forening/organisation 2)

 

 

 

 

 

 

Kommunal arbejdsplads

3

1

0

0

0

0

Regional arbejdsplads

0

0

0

0

0

0

Statslig arbejdsplads

0

0

0

0

0

0

11

20

12

4

1

1

2) I det nye fagsystem (pr. 1. marts 2018) kan der ikke fordeles ud på foreninger. Sådanne forløb ender i stedet som enten private eller den form for offentlig virksomhed, hvor de modtager offentligt tilskud fra.

Retligt grundlag

Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), Serviceloven § 11, stk. 3, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller Integrationsloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende:  Helle Blak (Udenfor parti)

Orientering modtaget.