7.     Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene 2020 (O)

Udvalget orienteres om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene, der er gennemført i efteråret 2020

Brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene tager udgangspunkt i effektmålene i tre af de fire strategier, der er på ældreområdet i Center for Sundhed og Ældre. De tre strategier er Strategi for bomiljøer til ældre, Strategi for boliger til ældre, Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje. I strategierne er beskrevet, at der, via brugerundersøgelsen, skal effektmåles hvert 2. år på borgernes oplevelse af udmøntning af strategierne.

I brugertilfredshedsundersøgelsen i 2018 fik næsten 90 procent af borgerne hjælp til at udfylde spørgeskemaet. Ældrerådet bistod i høj grad med denne hjælp. Derudover hjalp pårørende og personale. Det var i 2020 på grund af Covid-19 ikke muligt at få hjælp fra Ældrerådet til at gennemføre undersøgelsen. Derfor blev medarbejdere fra andre plejecentre, samt medarbejdere fra Sekretariatet i Center for Sundhed og Ældre brugt som interviewere. Medarbejderne blev fordelt, så de ikke skulle interviewe deres egne borgere. Undersøgelsen i 2020 er blevet gennemført via online besvarelse af spørgeskemaet.

På tidspunktet for undersøgelsen boede 483 borgere på plejecenter. Af dem fik 166 borgere fordelt på 10 plejecentre mulighed for at deltage i undersøgelsen. Kun borgere, der af personalet blev vurderet til fysisk og kognitivt at kunne svare på spørgeskemaet, fik mulighed for at blive interviewet. 120 borgere svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 72,3%. Svarprocenten er på samme niveau som ved sidste undersøgelse i 2018. Her var svarprocenten 71,8.

Plejecenter Quistgården er ikke repræsenteret i undersøgelsen på grund af borgernes fysiske og kognitive helbred.

Spørgeskemaet har i 2020 undersøgelsen gennemgået en kvalificering af spørgsmål og svarmuligheder. Virksomhedslederne samt eksperter i spørgeskemabesvarelser har i fællesskab revurderet spørgeskemaet fra 2018 i forhold til målgruppens kognitive og fysiske kapacitet.

Det har ført til, at der i 2020 var 45 spørgsmål til borgerne på plejecentrene og ikke 56 spørgsmål, som tilfældet var i 2018. Ligeledes har der i 2020 været færre svarmuligheder til de enkelte spørgsmål.

Et eksternt konsulenthus har på baggrund af spørgeskemaet udarbejdet to rapporter. En hovedrapport, der er vedlagt som bilag og en rapport inddelt i de fem klynger, der er i Slagelse Kommune. Klyngerne arbejder internt med denne sidstnævnte rapport.

I det følgende vil de væsentligste resultater for brugertilfredshedsundersøgelsen blive præsenteret. Resultaterne vil, i den grad det er muligt, blive sammenlignet med undersøgelsen fra 2018.

·         82% af borgerne er samlet set tilfreds med det plejecenter, de bor på. 4% er utilfreds. I 2018 var der 75%, som var tilfreds og 5%, der var utilfredse

·         68% oplever, at personalet kender dem og deres historie. 10% har svaret nej til spørgsmålet. Det er en forbedring i forhold til 2018 undersøgelsen, hvor 60% vurderer, at personalet kendte deres historie og 9% svarede, at de ikke gjorde.

·         Stort set samme antal vurderer i 2020 som i 2018, at de bliver inddraget i f.eks. madlavning, påklædning, oprydning mm. i det omfang de ønsker det. I 2020 var det 47%, som oplevede at blive inddraget, i 2018 var det tal 45%. I forhold til de borgere, som svarer nej til spørgsmålet, er der en større forskel. I 2020 svarer 38%, at de ikke bliver inddraget, i 2018 var det 22%.

·         86% af borgerne oplever, at personalet støtter dem i, at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv. 2% svarer nej hertil. I 2018 var tallene henholdsvis 74% og 7%.

·         53% af borgerne har svaret, at de er tilpas med mængden af den alenetid, de har. Modsat har 32% svaret, at de nogle gange er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. I den tidligere undersøgelse var disse tal 55% og 18%.

·         Samme tendens ses også i forhold til, om borgeren føler sig ensom. Her svarede 62% nej, og 22% ja i undersøgelsen i 2020 i forhold til, om de følte sig ensom. I 2018 var tallene henholdsvis 72% og 14%.

·         Selvom borgerne er mere alene, end de ønsker og er mere ensomme, er de ikke mere utrygge i hverdagen i 2020 end i 2018. I 2020 svarede 83%, at de ikke var utrygge. I 2018 var det tal 79%. I 2020 følte 8% sig utrygge. I 2018 var det 12%.

·         Den samlede tilfredshed med den hjælp, borgerne modtog i 2020 var på 87%, mens 3% var utilfreds. I 2018 havde borgere flere svarmuligheder. Her var 84% tilfreds eller meget tilfreds, med den hjælp de modtog alt i alt, mens 4 % var utilfreds eller meget utilfreds.

·         85% af borgerne vurderer, at medarbejderne respekterer deres bolig som privat hjem. 3% mener, ikke at det er tilfældet. Det er en nedgang siden 2018, hvor 91% var enig eller meget enig i spørgsmålet. Her var der ligeledes 3%, som ikke mente, at det var tilfældet.

·         Borgerne oplever, at de selv bestemmer over deres bolig. 91% svarer ja og 2% svarer nej til spørgsmålet. Resultatet i 2020 er på linje med resultatet i 2018.

·         94% oplever, at personalet er venlige overfor dem. Under 1% oplever ikke, at personalet er venlige. 90% oplevede, at personalet var venlige overfor dem i 2018. Også her var det under 1%, som oplevede at de ikke var det.

·         88% oplever, at personalet tager hensyn til deres behov og ønsker, når de hjælper dem. 4% oplever det modsatte. Det er en stigning fra 2018, hvor 83% oplevede, at der blev taget hensyn. Dengang oplevede 2% det modsatte.

·         Over 9 ud af 10 oplever, at personalet udviser borgeren respekt. I 2018 var det 8 ud af 10, der havde samme oplevelse.

·         Borgerne oplever i 70% af tilfældene, at personalet som regel har tid til at tale med dem, hvis de ønsker det. 12% oplever ikke, at personalet har tiden. I 2018 var disse tal henholdsvis 66% og 6%.

·         8% oplever ikke, at personalet kommer, når de kalder på hjælp. I 2018 var det 6%, der havde samme oplevelse.

·         Borgerne vurderer i 83% af tilfældene, at deres dag almindeligvis går med noget, de synes er rart. 2% har ikke den opfattelse. Det er en forbedring fra 2018 hvor henholdsvis 77% mente, at deres dag almindeligvis gik med noget de synes var rart, og 6% ikke mente, at dette var tilfældet.

·         Borgerne er generelt tilfredse med den forplejning, der er på plejecentrene. 87% mener, at morgenmaden er god, 83& mener, at frokosten er god og 73% vurderer, at aftensmaden er god. Henholdsvis 3, 1 og 7% mener, at maden er dårlig. Resultaterne i 2020 er på linje med resultaterne i 2018.

Strategi for bomiljøer til ældre

Strategi for boliger til ældre

Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje

Udvalget kan tage orienteringen om brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene i 2020 til efterretning og kan sende undersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Det er administrationens vurdering, at brugertilfredshedsundersøgelsen giver et generelt positivt billede af tilfredsheden på plejecentrene. Det er meget positivt, at mange områder er forbedret i forhold til seneste måling i 2018. Specielt er den overordnede tilfredshed med plejecentrene steget.

Samtidig vurderer administrationen, at der stadig er opmærksomhedspunkter, eksempelvis at:

·         Borgerne giver udtryk for, at de gerne vil inddrages i større grad

·         Ensomheden og ufrivillig alenetid er steget siden 2018

·         12% oplever ikke, at personalet har tid til at tale med dem

·         8% oplever ikke, at personalet kommer, når de har brug for hjælp.

Disse opmærksomhedspunkter vil der blive sat fokus på på plejecentrene i det fremadrettede arbejde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

2.    at Udvalget sender brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

At 1)

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

At 2)

Udvalget sender brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Udvalget ser med stor alvor på opmærksomhedspunkterne, hvilke vi ikke finder acceptab-le. Derfor foreslår udvalget, at der bliver udarbejdet handleplaner for undersøgelsens op-mærksomhedspunkter, som udvalget vil følge tæt.

(V) og Ann Sibbern (UFP) ønsker at få forelagt de handleplaner, der bliver udarbejdet og følge dem tæt.

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning med bemærkning om, at Handicaprådet ønsker at modtage orientering fra Center for Sundhed og Ældre om handleplaner vedr. undersøgelsens opmærksomhedspunkter.

Handicaprådet beder endvidere Center for Sundhed og Ældre oplyse;

- hvorfor at der er prisforskelle mellem plejecentrene?

- hvordan man bliver skrevet op - samt i denne forbindelse – hvordan får man indflydelse på, hvor man gerne vil bo?