Møde i udvalget d. 5. marts 2018

11.   Kollektiv trafik - Busborgergruppe - revideret kommissorium 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-12145               Dok.nr.: 330-2018-103541                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om der skal foretages ændringer af kommissoriet for Slagelse Kommunes Busborgergruppe og at disse ændringer skal være gældende fra tidspunktet for godkendelsen i Udvalget.
Baggrund
Det forventes, at et samarbejde mellem kommune og brugere giver de bedste muligheder for at afstemme og prioritere de afsatte midler og bearbejde de ønsker, der er til den kollektive bustrafik.
Der er udarbejdet en revideret udgave af eksisterende kommissorium og forretningsorden for kommunens Busborgergruppe, som er vedlagt sagen. Det nye kommissorium tydeliggør Busborgergruppens formål og opgaver.
Kommissoriet sikrer desuden en bredere medlemssammensætning end hidtil, som involveres i beslutningsprocesser ift. kommunens kollektive trafik, som dermed kan fungere som dialogforum og, som vil være med til at synliggøre forskelligheden blandt brugerne af den kollektive trafik, og dermed har administrationen et bedre grundlag for at belyse konsekvenser af de oplæg til ændringer i den kollektive trafik som fremlægges til beslutning i Udvalget.
Busborgergruppens medlemmer findes ved henvendelse til relevante brugergrupper, hvilket blandt andet vil være; Slagelse Ungeråd, Handicaprådet, Ældrerådet, Ældresagen, Rådet for sociale udsatte, Pendlerklubber og Lokalråd. Derudover vil der være pladser for enkeltpersoner, som har interesse for, at medvirke til en bred dialog om kollektiv bustrafik i Slagelse Kommune. Med henvisning til kommissoriet for Busborgergruppens afsnit 3 tilstræbes gruppen sammensat, så den repræsentere så bred en del af brugerne, som det er muligt. Her lægges blandt andet vægt på fordeling mellem land og by, alder, faglighed, interessefelt og køn.
De af Busborgergruppens medlemmer, som ikke udpeges af de relevante brugergrupper udpeges af administrationen.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget orienteres om hvem der er medlemmer af Busborgergruppen og vil løbende blive orienteret om udskiftninger i gruppen.
Busborgergruppen har en mødefrekvens på mindst tre møder om året, hvor aktuelle forslag for den kollektive trafik kan drøftes. Det tilstræbes, at ét møde afholdes i februar måned, ét afholdes umiddelbart inden sommer og ét afholdes et halvt år efter trafikbestilling, hvor der vil være lejlighed til at drøfte ønsker og evaluere seneste trafikændringer.
Det er et stort ønske fra Busborgergruppen, at der én gang om året holdes et fælles møde mellem Landdistrikts- Teknik- og Ejendomsudvalget og Busborgergruppen. Møderne er tænkt som informations- og drøftelsesmøder, hvis formål er, at samarbejdet styrkes mellem det politiske udvalg og gruppen.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge om Busborgergruppen skal fortsætte eller nedlægges, hvis Udvalget vælger at Busborgergruppen skal nedlægges, skal sagen videresendes til behandling i Byrådet.
Hvis Udvalget beslutter at Busborgergruppen skal fortsætte, skal der træffes beslutning om kommissoriet og forretningsordenen for Busborgergruppen kan godkendes som de er fremlagt eller komme med ændringer til indarbejdelse i gruppens arbejdsgrundlag. Ligeledes skal Udvalget beslutte om der skal være politisk deltagelse i Busborgergruppen, dette kræver at sagen videresendes til behandling i Byrådet eller, om der skal være et årligt møde mellem Udvalget og Busborgergruppen eller at der ikke skal være møde mellem Udvalget og Busborgergruppen.
Vurdering
Center for Teknik- og Miljø vurderer, at den fornyede udgave af Busborgergruppens Kommissorium vil øge borgerinddragelse i den kollektive trafik, gennem åben dialog hvor udfordringer og handlemuligheder på det kollektive trafiks område drøftes i et forum bestående af kommunens embedsmænd og brugere af den kollektive trafik.
Det vurderes, at det nye kommissorium er dialogskabende og vil bygge bro mellem administrationen og borgere, som på sigt vil resultere i gode bæredygtige og langtidsholdbare løsninger på det kollektive trafiks område.
Det er administrationens anbefaling, at der som et minimum er et årligt møde med mellem Udvalget og Busborgergruppen, hvilket er indskrevet i det fremlagte udkast til et nyt kommissorie.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik- og Miljø indstiller,
1.    at Busborgergruppen fortsætter sit virke,
2.    at Udkastet til ”Kommissorium for Slagelse Kommunes Busborgergruppe” godkendes,
3.    at Udkastet til ”Forretningsordenen for Slagelse Kommunes Busborgergruppe” godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)
Godkendt.
Udvalget anbefaler, at skole-/uddannelsesinstitutioner og erhvervsområdet deltager i Busborgergruppen.
Med udgangspunkt i rammerne for vedlagte oplæg til forretningsorden tilretter Busborgergruppen selv forretningsordenen.