Møde i udvalget d. 4. februar 2019

8.     Veteranindsatsen - udkast til indhold i Årsrapport 2019 (D)

Sagsnr.: 330-2018-80000               Dok.nr.: 330-2018-628063                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte rammen for årsrapporten for udmøntningen af Veteranstrategien for 2019 – herunder de udfordringer og potentialer, der skal arbejdes med – både på kort sigt (i 2019) og på lang sigt.
Baggrund
Veteranstrategien for Slagelse Kommune tager udgangspunkt i den nationale Veteranpolitik. Veteranstrategien blev godkendt af Byrådet i december 2017 efter behandling i Beskæftigelses- og integrationsudvalget.
Der var et ønske fra fagudvalget om, at sikre et bredt input til arbejdet med en aktiv årsrapport, der hvert år skal fortælle hvordan året er gået, men som også peger fremad og foreslår forbedringer. Derfor vil udvalget fremadrettet blive præsenteret for en årsrapport for det forgangene år og et udkast til de det år vi lige er gået ind i, tilsvarende det vedlagte udkast for årsrapporten for 2019(Bilag 1).
I efteråret 2017 blev der etableret et forum bestående at én repræsentant fra en bred vifte af relevante organisationer og samarbejdspartnere samt frivillige, veteraner og pårørende i alt ca. 25 personer. Dette forum – Veteran Dialogforum Slagelse, sikrer dialogprocesserne og giver et bredt input til Slagelse Kommunes veteranindsats. Dialogforum har i 2018 givet input og information om udfordringer og potentialer for udviklingen af den brede veteranindsats for 2019 i Slagelse Kommune, som er indarbejdet i udkastet for årsrapporten 2019.
Årsrapporten understøtter afrapportering omkring de 5 strategispor, som netop sætter fokus på veteranerne selv, deres pårørende og som handler om at sikre anerkendelse af veteranernes indsats, yderligere koordinering af indsatsen for veteraner og fokus på at sprede information om de tilbud, der kan hjælpe veteranerne både internt i kommunen og i samarbejde med de mange eksterne aktører og frivillige.
Retligt grundlag
Danmarks Veteranpolitik og Slagelse Kommunes Veteranstrategi.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    At Social- og Beskæftigelsesudvalget tager udkastet til Årsrapport 2019 til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Taget til efterretning med bemærkninger om, at udarbejde ændringer fra 'notat til årsrapport 2018' også fremgår af årsrapport 2019.
Thomas Clausen (Ø) tager punktet til orientering.