Møde i udvalget d. 6. marts 2017

4.     Regnskabsresultat for 2016 og overførsel til 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-11615               Dok.nr.: 330-2017-91487                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2016. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2017.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat for 2016 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” som godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene
· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.
· For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status, og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har budgetter under Budgetramme 1 og Budgetramme 3.
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget behandler på mødet d. 20. marts 2017 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 27. marts 2017.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2016 viser for drift et samlet forbrug på 94,0 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 96,5 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2016
Regnskab 2016
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
5.1 Kultur, Fritid og Turisme
 
 
 
Serviceudgifter
101,3
94,0
7,3
Mindreforbruget skyldes generelt, at alle områderne har udvist påpasselighed i forhold til indkøb og større udgiftskrævende initiativer, som der blev udmeldt centralt fra pga. presset på servicerammen. Herudover har udvalget også en række projekter, som løber over en årrække, men hvor det fulde budget til projekterne er tildelt i 2016.
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2015
til 2016
Overført
fra 2016
til 2017
Tilføres
kassen
5.1. Kultur, Fritid og Turisme
9,2
7,3
0,0
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
Kulturområdet
Kulturområdet med tilhørende institutioner har et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket primært skyldes et mindreforbrug på Center for Kultur på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der er bevilget midler til flere projekter i 2016, hvor projekterne løber over en årrække.
Fritidsområdet
Fritidsområdet med tilhørende institutioner har ligeledes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes dels et mindreforbrug på Center for Fritid på 1,6 mio. kr., som skyldes et modtaget provenu vedrørende voldgiftssagen på stadionbanen. Anvendelsen af provenuet er disponeret i 2017. Herudover har svømmehallerne også et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., som skyldes, at midlerne til et nyt garderobenøglesystem samt en del af midlerne til nedrivning af vandrutsjebane ikke er anvendt i 2016 pga. presset på servicerammen. Midlerne vil i stedet blive anvendt i 2017.
Turismeområdet
Turismeområdet har et mindreforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket til dels skyldes, at projekterne løber over flere år, men også at der har foregået en afklaring af projekter og dispositioner i efteråret 2016, hvorved ikke alle midlerne er blevet disponeret.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2016 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 2,7 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 0,6 mio. kr.
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Mio.kr.
Overføres
fra 2016
til 2017
5.1. Kultur, Fritid og Turisme
2,7
Heraf overføres til 2018
(1,4)
Total til overførsel til 2017
1,3
Mindreforbruget på anlæg vedrører primært anlægsprojekterne Etablering af Volleyarena og Ny Trelleborg. Etablering af Volleyarena vil blive færdiggjort i starten af 2017, mens Ny Trelleborg først forventer at anvende deres mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i 2018.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2016 til 2017 som angivet i bilag 1.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 2,7 mio. kr., hvoraf de 1,4 mio. kr. overføres til 2018.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
5.1
7.301
 
 
 
Anlæg (rådighedsbeløb)
5.1
1.338
1.392
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-8.639
-1.392
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2016 tages til efterretning
2.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 5.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 7,301 mio. kr.
3.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 5.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 2,73 mio.kr., hvoraf de 1,392 mio. kr. overføres til 2018.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Ad 1: Til efterretning.
Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 5.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 7,301 mio. kr.
Ad 3: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at der på politikområde 5.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 2,73 mio.kr., hvoraf de 1,392 mio. kr. overføres til 2018.