Møde i udvalget d. 9. august 2017

7.     Orienteringspunkter fra udvalgets medlemmer og fra Center for Sundhed og Ældre/Center for Børn og Familie (O)

Sagsnr.: 330-2017-1110                 Dok.nr.: 330-2017-412125                                          Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra udvalgets formand
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra Center for Sundhed og Ældre
- Konkret borgersag
4. Orientering fra Center for Børn og Familie - Sundhedstjeneste og Tandpleje
Der foreligger følgende punkt til orientering fra Center for Sundhed og Ældre, jfr. bilag 1:
3. a):
Pressemeddelelser/Nyheder
3. b):
Status på indsatser - Sundhedsområdet
Indsats bag sundhedspolitikken i Tårnborg – Organisering og lederskab
3. c):
Status på indsatser - Velfærdsteknologi
Projekt medicinadministration
Ansøgning om puljemidler til aktiviteter, der kan understøtte et demensvenligt samfund
3. d):
Status på Ombygning Skælskør Plejecenter
3. e):
§ 129 SL - Flytninger uden samtykke 2. kvartal - 01.04. – 30.06.17
3. f):
Sygeplejeklinikker
3. g):
Forsikring af frivillige.
3. h):
Genoptræning for hjerteborgere.
3. i):
Bemærkninger fra Ældrerådet og fra Handicaprådet til sag vedrørende orientering om  ”Borgerundersøgelse – kvaliteten i hjemmeplejen 2016”.
3. j):
Ansøgning om puljemidler til kompetenceløft.
3. k):
Klageopgørelse for 2. kvartal 2017 – Ankestyrelsen.
3. l):
Status på ventelisteopgørelse og ledige ældre-, pleje, og demensboliger pr. 15.7.2017.
3. m):
Sags- og mødeoversigt for Sundheds- og Seniorudvalget pr. 9. august 2017.
Der foreligger følgende punkt til orientering fra Center for Børn og Familie, jfr. bilag 1:
4. a):
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Sundheds- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 9. august 2017:
Fraværende: 
Ad 1.
Formanden orienterede om afholdt møde med DSR og Tillidsrepræsentanter for Dansk Sygepleje Råd umiddelbart efter seneste Byrådsmøde. Der er aftalt opfølgende møde 5. september.
Derudover har der været afholdt møde med Attendo ang. interessen for at etablere friplejehjem i Slagelse Kommune. Der er aftalt opfølgende møde d. 29.august for nærmere at afdække muligheder for, at etablere aflastningspladser indenfor deres friplejehjem-koncept.
Det aftales, at materialet fra afholdt møde med Attendo fremsendes til alle udvalgets medlemmer.
Formanden har modtaget flere borgerhenvendelser gennem sommerferien, som formanden gerne vil anerkende forvaltningen for at følge hurtigt og konsekvent op på henvendelserne.
Ad 2.
Der har været korrespondance ang. tilbageflytning til Skælskør Plejecenter. Det er tydeliggjort, at alle de fraflyttede borgere er berettiget til at flytte tilbage til Skælskør Plejecenter, samt øvrige borgere der ønsker det.
Det vil dog kunne opleves, at Skælskør Plejecenter på Blomstergården også kan modtage borgere der er omfattet af garantiventelisten.
På kommende udvalgsmøde fremlægges planerne for tilbageflytning til Skælskør Plejecenter (herunder det aktuelle antal borgere på garantiventeliste).
Der er opmærksomhed på tydelige udmeldinger til både borger, pårørende og ansatte for at skabe tryghed omkring tilbageflytningen.
Udvalget ønsker et indtryk af Fælles Medicinkort på kommende møde, herunder hvad status er og fremtidigt ønske/ambition.
Ad 3.
Centerchefen orienterer om en konkret borgersag.
Centerchefen orienterede om, at der på hjælpemiddelsområdet er gennemført dybdegående analyser. Pt. kører hjælpemiddelsområdet ud i et 2-timers intervalkørsel, administrationen ser et økonomisk potentiale i, at intervallet for kørsel af hjælpemidler til borgerne udvides til eksempelvis fra 8-10 til 8-14 osv. Der gives tilsagn fra udvalget om at arbejde videre med en model.
Centerchefen orienterede om ’pilotforløbene’ i Skælskørområdet og i Slagelse-Kalundborgvej. I de to områder er det samlet set vurderingen, at pilotforløbene med et tættere samarbejde er ”sund fornuft”. På den baggrund arbejdes der nu med at udbrede tilgangen til de øvrige områder.
Centerchefen udleverede overblik over status på venteliste til plejeboliger.
Ad 4
Direktøren orienterede om gentagelse af henvendelse ang. håndtering omkring Ældrerådet ang. moms, telefonudgifter mm.
Udvalget har løbende været orienteret om henvendelserne fra Peter Lotinga.
Det har været kommunaldirektørens vurdering, at der er handlet korrekt undervejs og vurderede, at der ikke er nyt i sagen, hvorfor den ikke blev behandlet yderligere.
Administrationen vil foreslå, at Ældrerådet fra kommende budgetperiode tildeles en puljetildeling. Udvalget vil få forelagt en sag vedr. dette.
På baggrund af seneste mail forventes det, at der tilgår svar til Peter Lotinga fra administrationen.
Udvalget tager orientering til efterretning.
Udvalget bemærker til 3.g (forsikring af frivillige), at frivillige ikke kan erstatte ordinære stillinger.