Møde i udvalget d. 3. april 2017

11.   Budget 2018 - 2021 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (D)

Sagsnr.: 330-2017-22385               Dok.nr.: 330-2017-187016                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksom på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til udvalgets næste temamøde om budgettet i juni måned.
Baggrund
Byrådet godkendte i sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021. Den overordnede politiske tidsplan for budgetlægningen fremgår af vedlagte plan.
Som et indledende element i budgetlægningen indgår tematiske drøftelser i alle fagudvalg om grundlaget for budgettet, herunder udfordringer og muligheder på området.
Udvalget har mulighed for selv at vælge emner, der ønskes drøftet. Alle fagudvalg forventes dog at drøfte, hvorvidt følgende forhold giver anledning til budgetmæssige initiativer:
1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017  
- Områder med ubalance i budgetramme
- Muligheder for at omprioriteringer
- Behov for yderligere analyse
2. Kapacitet
- Pres og efterspørgsel bl.a. på baggrund af befolkningsprognose
3. Anlægsramme
- Har der været forudsætningsændringer vedr. strategiske anlæg?
4. Udviklingsperspektiver
- Perspektiver i relation til digitalisering, serviceudvikling, samspil med borgere eller andre strategiske forhold af betydning
Udvalget kan i forlængelse heraf bestille oplæg og analyser til junimødet vedr. de emner udvalget finder væsentlige.
Endvidere kan fagudvalget vælge at inddrage hele byrådet i drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på byrådets temamøde den 24. april 2017.
I maj er der mulighed for at inddrage brugerbestyrelser, råd og andre interessenter, fx via dialogmøder.
Ad 1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017
Udfordringerne på området er betydelige. Byrådet har taget de første skridt til forbedring af områdets økonomi i forbindelse med budgetforliget for 2017. Der er taget nogle klare beslutninger om at lukke ned for de aktiviteter, som det måske kunne være dejligt at fortsætte med, men som der reelt ikke kan påvises nogen effekt af på borgernes selvforsørgelse. Ligesom der er taget beslutninger om at opprioritere indsatser, som har påviselig effekt i forhold til at flytte borgerne tættere på selvforsørgelse.
Udvalget har tidligere besluttet, at man ønsker at understøtte udviklingen af Socialøkonomiske Virksomheder i Slagelse, så disse kan være med til at løfte indsatsen for udsatte borgere, således at der også findes plads på arbejdsmarkedet for denne gruppe. Der er en større gruppe af borgere i Slagelse, som kan have brug for netop på denne måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så det vil helt klart være relevant at dyrke denne retning yderligere. Et yderligere skridt for at understøtte udsatte borgeres vej tilbage til arbejdsmarkedet kunne f.eks. være at indføre sociale klausuler ved kommunale udbud eller andre modeller for samarbejde, hvor kommune og lokalsamfund i fællesskab kan løfte væsentlige opgaver.
I nedenstående beskrives de økonomiske udfordringer, som kan udledes af dels regnskab 2016 og første budgetopfølgning 2017.
Sygedagpenge
Sygedagpengeområdet bliver – på grund af et merforbrug - løbende genstand for drøftelser af, om resultaterne er gode nok. Holder man sygedagpengeområdet i Slagelse Kommune op mod national benchmarking viser det sig, at sygedagpengeområdet i Slagelse har leveret resultatforbedringer over de seneste år og i dag ligger resultatmæssigt pænt placeret. Tilsvarende billede fremgår også af KORA-analysen. Der er derfor nu budgetomplaceret, så forbruget på området fremstår mere realitisk.
Kontanthjælpsområdet
Slagelse har mange kontanthjælpsmodtagere. Næsten en femtedel af udvalgets samlede budget går til forsørgelsesydelser til denne gruppe. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er aktivitetsparate. Borgere i denne gruppe har typisk flere udfordringer og har derfor brug for en nuanceret indsats for at blive selvforsørgende/komme nærmere selvforsørgelse. Afgangen til selvforsørgelse er i sagens natur betydelig mindre, end den er for jobparate. Ikke desto mindre er der behov for at reetablere kontakten til arbejdsmarkedet for så stor en del af denne gruppe som muligt, hvis udgifterne på området også på sigt skal være faldende. Alternativet er, at en større del af gruppen – med tiden – vil bevæge sig mod førtidspension.  
Budgetforliget for 2017 valgte en vej, hvor midlerne primært skulle fokuseres på den lidt kortere bane. Altså i forhold til gruppen af borgere, hvor vejen til selvforsørgelse er relativ kort. I forhold til budget 2018 anbefaler administrationen, at indsatsen bredes ud, så der også tages fat på de borgere, som ikke umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet, men som med en tværfaglig indsats - kombineret med små ordinære ansættelser - vil kunne gøres selvforsørgende. Administrationen forventer at kunne fremlægge en nærmere strategi herfor hen mod sommeren 2017. Strategien vil være en kombination af egne initiativer samt et større samarbejde med eksterne aktører, som specialiserer sig i – og har gode resultater med – netop denne indsats. Samarbejdet med andre aktører vil blive en del af den kommende udbudsproces.
Førtidspensioner
Isoleret set forventes der et merforbrug på førtidspensioner svarende til ca. 7 mio. kr.  i 2017. På baggrund af den nuværende positive udvikling på andre ydelsesområder forventes dette dog ikke at medføre et merforbrug i regnskab 2017.
Merforbruget på førtidspensionsområdet kan primært henføres til, at der har været arbejdet med afklaring af en række ophobede sager. Således forventes antallet af tilkendte førtidspensioner i 2017 at blive ca. dobbelt så mange end budgetmæssigt forventet. Ophobningen af sager forventes afviklet i løbet af 2017, så niveauet for tilkendelser af førtidspensioner fra 2018 igen kan antage et mere normalt niveau. For at lykkes med denne ændring skal indsatsen for især de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ændres, jf. ovenstående. Ligeledes skal dele af indsatsen for flygtninge/indvandrere overvejes (denne gruppe udgjorde i 2016 ca. 20% af tilkendelserne til førtidspension). Primært er der tale om, at en større del af indsatsen skal drejes væk fra specialområdet og over mod normalområdet. De indsatser, der i dag gives borgerne i et ressourceforløb, kan fint anvendes allerede mens borgerne er på en ”almindelig” ydelse (typisk kontanthjælp).
Administrationen arbejder pt. med en plan for dette. Planen forventes at kunne fremlægges for udvalget hen mod sommeren 2017.
Kvindekrisecentre
Kommunens udgifter til krisecentre er lovbundne udgifter. Det er suverænt krisecentrene, som styrer visitation til ophold af borgere fra kommunerne og opholdets længde. Kommunen har derfor stort set ingen indflydelse på udgifterne. Kommunen kan tilbyde borgeren udflytning, men hvis krisecentrene ikke er enige, er kommunen forpligtet til fortsat at betale for opholdet.
Det budgetbeløb, der var afsat til krisecentre i 2011-2012 var for højt. Overskuddet brugte udvalget til et andet serviceområde (midlertidige boligudgifter). De seneste par år er budgettet til kvindekrisecentre blevet reduceret som en del af udvalgets samlede spareramme. Området er nu så lavt budgetteret, at det ikke svarer til det faktiske forbrug.
Administrationen anbefaler, at budget 2018 tilføres 1 mio. kr. svarende til forventet forbrug + det overførte merforbrug fra 2016 og 2017. Endvidere anbefales det, at budgettet i overslagsårene tilføres 0,6 mio. kr. årligt svarende til forventet forbrug.
Udgifter til midlertidige boligplaceringer af flygtninge
Der er ikke afsat budget til kommunens udgifter til midlertidige boliger.
Kommunen råder over 42 værelser på Vimarhus og 19 værelser på Kastanjegården + et par lejemål i den almene sektor. I 2017 skal kommunen modtage 111 flygtninge. Antallet af modtagelser i 2018 kendes endnu ikke.
Der modtages fra 2016 statsrefusion til kommunale merudgifter til boligerne over 12.000 kr. årligt, dog kun når boligerne er udlejet. Refusionen tilføres udvalgets budgetområde.
Der arbejdes løbende med at tilpasse kapacitet (antal midlertidige boliger) efter flygtningestrømmen. Behovet for boliger er styret af antal flygtninge, om det er enlige eller familier, sammenhæng til integrationsplanen, om der afventes familiesammenføring m.v.
Kommunen orienteres med meget kort varsel om, hvornår flygtningene kommer, og har derfor behov for et beredskab af boliger, som står klar til indflytning.
Længden på flygtningenes ophold i de midlertidige boliger er stigende, fordi det er vanskeligt at finde billige permanente lejemål inden for privat udlejning og almensektoren.
Der forventes derfor et stagnerende eller mindre flow i ind- og udflytninger i de midlertidige boliger. Det er bl.a. af den grund vanskeligt at anslå behovet for, hvor mange tomme midlertidige boliger, der er brug for at have til rådighed.
Administrationen anbefaler, at der i budgettet for 2018 afsættes 0,6 mio. kr. svarende til forventet forbrug. Endvidere anbefales det, at der i overslagsårene afsættes 0,6 mio. kr. årligt.
Ad 2. Kapacitet
Ikke relevant.
Ad 3. Anlægsramme
Ikke relevant.
Ad 4. Udviklingsperspektiver
Se ovenstående.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov.
Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal involveres i budgetprocessen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.   at  Udvalget drøfter hvilke emner, der ønskes drøftet på byrådets temadrøftelse i april måned.
2.   at  Udvalget drøfter hvilke oplæg og analyser, der ønskes udarbejdet til budgetdrøftelse på udvalgsmødet i juni måned.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Til drøftelse på temamødet i april:
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet/kontanthjælpsområdet
FØP
Behov for efteruddannelse/kompetenceudvikling af mødet med borgerne, jvf. borgerrådgiverens rapport.
Til juni mødet:
Unge med dobbeltdiagnoser.