Møde i udvalget d. 6. april 2021
2. Fribus 1.0 - Udbud (B)
Sagsnr.: 330-2019-41547 Dok.nr.: 330-2021-102150 Åbent
Kompetence:
|
Erhvervs- og Teknikudvalget
|
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om
Fribus 1.0 i Stillinge skoledistrikt fortsat skal hjemtages af kommunen og
fortsætte i sin nuværende form.
Sagens indhold
Fribussen i Stillinge blev
implementeret i august 2020 ifm. det nye skoleår. Kontraktperioden på buslinjen
er fra 01. august 2020 til 31. juli 2021, med option til 31. december 2021.
Fortsætter Fribussen i kommunal regi, vil det kræve at linjen udbydes. Det er
forvaltningens skøn, at et EU-udbud vil tage cirka 6 måneder. Et EU-udbud vil
blive gennemført af Indkøb & Forsikring i Slagelse Kommune.
Evaluering
Administrationen har igangsat en
brugerundersøgelse, som blev gennemført i slutningen af 2020. Undersøgelsen
afspejler, at der er generel opbakning til Fribus-projektet og høj tilfredshed
blandt brugerne. Administrationen bemærker, at de fleste buskunder er
overvejende tilfredse og at projektet kunne bidrage til flere nye målgrupper,
som ikke brugte Movias buslinjer før læs mere om brugerundersøgelsens
resultater i vedlagte bilag 1.
Jævnfør brugerundersøgelsens
resultater kan det konkluderes, at projektets formål er opfyldt.
I forbindelse med evalueringen
kom det frem, at buslinjens ønskes omlagt permanent fra Kelstrup til Næsby
Strand. Forslaget møder stor opbakning i Følgegruppen til Fribus- projektet.
Klager
Administrationen modtog ingen
klager om selve fribuslinjen. Der er dog kommet forbedringsforlag ifm.
særkørselsordningen og stoppesteder.
Retligt grundlag
Folkeskolelovens § 26.
Bekendtgørelse nr. 665 om
befordring af elever i Folkeskolen (§1-5).
EU's Forsyningsdirektiv.
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
A. Udvalget kan
beslutte at fortsætte med fribussen i Stillinge i sin nuværende form.
B. Udvalget kan
beslutte at projektet skal stoppe. Hvis udvalget vælger at stoppe projektet, vurderes
det at Movias- buslinjer 438, 439 og 491 skal genoprettes, for at sikre
skolebuskørsel til Stillinge skole. Løsningen ville indebære, at
driftsbudgettet skal forøges, idet udgiften til disse tre buslinjer formodes at
være ca. 1,8 mio. kr. højere end udgiften til Fribussen.
Vurdering
Med baggrund i brugerundersøgelsens resultater anbefaler
administrationen, at linjen skal fortsætte i kommunal regi og at
forberedelserne til EU- udbuddet sættes i gang fra april 2020.
Økonomiske og personalemæssige
konsekvenser
Udfaldet af EU-udbuddet vides ikke. Det tilstræbes, at
driftsøkonomien til Fribus 1.0 forbliver på det nuværende lave niveau. Da al
kørsel med Fribus 1.0 er gratis for alle målgrupper herunder skolebørn
består en del af effektiviseringsgevinsten i, at der ikke længere skal udstedes
skolebuskort. Denne besparelse tilgår Børne- og Ungeudvalget.
Omlægning til Næsby Strand
Forslaget om permanent ruteomlægning vil være
omkostningsneutral for kommunen.
Tværgående
konsekvenser
Fribussen understøtter både børn og unges mulighed for
at komme til skole og uddannelsessted, hvilket ligger i tråd med kommunens
fokus på landdistriktsudvikling og øget bosætning på landet.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen
indstiller,
1.
at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at projektet videreføres.
2.
at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at EU-udbuddet igangsættes.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende:
At 1-2: Godkendt.