Møde i udvalget d. 4. marts 2021
4. Genoptaget - Kommuneplan 2021 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)
Sagsnr.: 330-2020-27731 Dok.nr.: 330-2021-55375 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om
forslag til retningslinjetemaet Kulturhistorie skal godkendes.
Sagens
indhold
Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni
2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af
kommuneplanen.
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske
udvikling og består af tre dele:
- Hovedstruktur
(hvad vil vi?)
- Retningslinjer
(hvordan gør vi?)
- Rammer
(hvor gør vi hvad?)
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den
4. maj 2020 og dernæst på mødet den 31. august 2020 proces og tidsplan for
Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i september 2021.
Retningslinjerne, som beskriver principperne for
arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet
i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og
strategier.
Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne
sagsfremstilling behandler temaet Kulturhistorie. Under temaet
Kulturhistorie hører retningslinjer for:
- Bevaringsværdige
bygninger
- Kirkeomgivelser
- Kulturmiljøer
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår
administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:
Bevaringsværdige bygninger
Kommuneplanen rummer en oversigt
over alle bevaringsværdige bygninger, med en bevaringsværdi på 1-4, i
tidligere Skælskør Kommune samt i Slagelse bymidte og Korsør bymidte.
Der findes desuden et antal bygninger i kommunen, som er
udpeget som bevaringsværdige, men som ikke er optaget i kommuneplanen. Det
skyldes, at de ikke er registreret i register over fredede og bevaringsværdige
bygninger (FBB). Dette forekommer typisk i ældre lokalplaner og
byplanvedtægter.
Store områder af kommunen har endnu ikke fået foretaget en
registrering af bevaringsværdige bygninger. Der er sandsynligvis en tilsvarende
mængde bevaringsværdige bygninger i disse områder.
Der er ingen ændringer til selve
retningslinjerne. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter i en særskilt
sag, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med bevaringsværdige bygninger i
kommunen, hvorfor redegørelsen til 5.1 Bevaringsværdige bygninger kan tilpasses
denne drøftelse.
Kirkeomgivelser
Kommuneplanen indeholder retningslinjer
for, hvordan kirkeomgivelserne skal beskyttes mod en udvikling, der vil
ødelægge oplevelsen af kirkerne. Der blev gennemført en større revision af
kirkeomgivelserne ved sidste revision af kommuneplanen, hvorfor emnet ikke er
blevet ændret, udover, at kirkeomgivelserne nord for Slots Bjergby er blevet
rettet.
Arealerne, der er omfattet af
kirkeomgivelserne, ses ikke som forbudszoner for byudvikling, placering af
trafikanlæg og tekniske anlæg, råstofgravning samt skovrejsning. Inden for
kirkeomgivelserne er det vigtigt i hvert enkelt projekt først og fremmest at
vurdere, hvorvidt projektet kan placeres uden for kirkeomgivelserne.
Såfremt projektet ikke med
rimelighed kan placeres andre steder end inden for kirkeomgivelserne, skal det
sikres, at kirkernes betydning for landskabet ikke tilsidesættes.
Kulturmiljøer
Der er gennemført en større
revision af nuværende kulturmiljøudpegning, baseret på besigtigelse og nye
registreringer. Registreringerne er udført i 2019 og 2020 i samarbejde med
Museum Vestsjælland.
Der er i revisionen taget stilling
til det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdi (lav/middel/høj) og betydning i et
lokalt, regionalt og/eller nationalt perspektiv. Det er denne værdisætning, der
afgør kulturmiljøets status i kommuneplanen. Kulturmiljøer, som vurderes med
lav værdi i et lokalt perspektiv betydning foreslås at udgå af udpegningen.
Registreringen af de enkelte
kulturmiljøer præsenteres i skemaer se bilag 2. I skemaerne gøres der rede
for kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og sårbarheder, og der foretages en
vurdering og prioritering af kulturmiljøets betydning og værdi sammenlignet med
andre lignende kulturmiljøer (værdisætningen). I nogle tilfælde gives
anbefalinger til videre bevaring og udvikling af kulturmiljøet. Endvidere er
der vedhæftet tre eksempler på nye beskrivelser af kulturmiljøer se bilag
3-5.
Antallet af kulturmiljøer
reduceres fra 51 til 33. 5 kulturmiljøer udgår på grund af
værdisætning/udpegningskriterier. 4 kulturmiljøer lægges sammen med andre
kulturmiljøer. 10 kulturmiljøer udgår, da de vurderes omfatter historiske vej-
og jernbanestrækninger (linjer i landskabet), og kun vanskeligt eller slet
ikke kan rummes inden for den anvendte metodes definition af et kulturmiljø.
De foreslåede rettelser til
ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt
grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4)
samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende
forslag til retningslinjetemaet Kulturhistorie.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme
med ændringer til forslag til retningslinjetemaet Kulturhistorie.
Vurdering
Udpegning af kulturmiljøer i
kommuneplanen skal sikre, at der tages hensyn til de kulturhistorisk og
arkitektonisk værdifulde sammenhænge, når Slagelse Kommune behandler sager om
byggeri og anlægsarbejder eller arbejder med projekter for byudvikling,
skovrejsning, naturgenopretning mv.
Den reviderede
kulturmiljøudpegning vurderes at give netop den indsigt i kulturmiljøernes bærende
bevaringsværdier og sårbarheder, som er en forudsætning for, at der kan tages
stilling til deres bevaring i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og
landområder. Retningslinjerne er i udgangspunktet restriktive, men også
generelle. Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at foretage konkrete
vurderinger, og derfor henvises der i retningslinjerne til skemaerne med
beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer.
Det er væsentligt at nævne, at
udpegning af kulturmiljøer ikke i sig selv medfører en juridisk/lovmæssig
beskyttelse af f.eks. bevaringsværdige bygninger eller andre elementer. Dette
kan opnås ved f.eks. at udpege bevaringsværdige bygninger (SAVE-registrering)
eller med bevarende lokalplaner.
Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte
retningslinjeemner ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i
forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
På baggrund af
ovenstående anbefaler administrationen, at Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet
Kulturhistorie.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at forslag til retningslinjetemaet Kulturhistorie godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende:
Drøftet.
Sagen genoptages.
Genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Under 5.1 Bevaringsværdige bygninger er der, i henhold til
udvalgets beslutning til punkt 8 på mødet den 1. februar 2021, tilføjet, at
Slagelse Kommune i planperioden vil igangsætte en proces med henblik på at få
udpeget øvrige bevaringsværdige bygninger i kommunen samt eventuelt opdateret
de eksisterende udpegninger.
Der er ingen ændringer til 5.2 Kirkeomgivelser.
Under 5.3 Kulturmiljøer er kortbilaget blevet revideret,
så kulturmiljøomgivelsernes afgrænsninger fremstår tydeligere, og i første
retningslinje henvises til kortbilaget og de gennemførte registreringer af
kulturmiljøerne.
I retningslinje 5.3.3 præciseres det, at et kulturmiljø kan
omfatte både kulturmiljøkerne og kulturmiljøomgivelser, og retningslinjen
omformuleres, så fokus rettes mod, at udvikling inden for et kulturmiljø kræver
en stillingtagen til kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Det tilføjes, at stillingtagen i alle tilfælde må ske ud fra en konkret
vurdering og med udgangspunkt i registreringerne af de enkelte kulturmiljøer,
som bl.a. rummer beskrivelse af de bærende bevaringsværdier og sårbarheder.
Dette gør sig også gældende for retningslinje 5.3.5.
Den tidligere retningslinje 5.3.4
udgår, da det vurderes, at 5.3.3 er tilstrækkelig.
Redegørelsen er blevet uddybet, så det tydeligere fremgår,
at kulturmiljøbeskrivelserne er et vidensgrundlag, der skærper opmærksomheden
på et givent områdes kulturarv og bærende bevaringsværdier, og som skal
anvendes i forbindelse med en vurdering af et konkret projekts indvirkning på
et kulturmiljø.
Kommuneplanen skal, i henhold til planloven og de nationale
interesser i kommuneplanlægningen, udpege kulturmiljøer og indeholde
retningslinjer for kulturmiljøer.
Administrationen vurderer, at de nye retningslinjer hverken
er mere eller mindre restriktive end de nuværende. De nye beskrivelser gør det
dog langt lettere at administrere retningslinjerne, fordi de mere tydeligt
fortæller, hvad der er vigtigt at passe på (de bærende bevaringsværdier) og hvorfor.
Kulturmiljøerne omfatter i den
reviderede udpegning et langt større areal end nu på grund af de
kulturmiljøer, som udpeges med omgivelser. I de tilfælde, hvor
kulturmiljøet afgrænses med omgivelser særligt landsbymiljøer og herregårdsmiljøer
kan kulturmiljøomgivelserne omfatte store landområder. Dette er ikke i sig
selv et udtryk for restriktioner eller begrænsninger, men et signal om, at de
kulturhistoriske og arkitektoniske værdier indgår i en større og ofte
landskabelig sammenhæng, som det er vigtigt at være bevidst om, når der tages
stilling til udviklingsmulighederne. De væsentligste bevaringshensyn vil så
godt som altid være at finde i kulturmiljøkernen.
Kulturmiljøudpegningen rummer i
sig selv ingen forbud den er en hjælp til at få udvikling til at ske i god
sammenhæng med det eksisterende.
Indholdet i de nye
kulturmiljøbeskrivelser er i overensstemmelse med den valgte metode baseret på
besigtigelse sammen med forudgående undersøgelser af historiske kilder og
litteratur f.eks. historiske kort og luftfotos, bygningsregistranter,
folketællinger, Trap Danmark mm. Det er den indsamlede data og viden, som
ligger til grund for den faglige vurdering og beskrivelse af det enkelte
kulturmiljøs bærende fortælling, bevaringsværdier og sårbarheder. Inddragelse
af borgere, bevaringsforeninger, lokalråd mv. kan bidrage med supplerende og
kvalificerende oplysninger til den data og viden, som er indsamlet under
besigtigelserne og i forundersøgelserne. Eventuelle nye oplysninger kan derefter
indgå i en vurdering af, om der skal ændres i beskrivelsen af bærende
bevaringsværdier og sårbarheder.
Tilføjelser til 5.1 Bevaringsværdige bygninger og 5.3
Kulturmiljøer er markeret med lyseblåt i Bilag 6 KULTURHISTORIE -
revideret, så det er muligt at se, hvad der er ændret siden behandlingen af
sagen den 1. februar 2021.
Der er foretaget mindre
præciseringer i oversigt over udpegninger i Kommuneplan 2021 og i
beskrivelserne for Agersø og Skørpinge, hvorfor de indgår som nye bilag (bilag
7, 8 og 9).
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
2.
at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender det reviderede forslag
til retningslinjetemaet Kulturhistorie.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende:
Godkendt med de faldne bemærkninger.