Møde i udvalget d. 18. maj 2021

6.     Status på Medborgerpolitikken Slagelse Kommune(O)

Sagsnr.: 330-2018-83640               Dok.nr.: 330-2021-101451                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal orienteres om status på Medborgerpolitikken samt oversende sagen til orientering i Handicaprådet.

Sagens indhold

Byrådet tiltrådte Medborgerpolitikken den 16. september 2019. I det politiske beslutningsgrundlag fremgår, at Medborgerpolitikken erstatter de eksisterende handicap-, sindslidende og udsatte-politikker og skaber en ny fælles politik for hele Slagelse Kommune, for hvordan vi møder borgerne på tværs af alle forvaltninger i hele kommunen.

Det fremgik endvidere, at Medborgerpolitikken ville blive direkte indarbejdet i organisationsudviklingsprojektet, som med afsæt i Medborgerpolitikken vil arbejde på at skabe en mere borgerorienteret organisation.

Handicaprådet bad den 25. november 2020 om at få en overordnet status på, hvordan der arbejdes med Medborgerpolitikken på tværs af organisationen samt en tilbagemelding på hvordan Medborgerpolitikken fremadrettet understøttes, således at der sker en kulturforandring.

På baggrund her af har Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser bedt administrationen indsamle en status for, hvordan der i Slagelse kommune er arbejdet med Medborgerpolitikken. Både på det politiske og administrative niveau.

Som bilag vedlægges status fra de respektive fagcentre.

Retligt grundlag

Styrelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 37.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage orienteringen til efterretning og oversende sagen til orientering i Handicaprådet.

Udvalget kan anbefale at sagen oversendes til orientering i Byrådet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at implementeringen gribes forskelligt an og befinder sig på forskellige stader grundet at hvert fagcentre/fagudvalg skal indarbejde den i deres kontekst.

Da alle fagudvalg har indgået samarbejdsaftale med Handicaprådet om årlige dialogmøder, så anbefales det, at det løbende arbejde med Medborgerpolitikken tages på ide årlige drøftelser mellem Handicapråd og de respektive fagcentre og fagudvalg på tværs af kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Det er Byrådet, der endeligt godkender kommunens politikker. Kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at høre Handicaprådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Indstilling

Social og projektchefen indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

2.    at Sagen oversendes til orientering i Handicaprådet.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 7. april 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til efterretning.

Christopher Trung(V) ønskede at arbejdesgruppen til implementring af Medborgerpolitikken nedsat 14.9.2019 sættes i gang.

Udvalget anmodede administrationen om at komme med et oplæg til genstart af processen vedrørende implementering af Medborgerpolitikken på næste møde.

At 2 - Godkendt.

Bilag

330-2021-101813

Bilag Status på Medborgerpolitik fra fagcentre

Beslutning i Handicaprådet den 18. maj 2021:

Fraværende:  Irene Jensen, Palle Kristiansen (O), Peter Sidelmann

Orienteringen blev taget til efterretning. Handicaprådets bemærkninger er anført i referatet til punkt 7 jf. beslutning under godkendelse af dagsorden.