Møde i udvalget d. 7. juni 2021

6.     Slagelse Landevej 30 4200 - Nyt vejnavn i lokalplan 1163 - Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2021-33280               Dok.nr.: 330-2021-174942                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.

Sagens indhold

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til ændring af en del af Slagelse Landevej og tildele nyt vejnavn. Der skal ændres vejnavn for nuværende indkørsel til Slagelse Landevej 30, der er omfattet af lokalplan 1163 – Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør.

Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Slagelse Landevej 30, 4220 Korsør.

Bygherren har forslået vejnavnet Hulby Norvej. Administrationen forslår Genbrugsvej, da de to virksomheder på vejen er SK Forsyning og Affald Pluds.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Hulby Norvej eller Genbrugsvej.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Hulby Norvej, Genbrugsvej eller at vejen navngives med et andet navn, eller bare bibeholde navnet Slagelse Landevej.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.

Bilag

330-2021-175085

Bilag 1 - Lokalplansområde

330-2021-175087

Bilag 2 - Luftfoto

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter Genbrugsvej.