Møde i udvalget d. 8. marts 2017

3.     Regnskabsresultat for 2016 og overførsel til 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-11073               Dok.nr.: 330-2017-86452                                  Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Sundheds- og Seniorudvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2016. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2017.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2016 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
På Sundheds- og Seniorudvalgets møde i april, vil blive forelagt årsberetning, hvoraf fremgår specifikation af de enkelte områders regnskabsresultat. I forbindelse med 1. budgetopfølgning vil der endvidere blive fulgt op med hensyn til evt. behov for budgetomplaceringer inden for udvalgets samlede budgetramme afledt af såvel overførsler fra 2016 samt forventet forbrug i 2017. Derudover vil der sammen med 1. budgetopfølgning blive forelagt handleplaner, jf. gældende regler, for afvikling af merforbrug i 2016.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene
· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 20. marts 2017 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 27. marts 2017.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2016 viser for drift et samlet forbrug på 1.037,339 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 1.028,775 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Sundheds- og Seniorudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2016
Regnskab 2016
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
7.1 Pleje og Omsorg
 
 
 
Serviceudgifter
559,9
566,3
-6,5
Særligt dyre enkeltsager
0,0
-0,8
0,8
Ældreboliger
-16,0
-13,2
-2,8
7.2 Sundhed og Forebyggelse
 
 
 
Serviceudgifter
171,1
184,4
-13,3
Særligt dyre enkeltsager
0,0
-0,1
0,1
7.3 Aktivitetsbestemt medfinansiering
 
 
 
Medfinansiering
307,8
300,7
7,1
Total
1.022,8
1.037,3
-14,5
Som det ses i tabellen ovenfor, viser Sundheds- og Seniorudvalgets område totalt set et merforbrug på 14,5 mio. kr. i regnskab 2016. Nedenfor følger en overordnet specifikation af de 3 politikområder:
Merforbrug på politikområde 7.01 Pleje og Omsorg fremkommer primært på området Myndighed med totalt set 5,7 mio. kr., huslejetab 3,5 mio. kr. samt på Hjemme- og Sygeplejen inkl. Vikarteam med i alt merforbrug 13,5 mio. kr.
Modsat fremkommer mindre forbrug på Plejecentre samlet set med 4,5 mio. kr. samt mindre forbrug på 1,9 mio. kr. på Centerchefens område centralt inkl. Sekretariat, disse midler er reserveret til imødegåelse af merforbrug på øvrige områder. Endeligt fremkommer mindre forbrug på områder, der administreres i andre centre, herunder bl.a. SSA- og SOSU-elever med i alt et mindre forbrug på 7,7 mio. kr.
På politikområde 7.02 Sundhed og Forebyggelse fremkommer merforbrug på områderne hjælpemidler med 6,2 mio. kr. betaling til regionen vedrørende vederlagsfri fysioterapi med 7 mio. kr. samt færdigbehandlede patienter og hospice med 2,5 mio. kr. Områderne tand- og sundhedspleje, som administreres i andre centre, viser mindre forbrug på i alt 1,4 mio. kr.
Endeligt viser politikområde 7.03 Aktivitetsbestemt medfinansiering et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. Igennem 2016 har området vist et lavere udgiftsniveau end de senere år. 
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Sundheds- og Seniorudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2015
til 2016
Overføres
fra 2016
til 2017
Tilføres
kassen
7.1 Pleje og Omsorg
19,4
-8,0
0,6
7.2 Sundhed og Forebyggelse
3,4
-13,1
0,0
Total
22,7
-21,2
0,6
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
På de områder, der udviser mindreforbrug, er overførslerne fra 2016-2017 udtryk for tilbageholdende adfærd i forhold til nye økonomiske dispositioner af hensyn til kommunens overordnede serviceramme.
Områder med merforbrug er til dels konsekvens af, at der i foråret 2016 er implementeret nyt omsorgssystem, hvilket naturligt medfører en omstillingsproces, med mange nye rutiner i hverdagen, for alle ledere og medarbejdere i forhold til registrering, planlægning og styring. Implementering af nyt omsorgssystem har ligeledes medført større vikarforbrug, da der naturligt medgår medarbejdertid til kompetenceudvikling og oplæring i nyt system.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2016 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 3,869 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 4,074 mio. kr.
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Sundheds- og Seniorudvalget

Mio. kr.
Overføres
fra 2016
til 2017
7.1 Pleje og Omsorg
3,9
Der overføres uforbrugt rådighedsbeløb vedrørende anskaffelse af mobiltudstyr til plejen, samt uforbrugt rådighedsbeløb på velfærdsteknologi. Disse rådighedsbeløb har udvalget tidligere besluttet anvendelse af i 2017 jf. uddybende bemærkning under ”vurdering” nedenfor.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Specielt vedrørende ydelsesstøtte skal bemærkes, at Økonomicentret anbefaler, at mindre forbrug med 1,768 mio. kr. overføres til 2017, men til placering under Økonomiudvalgets område (politikområdet 1.03). Hensigten er, at etablere en samlet pulje af overførte midler, som ikke er disponeret (formålet er at skabe finansiering til en række aktiviteter og projekter som skal gennemføres i 2017, hvor der ikke på forhånd er givet bevilling).
På området vedrørende tinglysningsafgift, som Finans og Betaling administrerer, hvorpå der fremkommer mindre forbrug på i alt 0,566 mio. kr. Dette beløb anbefales tilført kassen.
Endeligt skal bemærkes, at Sundheds- og Seniorudvalget på mødet 11. januar 2017 i besluttede at finansiere merudgifter ifm. ombygning af Skælskør Plejecenter med i alt 3.592.318 kr. af overførsler fra 2016, under forudsætning af, at disse bliver overført til 2017. Det drejer sig om følgende:
· 1 mio. kr. kan finansieres af resterende ikke anvendt rådighedsbeløb til anlægsprojekt i 2016 vedrørende indkøb af nye mobiltelefoner til plejen.
· 1 mio. kr. kan finansieres af ikke anvendt rådighedsbeløb til anlægsprojekt til Velfærdsteknologi.
· 0,392 mio. kr. overført driftsoverskud fra tidligere år på Skælskør Plejecenter. Beløbet skal konverteres fra en drifts- til en anlægsbevilling.
· De resterende 1,2 mio. kr. afsat til drift af Skælskør Plejecenter i 2017. Dette beløb konverteres fra en drifts- til en anlægsbevilling i 2017 ifm. budgetopfølgningen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2016 til 2017 som angivet i bilag 1.
Specielt omkring områderne aktivitetsbestemt medfinansiering og vederlagsfri fysioterapi skal følgende bemærkes:
Aktivitetsbestemt medfinansiering viser i regnskab 2016 et mindreforbrug på 7,1 mio. kr., idet udviklingen hen over året har vist en faldende tendens, modsat de senere år. Der er ikke overførselsadgang på dette område. Mindreforbruget tilføres kassen.
Området vederlagsfri fysioterapi har en fast budgetramme, som alene prisreguleres. Der foretages ingen form for demografiregulering eller andre reguleringer af budgetrammen som følge af faktisk udvikling el.lign. Området er en del af Sundheds- og Seniorudvalgets samlede budgetramme og omfattet af overførselsadgang jf. Slagelse Kommunes regler herom.
Endeligt skal det bemærkes, at vederlagsfri fysioterapi adskiller sig fra den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, idet Kommunalt medfinansiering er aftalt via økonomiaftalerne med et loft, således at kommunerne under et bliver kompenseret ved merforbrug – dette er ikke gældende for vederlagsfri fysioterapi. Dette er årsagen til forskellen i overførselsregler og retten/pligten til at prioritere inden for den samlede budgetramme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres merforbrug på netto 21,184 mio. kr. fra 2016 til 2017.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 3,869 mio. kr. Heraf er 2 mio. kr. forud disponeret jf. ovenfor vedr. Skælskør Plejecenter
Overførslerne finansieres over kassen (obs.: ved overførsel af anlæg med automatisk låneadgang anføres dette)
I hele 1.000 kr.
Politik--område
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
7.1
-8.041
 
 
 
Drift
7.2
-13.143
 
 
 
Drift
7.1
-1.768
 
 
 
Drift
1.3
1.768
 
 
 
Anlæg (rådighedsbeløb)
 
3.869
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
17.315
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2016 tages til efterretning
2.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 7.01 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet merforbrug på i alt 8,041 mio. kr.
3.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 7.02 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet merforbrug på i alt 13,143 mio. kr.
4.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 7.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 3,869 mio.kr.
5.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget at mindreforbrug vedr. ydelsesstøtten på 1,768 mio. kr. overføres til politikområde 1.3 under Økonomiudvalget.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 8. marts 2017:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Kurt Rasmussen (A)
At 1 | 4
Udvalget ønsker at foretage tæt opfølgning på økonomien fremadrettet. Udvalget ønsker, at administrationen kommer med et oplæg til, hvordan udvalget kan følge den økonomiske udvikling på alle områder, men særligt på de områder, der har haft merforbrug i 2016. Udvalget ønsker tydeliggørelse af årsagerne til merforbrug på de enkelte områder samt konsekvenser i kommende års budgetter (overslagsårene).
Udvalget ønsker at merforbruget på vederlagsfri fysioterapi finansieres udenfor egen budgetramme.
At 5:
Udvalget ønsker, at mindreforbrug overføres til kommende år.