Møde i udvalget d. 6. februar 2017

10.   Aktivitetstilskud 2017: Maritime Kulturdage i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2016-74429               Dok.nr.: 330-2016-739672                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Maritime Kulturdage i Korsør søger om aktivitetstilskud på 193.000 kr. i 2017.
Baggrund
Maritime Kulturdage i Korsør har været afholdt siden 2003, altid i uge 34. Formålet med kulturdagene er at skabe aktiviteter, samvær og oplevelser for hele Vestsjælland, der henvender sig til både børn og voksne.
Maritime Kulturdage drives af frivillige, og mange foreninger, institutioner og frivillige kræfter deltager i afholdelsen af kulturdagene. Derudover deltager Korsør Havn, Flådestationen og Korsør Produktionsskole i kulturdagene.
Hvert år planlægger Maritime Kulturdage et bredt udvalg af arrangementer – bl.a. cykelture og byvandringer med foredrag, børneunderholdning i Gryden, musik på Stejlepladsen, åbent på Flådestationen og loppemarked. Det samlede program for 2017 er vedlagt som bilag 1. Aktiviteterne på programmet for 2017 er identisk med aktiviteterne under Maritime Kulturdage i 2016.
Budget for Maritime Kulturdage i Korsør 2017
Udgifter:
· El – forsyning og installation
-
12.000
· KODA
-
5.000
· Hoppeborg m.m.
-
4.000
· Hjemmeside
-
2.500
· Tog
-
7.000
· Annoncer og PR
-
22.000
· Lyd og lys
-
20.000
· Fyrværkeri
-
11.500
· Musik
-
60.000
· Børnearrangement
-
25.000
· Foredrag
-
25.000
· IKE, telte, borde, stole, toiletter m.m.
-
30.000
· Musketerer
-
4.000
· Container
-
5.000
· Skib med underholdning
-
5.000
· Diverse
-
5.000
Udgifter i alt
kr.
243.000
Indtægter:
· Sponsorer
-
50.000
· Ansøgt tilskud fra Slagelse Kommune
-
193.000
Indtægter i alt
kr.
243.000
På udgiftssiden er det især udgiften på 25.000 kr. til foredrag og 5.000 kr. til diverse, der adskiller sig fra budgettet for kulturdagene i 2016, hvor der ikke var nogen udgift til dette.
I 2016 modtog Maritime Kulturdage 171.000 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
I 2015 havde Maritime Kulturdage et overskud på 7.586,87 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan
a) bevilge de ansøgte 193.000 kr. i aktivitetstilskud for 2017
b) bevilge 171.000 kr. i aktivitetstilskud i lighed med 2016
c) bevilge et beløb af en anden størrelse
d) give afslag på ansøgningen
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Maritime Kulturdage er en traditionsrig aktivitet i kommunen. Centrets vurdering er dog, at kulturdagene i højere grad fokuserer på velkendte aktiviteter og traditioner i forhold til nytænkning.
Maritime Kulturdage har fokus på børn og unge gennem nogle af deres aktiviteter og involverer mange frivillige og foreninger i afholdelsen af kulturdagene. Derudover søger Maritime Kulturdage at opnå støtte fra sponsorer på ca. 20% af udgifterne.
Da Maritime Kulturdage har planlagt et program for 2017, der er identisk med 2016, vurderer Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, at ansøgningen kan imødekommes med 171.000 kr. i lighed med aktivitetstilskuddet i 2016.
Da centret vurderer, at aktiviteten i høj grad har potentiale for også at henvende sig til turister i kommunen, anbefaler centret, at tilskuddet fordeles med 146.500 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 24.500 kr. fra Turismepuljen. Midlerne fra Turismepuljen øremærkes annoncering og hjemmeside og bevilges, under forudsætning af at turister også er målgruppe for markedsføringen af Maritime Kulturdage.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Tilskuddet fordeles med 146.500 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 24.500 kr. fra Turismepuljen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bevilger 171.000 kr. i aktivitetstilskud i 2017 til Maritime Kulturdage i Korsør 2017.
2.    at Der bevilges 146.500 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 24.500 kr. fra Turismepuljen, under forudsætning af at Maritime Kulturdage i Korsør sikrer, at turister også er målgruppe for markedsføringen af Maritime Kulturdage 2017.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Godkendt.