Møde i udvalget d. 1. oktober 2018

8.     Initiativsag vedr. fleksjob (0)

Sagsnr.: 330-2018-61438               Dok.nr.: 330-2018-500390                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Efter forespørgsel fra Ali Yavuz (S) orientere administrationen om økonomien der er forbundet med fleksjob og reglerne for tildeling heraf, jf. nedenstående henvendelse.
Baggrund
Nedenstående er formuleret som spørgsmål til administrationen:
I dag kan man få bevilget fleksjob helt ned til 2 timer om ugen, hvis man har en rest arbejdsevne og varig/stationære lidelse. Når man én gang har fået bevilget fleksjob og er ledig, kan man i princippet få ledighedsydelse indtil man går på folkepension. Så det er en ret dyr ordning for kommunen, det er suverænt den højeste ydelse man kan få blandt overførselsudgifter.
Det fremgår af seneste økonomiopfølgning den 3. september 2018, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere opjusteres fra 168 til 188 helårspersoner og der forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr.
Det koster kommunen ca. 180.000 kr. om året i overførelsesudgifter at have en borger på ledighedsydelse. Det kan være en udfordring med at finde et fleksjob på kun to timer om ugen.
Derfor ønskes en beskrivelse/analyse (business case) af hvad det vil betyde, hvis Slagelse kommune indfører en nedre grænse på fx min 10-15 timer om ugen i stedet for de nuværende 2 timer for at få bevilget et fleksjob?
Hvad vil besparelsespotentialet være? Hvad vil konsekvenserne være?
Der ønskes en opgørelse over antallet af ledige fleksjobbere, som har været på ledighedsydelse uafbrudt de sidste 2-3 år, og heraf hvor mange der er bevilget til et fleksjob under 10 timer ugen.
Svar fra administrationen:
Jf. loven om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 13, så findes der ikke hjemmel til at skelne i timetal ved bevilling af fleksjob. Derved er det ikke muligt at sætte en minimumsgrænse for timetal. Dog kan der ikke bevilliges fleksjob på 2 timer medmindre, at der forventes en progression i timetallet jf. LAB § 70, stk. 2.
Det er ikke muligt at opgøre økonomien for ledige fleksjobbere under 10 timer pr. uge, uden at samtlige fleksjob sager skal gennemgås manuelt. Ved træk i fagsystem ses, at der pr. 31.08.2018 er 79 sager hvor borgeren har på ledighedsydelse i mere end 2 år.
Ydelsen for en ledighedsydelsesmodtager bevilliget efter 01.01.2013 udgør netto 119.235 om året. Besparelsespotentialet skulle man tilbageholde en fleksjobbevilling, vil afhænge af hvilken ydelsen den enkelte borger er kommet fra. Er det en kontanthjælpsborger vil ydelsen ligge i samme niveau, som ledighedsydelse. En sygedagpengemodtager koster kommunen årligt 134.160 kr. Derved vil der være en øget udgift ved at holde borgere på sygedagpenge fremfor på ledighedsydelse.
Der er dog ikke hjemmel til at tilbageholde en fleksjobbevilling.
Af de opgjorte 79 ledige fleksjobborgere er der 32, som kommunen har 100 % finansiering på, da de er bevilliget før 01.01.2013. Denne gruppe koster kommunen 205.947 pr. helårsperson.
Retligt grundlag
Loven om aktiv beskæftigelsesindsats.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationen vurderer, at der ikke er hjemmel til at arbejde videre med et forslag om ikke at bevillige fleksjob på mindre end 10 timer ugentligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til orientering
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 1. oktober 2018:
Fraværende: 
Udvalget ønsker, at få punktet genoptaget efter afholdelsen af SBU-seminaret den 2. oktober 2018.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.