Møde i udvalget d. 2. februar 2021

13.   Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-89818                 Dok.nr.: 330-2020-422280          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.374.5000
2.048.600
325.900
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
710.647
217.500
493.147
Markedsføringspuljen
1.071.378
22.000
1.049.378
Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse
239.311
0
239.311 
Udviklingspuljen (FOU)
157.362
0
157.362
Fritidsområdet:
Tilskud til leder- og instruktøruddannelse 2020
Fritidsafdelingen har behandlet ansøgninger for 2. halvår 2020. I 2020 var der afsat 700.000 kr. til området. Der er i alt forbrugt 408.710 kr. Det vil sige, at der er uforbrugte midler på 291.290 kr.
Covid19-testcenter og vaccinationscenter i idrætshaller
Falck-testcenteret i Søndermarkshallen lukker og slukker den 1/2 2021.
Nyt vaccinationscenter i Slagelsehallen er på tegnebrættet og forventes at åbne medio februar og frem til sommerferien. Al aktivitet i hallen flyttes eller aflyses i hele perioden. Fritid tager dialogen med brugerne og sikrer muligheder i andre faciliteter afhængigt af behov. SIR er involveret.
Korsør Skatepark forventes færdig medio maj 2021
Slagelse Kommune har i samarbejde med de frivillige fra Foreningen Korsør Skatepark medio januar 2021 indgået kontrakt med den lokale totalentreprenør KW Beton. For at sikre skatefagligheden har KW Beton indgået et samarbejde med de erfarne skateparkbyggere Concretehead. Derudover har foreningen også været tæt involveret i udbudsprocessen og i dialogen med entreprenørerne med henblik på at repræsentere brugernes ønsker til den nye skatepark. Byggeprocessen påbegyndes snarest muligt, og skateparken forventes færdig medio maj 2021. Foreningen Korsør Skatepark planlægger at arrangere en indvielsesevent, når skateparken er færdig (arrangementet er naturligvis afhængigt af Corona-situationen).
B73 - ny kunstgræsbane
Kontrakter er indgået, og anlægsarbejderne er påbegyndt den 18. januar 2021.
Anlægsentreprisen skal aflevere færdig grusplanum til kunstgræsentreprenør den 23. april 2021, og hele anlægget skal stå færdigt den 14. maj 2021.
Der er etableret et godt samarbejde med Entreprenørservice.
Slagelse Svømmehal – udskiftning af klimaskærm: Ny tag og facade
Bygningen er nu taget i brug.
Entreprenøren monterer de sidste facadeplader.
Udearealerne færdigstilles til foråret.
Nyt 50-meters bassin i Slagelse Svømmehal
Udbudsmateriale vedr. rådgiverydelser er færdigt og udsendes medio januar.
Kultur og Fritid online
I løbet af januar igangsættes en række online-begivenheder med to formål: Det ene er at dele aktivitetsopslag fra bl.a. foreningslivet lokalt for at skabe bevægelse for hjemsendte børn og unge. Det andet formål er at møde foreningslivet på tværs af området online omkring forskellige temaer via fyraftensmøder. Af temaer kan nævnes: Puljer og tilskud, WinKAS – nyt bookingsystem og SOME (sociale medier). Der sendes via Facebook-siden ”Hvad sker der i Slagelse”
Kulturområdet:
Slagelse Arkiverne i 2020
Slagelse Arkiverne har udarbejdet en kortfattet orientering/beretning om aktiviteterne i 2020. Den er vedlagt som bilag til udvalgets og offentlighedens orientering.
Status på nedlukning af bibliotekerne
Slagelse Biblioteker og Borgerservice har siden nedlukningen i december arbejdet med akutbetjening (kun efter forudgående aftale) en dag ugentligt i hhv. Korsør, Skælskør og Slagelse.
Dette niveau har vist sig at matche behovet ganske godt.
På biblioteksområdet er der godt gang i de digitale tilbud, og der har fra starten været et særligt tilbud målrettet skoleelever og studerende, ligeledes i alle tre byer.
Fra uge 3 (18. januar) har biblioteket desuden givet alle brugere mulighed for at bestille bøger via slagelsebib.dk til afhentning på et aftalt tidspunkt og under betryggende forhold. Denne ordning er blevet rigtig godt modtaget af brugerne.
Fra uge 4 (25. januar) har biblioteket desuden øget fokus på dagtilbuddene, der får tilbud om bogkasser.
Endelig arbejder biblioteket i Slagelse under nedlukningen med den omindretning, der går forud for den forestående udvidelse af åbningstiden.
I det digitale felt giver nedlukningen anledning til at afprøve nye formater. Dette gælder både for bibliotek og kulturhus. For sidstnævnte arbejdes der bl.a. med at formidle virtuelle borger- og debatmøder i samarbejde med bl.a. lokalrådene i Korsør. Derudover arbejder Kulturhuset i samarbejde med lokale interessenter på en virtuel formidling af f.eks. Korsørs musikalske dna gennem tiden. Dette sker via dialog med tidligere musikere samt Korsør Lokalarkiv.
Så snart Kulturhuset må åbne op, inviteres repræsentanter fra foreningerne til livestreamings-interviews for at fortælle om deres aktiviteter, og hvad der planlægges fremover.
Kulturhuset glæder sig til fortsat at sætte det nye udstyr i spil.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Det årlige møde mellem de kulturinstitutioner, der modtager over 500.000 kr. i kommunalt tilskud, og Kultur- og Fritidsudvalget udsættes fra 10. februar til senere, når kulturinstitutionerne har større klarhed over sæsonen 2021 på baggrund af Corona-restriktionerne.
Processen om forpagtningsaftalen vedrørende Slagelse Teater rykkes pga. Corona-restriktionerne, så igangsætningen bliver i marts måned.
Ikke-anvendte midler til leder- og instruktøruddannelsen bliver en del af overførselssagen i foråret.