Møde i udvalget d. 25. maj 2021

13.   Godkendelse af budget for aktiviteter 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-5802                   Dok.nr.: 330-2021-163085          Åbent

Kompetence: Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ældrerådet besluttede på mødet den 27. april 2021 aktiviteter og tidsplan i 2021 samt at budgettet afklares på maj mødet.

Baggrund

Ældrerådet skal beslutte budget for aktiviteterne, som efterfølgende igangsættes indenfor de muligheder corona-situationen giver.

Ældrerådets aktiviteter 2021:

·       Maj: Ældrerådet holder temamøder med emnet digitale ældre. Ældrerådet opfordrer til at holde temamødet i uge 21.

·       Juni: 2 dages studietur til Horsens. Ældrerådet opfordrer til at holde studieturen i uge 24 den 14-15/6 eller 17-18/6.

·       August: Tur til Århus eller Ålborg i uge 33 med invitation til Forebyggelses- og Seniorudvalget.

·       September: Orienteringsmøder Ældrerådsvalg/temamøde 8-9-14 september.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.    at Ældrerådet drøfter og godkender budget for aktiviteterne i 2021.

Beslutning i Ældrerådet den 25. maj 2021:

Fraværende:  Connie Hyldal, Flemming Ehlert, Niels Jørgensen

Ældrerådet drøftede aktiviteter og det foreløbige budget for aktiviteterne i 2021.

Vedr. temamødet med emnet digitale ældre. Birgit Jørgensen vender tilbage på et senere tidspunkt.

2 dages studietur til Horsens den 24. og 25. juni 2021. Deltagere Berit Schau, Niels Jørgensen, Sonja Bruus Petersson, Tonny Korndrup og Alf Søhus. Alf Søhus vender tilbage med program for studieturen.

Tur til Århus i uge 33 med Forebyggelses- og Seniorudvalget (FSU). FSU forespørges om udvalget kan finansiere egen andel af turen ellers må turen til Århus udsættes.

Orienteringsmøder Ældrerådsvalg/temamøde 8-9-14 september. Den 8.9 ændres til 7.9 på biblioteket i Slagelse. Den 9.9 og 14.9 holdes i Skælskør eller Korsør og lokaler undersøges nærmere.  Aktivitetsudvalget vender tilbage med bekræftet datoer og tidspunkter.

Pårørendeforeningen for demensramte har henvendt sig vedr. et arrangement med operasanger den 2.11. Ældrerådet støtter arrangementet og formanden aftaler nærmere betingelser.

Aktivitetskonsulent Bente Nørgaard fra Slagelse Kommune har henvendt sig vedr. Ældrerådets deltagelse i erindringsbal den 9.11. Ældrerådet støtter arrangementet og aftaler nærmere betingelser.

Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.