Møde i udvalget d. 7. september 2017

7.     Drøftelse af etablering af bølgebryder (D)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-525615                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte hvilken model for bølgebryder, man ønsker at arbejde videre med.
Baggrund
For at skabe de bedste rammer for vandsportsaktiviteter på vand er det vigtig, at forholdene i havnen, herunder bølgeuroen, er af sådan karakter, at områdets gæster følger, at det er behageligt og sikkert at færdes på og under vandet. Som følge heraf vil det være fordelagtig, at der etableres en bølgebryder i indsejlingen til færgehavnen.
En bølgebryder vil være med til at optimere forholdene i færgehavne, både før og efter etablering af selve vandsportscentret. En bølgebryder vil således være med til at skabe mulighed for liv og aktiviteter i området for derigennem at optimere forholdene for kommende eksterne investorer.
På sidste udvalgsmøde den 18. maj blev det aftalt, at administrationen skulle få kvalificeret det materiale, som Sweco tidligere har udarbejdet. Administrationen har i den forbindelse drøftet forskellige muligheder for bølgebryder i samarbejde med Orbicon. Orbicon har udarbejdet et anlægsprogram for forlængelse af den nordlige mole. De har udarbejdet fire forskellige muligheder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
a) Udvalget kan beslutte, at anmode Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om at projektet bør igangsættes i 2018, da udvalget ikke har midler til rådighed i indeværende år.
b) Udvalget kan beslutte, at projektet ikke skal igangsættes på nuværende tidspunkt.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at etablering af bølgebryder er vigtig for den videre udvikling af Halsskov Færgehavn, da det er med til at sikre, at der kan være et bredt udvalg af aktiviteter på vandet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Idet alle midlerne for 2017 er disponeret, kan projektet tidligst op startes i 2018.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter om man ønsker, at arbejde videre med etablering af bølgebryder,
2.    at Hvis arbejde videre med projektet, at udvalget peger på hvilken model der skal arbejdes med.
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 7. september 2017:
Fraværende: 
Administrationen undersøger muligheden for at etablere mobile bølgebryder i Halsskov færgehavn, og fremlægger en plan på næste udvalgsmøde.
Til potentiel bølgebryder undersøges de tre modeller: Obicon modellen, mobil bølgebryder modellen, standard flex skibsmodellen.