Møde i udvalget d. 12. juni 2017

4.     Månedsopfølgning ultimo april 2017 (E)

Sagsnr.: 330-2017-35778               Dok.nr.: 330-2017-331232                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På baggrund af udvalgets tidligere beslutning om at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt fremlægges den månedlige budgetopfølgning – ultimo april 2017.
Det samlede resultat for driften ultimo april forventes at blive -6,291 mio. kr.
Det samlede resultat for driften i 2017 pr. 30. april 2017 forventes at blive et merforbrug på 6,291 mio. kr., hvilket er 6,054 mio. kr. mere end ved ultimo marts 2017. De overførte under-/overskud vedrørende serviceudgifter er medregnet i resultatet.
Merforbruget skyldes i væsentlighed omplacering af løn og budget fra 5.68.98 til 6.45.53, og en øget indsats for at placere flygtninge i beskæftigelse via løntilskud.
Hovedoversigt
Center
Serviceudgifter mio. kr.
Overførsels-udgifter mio. kr.
Anlæg       mio. kr.
Samlet mio.kr.
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
-1,853
0
0
-1,853
Center for Børn, Unge og Familie
-2,307
-7,890
0
-10,197
Center for kultur, Fritid og Borgerservice
-0,085
0
0
-0,085
Jobcenter, forsikrede ledige
 2,975
-12,533
0
-9,558
Jobcenter, eksl. Forsikrede ledige
 -0,183
15,585
0
15,402
Samlet mer/mindre forbrug
-1,453
-4,838
0
-6,291
Merforbrug = - Mindre forbrug = +
Frivillige indskudslån
Der er pr. 30. april 2017 ikke modtaget ansøgninger om frivillige indskudslån.
Retligt grundlag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning på møde den 5. maj 2015 om tæt opfølgning på arbejdsmarkedsområdet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ved den månedlige gennemgang af økonomien er der konstateret en udfordring på sygedagpenge området. Der er derfor foretaget ændringer på andre områder, således at man kan holde det forventede merforbrug på dette område indenfor udvalgets samlede rammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De månedlige rapporteringer fremlægges til efterretning og danner dermed ikke grundlag for, at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Den månedlige budgetopfølgning ultimo april 2017 tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Helle Blak (F) og Ali Yavuz (A) bemærker, at på trods af et forventet underskud på 6,2 mio. kr. synes det ikke at give anledning til personalemæssige konsekvenser.