Møde i udvalget d. 2. februar 2021

3.     Budget 2021 - Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-114854               Dok.nr.: 330-2021-33300            Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte udvalgets budget for 2021, herunder konkrete tiltag fra budgetaftalen, samt fastsætte fokusmål for arbejdet i 2021.
Baggrund
Byrådet vedtog budget 2021 med tilhørende budgetaftale den 5. oktober 2020. Budgetaftalen er vedlagt som bilag Budgetaftale 2021-2024.
Budgettet er udmøntet på udvalgets område og de relevante elementer i budgetaftalen skal ligeledes udmøntes i konkrete projekter og handlinger.
Til budget 2021 skal fagudvalgene relatere sig til de fire tværgående indsatser og give input til, hvordan fagudvalgets områder kan bidrage til den positive udvikling af disse:
·       Sundhedsområdet
·       Uddannelsesområdet
·       Mestring af eget liv
·       Beskæftigelsesområdet
Udmøntningen af udvalgets budget følger de fordelingsprincipper, der har været beskrevet i budgetgrundlaget, og har fulgt udviklingen i budgetrammen i løbet af processen for vedtagelsen af budget 2021-2024. Budgetgrundlaget for KFU er vedlagt som bilag Budgetbemærkninger KFU til trykt budget.
Fra budgetaftalen er følgende temaer og projekter de mest centrale for Kultur- og Fritidsudvalget:
Projekter og opgaver forankret i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2021
·       Anlæg: 
o    Pkt. 14. Nyt gulv i Vesthallen
o    Pkt. 14. Spejdercenter KFUM i Vemmelev
o    Pkt. 14. Handicapbro i Kongsmark
o    Pkt. 16. Opgradering af klubfaciliteter til B73
o    Lysanlæg ved kunstgræsbaner ved Slagelse Stadion
·       Indsatser:
o    Pkt. 26. Intensivering af samarbejdet med Team Danmark, herunder yderligere fokus på de prioriterede idrætter og det lokale arbejde med unge sportsudøvere.
o    Pkt. 35. Nye former for finansiering af idrætsfaciliteter
o    Pkt. XXV Særlig aftale med VKV, TSS og SBI
Projekter og opgaver forankret andetsteds, men med tydelig indflydelse på og delejerskab i Kultur- og Fritidsudvalget:
·       Pkt. 7. Bevægelse i Dagtilbud og Skole. Opgaven er forankret i Børne- og Ungeudvalget, faciliteret af Fritidsafdelingen.
·       Pkt. 7. En samlet ungeenhed, der sikrer en strategisk, sammenhængende og koordineret indsats fra 7. klasse til 30 år – relevante foreninger skal sikres nødvendigt incitament for at deltage heri. Opgaven er forankret i Børne- og Ungeudvalget.
·       Pkt. 14. M/F Broen – aktører i området, herunder kultur- og fritidsaktører, søges inddraget i istandsættelsen og brugen af færgen. Opgaven er forankret i Kommunale Ejendomme.
·       Pkt. 25. Tiltrække events og større begivenheder til Slagelse Kommune som en del af en bosætningsstrategi. Forankres hos kommunaldirektøren.
·       Pkt. 27. Opgradering af kommunens stier, herunder evt. aktivitetsstier, informations- og opholdsmuligheder. Opgaven er forankret i MPL-udvalget, men brugere er bl.a. foreningslivet.
Der skal for alle fagudvalg defineres 5-7 fokusmål for udvalgets budget, og det skal aftales, hvordan der følges op på målene. Ved at fastlægge mål for 2021 for udvalgets område får udvalget mulighed for at drøfte og fastlægge, hvilke temaer og indikatorer der skal fokus på i budgetåret. Målopfyldelse skal ske inden for udvalgets ramme. Opfølgning på målene indarbejdes i budgetopfølgningen, og der gives løbende status på udviklingen til fagudvalget.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning samt budgetaftale for 2021-2024.  
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan drøfte udvalgets budget 2021, gennemgå temaer og projekter fra budgetaftalen og fastsætte fokusmål, der er med til at understøtte fremdriften i arbejdet med særlige temaer og indsatser i budget 2021.
Vurdering
Kultur og Fritid vurderer, at kultur- og fritidsområdet er yderst relevant i forhold til alle fire tværgående indsatsområder, hvor både det frivilligt drevet foreningsliv og professionelle aktører har en rolle at spille i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle, der ønsker at deltage og bidrage, er en aktiv ressource og opbygger kompetencer og selvtillid.
Kultur- og Fritidsudvalget har de seneste 10 år taget politiske beslutninger om indsatser, som i dag kan blive et gennemgående redskab til i bred forstand at løse kommunens udfordringer. Dette er der mange eksempler på i både foreningsliv og andre samarbejdspartnere i området, og det er klar til at blive implementeret i bredere skala – særligt på sundheds- og uddannelsesområdet, hvor kultur- og fritidsområdet kan være med til at styrke en kultur for gode vaner for deltagelse i fællesskaber fra starten af livet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.   at  Kultur- og Fritidsudvalget drøfter budget 2021 og relevante punkter fra budgetaftalen for budget 2021.
2.   at  Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og fastlægger 5-7 fokusmål for udvalgets område for budgetåret 2021.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 12. januar 2021:
Fraværende: 
Udvalget ønskede oversigter over igangværende projekter og potentielle projekter/større opgaver, særlige driftsudfordringer og andet, hvor udvalget kunne ønske at gøre en indsats.
Herefter kan der tages stilling til fokusområder.
Genoptagelse
Skema med overblik over anlæg og indsatser på Kultur- og Fritidsområdets budget 2021 er vedlagt som bilag.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
3.   at  Kultur- og Fritidsudvalget drøfter budget 2021 og relevante punkter fra budgetaftalen for budget 2021.
4.   at  Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og fastlægger 5-7 fokusmål for udvalgets område for budgetåret 2021.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 3: Drøftet.
At 4: Udvalget kan tilslutte sig de projekter og opgaver, der er i gang.
Udvalget kan tillige tilslutte sig, at partnerskabsaftaler med skoler og dagtilbud fortsætter. Bl.a. fordi de understøtter sundhedsindsatsen.
Udvalget kan generelt bakke op om partnerskabs- og samarbejdsprojekter der understøtter indsatserne på KF-området, og hvor KF kan understøtte Byrådets andre tværgående indsatsområder.
Udvalget orienteres på næste møde om de indgåede partnerskaber, der involverer Kultur- og Fritidsområdet.