Møde i udvalget d. 6. februar 2017

5.     Turismepulje - budget 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-1391                 Dok.nr.: 330-2017-7963                                              Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal tage stilling til budgettet på turismeområdet samt principper for Turismepuljen.
Baggrund
Budgettet for turismeområdet er flyttet til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område i forbindelse med organisatoriske ændringer i løbet af 2016. I forlængelse heraf ønskes en præcisering af kriterierne for tildeling af midler fra Turismepuljen samt en omlægning af midlerne på området.
I 2017 udgør budgettet på turismeområdet i alt 5.034.140 kr.
Retligt grundlag
Principperne i Kommunalfuldmagten, der giver kommunen mulighed for at iværksætte initiativer og projekter inden for kultur-, fritids- og turismeområdet til gavn for borgere og turister.
Kompetenceplanen for Slagelse Kommune giver Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kompetencen til at disponere over budgettet inden for udvalgets område.
Handlemuligheder
Turismepuljen - principper
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at midlerne i Turismepuljen dels anvendes til specifikke turismeindsatser, fx i samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger eller Visit Vestsjælland, og dels anvendes til at understøtte aktiviteter på kultur- og fritidsområdet, som henvender sig til turister og/eller har et turismeperspektiv/-potentiale. Som eksempel kan nævnes ansøgninger om aktivitetstilskud, der blev behandlet på udvalgets møde i januar, hvor fx festugerne og Keramikfestivalen i Skælskør fik tilskud fra både Puljen til kulturelle formål samt Turismepuljen.
Det anbefales, at der ikke modtages ansøgninger direkte til Turismepuljen, da disse kan søges hos turistforeningerne.
Det anbefales endvidere, at Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har beslutningskompetence på beløb under 25.000 kroner i forhold til puljemidlerne.
Udvalget kan vælge at stille andre eller yderligere krav til principper for bevilling af midler fra Turismepuljen for at målrette midlerne mod andre aktiviteter.
Budget på turismeområdet
I 2017 udgør budgettet på turismeområdet i alt 5.034.140 kr.
Budgettet er disponeret til hovedposterne: Tilskud til VisitVestsjælland, tilskud til turistforeningerne i Korsør, Skælskør og Slagelse, Turismepuljen samt projektet Natur- og Kystturisme.
Tidligere rammebesparelse fra Budget 2016 er udmøntet på Turismepuljen. Administrationen foreslår at omplacere budgettet på de fire hovedposter således, så Turismepuljen udgør 500.000 kr. i 2016 og fremover:
Område
Budget
VisitVestsjælland1
3.580.847
Turistforeninger
450.000
Turismepulje
500.000
Natur- og Kystturisme
503.293
 
5.034.140
1 Nettobeløb efter kommunal momsrefusion.
Regnskabet for 2016 forventes at vise et mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. Heraf er en række projekter disponeret ved tidligere beslutninger i udvalget; disse indgår i kolonne tre i nedenstående oversigt. I beløbet indgår midler til projektet Natur- og Kystturisme, der ikke er anvendt i 2016, men overføres til 2017. Administrationens forslag til korrigeret budget for 2017 ser efterfølgende ud som i kolonne fire:
Område
Budget
Forventet overførsel fra 2016 inkl. disponeringer1
Korrigeret budget 2017
VisitVestsjælland
3.580.847
 
3.580.847
Turistforeninger
450.000
 
450.000
Bykontorer
0
266.000
266.000
Turismepulje
500.000
692.0002
1.192.000
Natur- og Kystturisme
503.293
225.000
803.293
Fæstningen - aktiviteter
 
400.000
400.000
Buffer til udvikling1
 
600.000
632.000
 
5.034.140
2.183.000
7.324.140
1 Afventer endelig afklaring af mindreforbrug i 2016.
2 Beslutninger fra 2016 vedr. bevilling fra Turismepuljen:
Tilskud fra Turismepuljen (udvalgsmøde, januar) 260.000 kr.
Brune turistskilte ved motorvejsafkørsler         280.000 kr.
Storebælt Udstillingscenter                             152.000 kr.
I alt                                                           692.000 kr.
Som det fremgår ovenfor, er der et ikke-disponeret beløb på ca. 600.000 kr. på området, som administrationen foreslår, at udvalget træffer beslutning om, når det endelige regnskabsresultat for 2016 foreligger til udvalgsmødet i marts måned.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler en disponering af midlerne på turismeområdet som beskrevet ovenfor. Budgettet giver mulighed for at iværksætte nye tiltag ud over de faste opgaver på området, og udvalget kan på det kommende udvalgsmøde træffe beslutning om nye initiativer på området, når det endelige regnskab for 2016 foreligger.
Der er ikke afsat fast budget til tilskud til bykontorerne, og udvalget opfordres til at afsætte midler hertil i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018.
Centret anbefaler, at udvalget godkender forslaget til principper for Turismepuljen. Turismepuljen supplerer de midler, som de lokale turistforeninger administrerer. Centret vurderer derfor, at midlerne i Turismepuljen skal anvendes til andre aktiviteter, og således er det tilstrækkeligt med mere overordnede principper for puljen i forhold til områdets øvrige puljer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender forslag til disponering af midler på turismeområdet i 2017
2.    at udvalget godkender principperne for Turismepuljen.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Godkendt.