Møde i udvalget d. 30. november 2020

14.   Status vedrørende småjob (O)

Sagsnr.: 330-2020-153660             Dok.nr.: 330-2020-444223                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status vedrørende småjobs, herunder aktuelle tal og beskrivelse af ansættelsesproceduren.
Baggrund
I forbindelse med budget 2020-2023 blev det besluttet, at afsætte midler til etablering af op mod 100 småjobs til unge under 30 år på uddannelseshjælp og/eller studiejobs til unge studerende. Der blev afsat 3 mio. kr. i 2020 stigende til 7 mio. kr. i 2023.
Der er samlet set etableret 99 småjob. Aktuelt er der ca. 80 med en ansættelseskontrakt, da de resterende enten er påbegyndt uddannelse eller har fundet andet arbejde.
Status på økonomien er, et merforbrug på 0,5 mio. kr. til lønninger.
Ansættelsesprocedure:
·         Jobkonsulenter i Ungehuset opsøger virksomheder ift. ansættelse i småjob
·         Når virksomheden tilkendegiver, at de vil ansætte en ung i småjob, finder medarbejder i Ungehuset kandidat som kommer til samtale
·         Hvis virksomheden og den unge matcher hinandens kompetencer og interesser, bliver den unge ansat i virksomheden
·         Den unge bliver ansat i virksomheden
·         Løn og økonomi er i forankret i HR – bl.a. for at den unge skal få oplevelsen af, at det er et rigtigt job, de får løn og ikke ydelse for.
Selve ansættelsen:
·         Den unge bliver ansat 6 måneder af gangen, med mulighed for forlængelse med 6 måneder yderligere
·         Den unge blive ansat det antal timer, der svarer til det, de får på uddannelseshjælp
·         Den unge får økonomisk rådgivning ved behov, fx hjælp til at rette skattekort mm.
·         Jobkonsulenter fra Ungehuset er til rådighed for både den unge og virksomhed ved behov
·         Der er mulighed for at regulere i timetallet undervejs i ansættelsen:
o    Borger og virksomhed kan sammen beslutte, at den unge får flere timer. Disse timer betaler virksomheden selv løn for.
o    I særlige tilfælde hvor det vurderes, at være til gavn for den unge, kan der gives dispensation til at kommunen afholder udgiften der er forbundet med at lade den unge gå op i tid.
o    Hvis den unge ønsker færre timer fx pga. arbejdsopgavernes sværhedsgrad aftales dette mellem borger, virksomhed og en jobkonsulent fra Ungehuset. I de tilfælde vil den unge kunne få udbetalt supplerende uddannelseshjælp.
·         Der er løbende tæt kontakt mellem ungehusets jobkonsulenter, de unge og virksomhederne bl.a. for at sikre en løbende behovstilpasning af timetal ud fra hvad den unge får i ydelse og hvad den unge, kan klare.
For at sikre, at de unge er klædt bedst muligt på til at løse deres arbejdsopgaver, er der dels etableret et samarbejde med ZBC i forhold til et certificeret afspritningskursus for de unge, der skal varetage rengøringsopgaver. For de unge der skal varetage opgaver inden for det pædagogiske område, er der etableret et samarbejde med Gerlev Idrætsefterskole i forhold til et kursus i, hvordan man igangsætter udendørslege.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. november 2020:
Fraværende: 
Udsat med bemærkning om, at punktet fremrykkes på dagsordenen ved næste møde.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.