Møde i udvalget d. 5. marts 2018
8. Boligprogram 2018 (O)
Sagsnr.: 330-2018-10164 Dok.nr.: 330-2018-86164 Åbent
Kompetence: Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget;
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Boligprogram 2018 fremsendes til Miljø-, Planlægning- og
Bæredygtighedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til orientering.
Baggrund
Der er udarbejdet et boligprogram for 2018. Boligprogrammet
er en grundig gennemgang af Slagelse Kommunes ubebyggede boligarealer delt op i
fremskrivningsområder. Der gives et overblik over, hvor mange ledige
boliggrunde, der er, hvor mange boliggrunde der hvert år bliver taget i brug,
og hvor de populære boliggrunde er.
Boligprogrammet indeholder desuden en oversigt over, hvor
mange boliger der forventes bygget i perioden 2018-2031. Der er tale om en
fremskrivning baseret på, hvor der er ledige arealer, hvor der er bygget de
foregående år, hvordan markedet er pt., hvem der ejer ejendommene og kendskab
til konkrete projekter.
Boligprogrammet indgår i grundlaget for Befolkningsprognose
2018, som udarbejdes af Center for Økonomi i marts 2018. Befolkningsprognosen
indgår i grundlaget for budget 2019-2022.
Retligt
grundlag
Udarbejdelse af boligprogram er i overensstemmelse med
kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen
til efterretning.
Vurdering
Boligprogram 2018 viser en fremgang i boligbyggeriet i
Slagelse Kommune. De seneste år har især været præget af nyetablering af
institutionsbyggeri (plejeboliger) og ungdomsboliger. Hvert år ses desuden en
jævn tilvækst af nye parcelhuse og rækkehuse samt en fortætning af købstæderne
ved indretning af lejligheder i eksisterende bebyggelse.
De kommende år vurderes tilvæksten af ungdomsboliger at
fortsætte, da der fortsat opleves en efterspørgsel. Tilvæksten af rækkehuse vil
desuden være markant de næste to år med etableringen af 126 nye rækkehuse på
Tidselbjerget af Slagelse Boligselskab. Derudover forventes den jævne tilvækst
af nye parcelhuse og fortætningen af byerne at fortsætte.
Udviklingen i Slagelse Kommune sker hovedsagelig i Slagelse
By, hvor 119 ud af i alt 173 nye boliger i 2017 er opført. Udover Slagelse
opleves der en efterspørgsel og udvikling i Slots Bjergby, Korsør, Skælskør og
Vemmelev.
Rummeligheden i Slagelse Kommunes gældende planlægning er
opgjort til, at der kan opføres 4498 boliger fordelt over hele kommunen.
Rummeligheden er udregnet på baggrund af kommuneplanrammer og lokalplaner der
giver mulighed for boliger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Befolkningsprognose 2018 udarbejdes på baggrund af
Boligprogram 2018. Befolkningsprognosen samt budgetlægningen af budget
2019-2022 behandles af Økonomiudvalget.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og
Turismeudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Taget til efterretning.
Beslutning i Miljø-,
Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. marts 2018:
Fraværende:
Anne Bjergvang (A)
Taget til efterretning.
Udvalget ønsker at konsekvensen i forhold til
seniorboliger/seniorfælleskaber, skæve boliger og ghettoplaner indgå i boligprogrammet