14.   Orientering om ny model for benchmarking af resultater (O)

Ifølge Beskæftigelsesministeriet følger den nye opgørelse op på den politiske aftale, som fra 2019 skal give kommunerne mere frihed og gøre op med stive regler i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren ønsker at sikre større fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet gennem benchmarking. Målet er, at kommunerne i højere grad lærer af hinanden.

Beskæftigelsesministeriet benchmarker kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholde det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af kommunens rammevilkår. Modellen er baseret på informationer om bl.a. alder, erhvervserfaring, uddannelsesniveau samt kommunernes lokale og regionale vilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

Beskæftigelsesministeriet samler som noget nyt kommuner på en rangliste over alle 3 ydelser samt en rangliste for hver af de 3 ydelser. De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente. Udover den absolutte placering er der også lavet ranglister over højdespringere i forhold til seneste opgørelse. Undersøgelsens aktuelle resultater viser antal fuldtidspersoner for hele året 2017 og udviklingen sammenholdes med antal fuldtidspersoner for hele året 2016.

Samlet set for de 3 ydelser får Slagelse en placering som nr. 42 i undersøgelsen. Bedst klarer Slagelse sig på sygedagpengeområdet, hvor kommunen lander på en 4. plads. Næstbedst på A-dagpengeområdet med en 55. plads og dårligst på kontanthjælpsområdet, hvor Slagelse er nr. 82. På ranglisten af højdespringere ligger Slagelse i 2017 samlet set for de 3 ydelser på en 7. plads. Det skyldes især, at Slagelse er den kommune, der ifølge undersøgelsen er gået næstmest frem på kontanthjælpsområdet.

Samlet set for de 3 ydelser har Slagelse i 2017 0,1 procentpoint færre fuldtidspersoner end, hvad der kan forventes på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer ifølge ministeriets beregningsforudsætninger til 70 færre fuldtidspersoner og en kommunal mindre udgift på 5,2 mio. kr. end, hvad man kunne forvente i 2017.

I de kommunale besparelsespotentialer er taget udgangspunkt i, hvilke ydelsesmodtagere kommunen kan forvente at have flere/færre af, samt at forskellige ydelsesmodtagere har forskellige kommuneudgifter. Det er antaget, at en personer overgår fra ydelse til ordinær beskæftigelse til en HK-mindsteløn.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får resultaterne fra den nye benchmarking-model til orientering og kan drøfte selve resultaterne og hvordan de skal forstås. Herunder er det relevant at drøfte, om udvalget fremadrettet ønsker benchmarkingen præsenteret, når Beskæftigelsesministeriet laver en opdatering hvert halve år.

Det er positivt, at den nye benchmarkingmodel ser ud til at have det sigte, at den gerne vil måle på at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse og i job eller uddannelse, fremfor at måle på diverse proceskrav, som ikke nødvendigvis får borgerne i beskæftigelse. Ud fra den tankegang virker det umiddelbart fornuftigt at fokusere på de 3 ydelser, da det er borgere i disse ydelser, som er tættest på arbejdsmarkedet. Samtidigt skal der bestemt kvitteres for, at modellen tager højde for de enkelte kommuners rammevilkår.

Modellen har i sin nuværende udformning imidlertid nogle store udfordringer i forhold til dens anvendelighed og sigte, hvilket straks blev kritiseret af kommunernes Landsforening. Modellen giver således et skævt billede af de enkelte kommuners resultater, da man ikke medregner alle typer af offentlig forsørgelse. Modellen medtager hverken ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. For Slagelse dækker det over, at 49,8 % af de kommunale ydelser i 2017 ikke regnes med i de samlede resultater. De øvrige mindre ydelser er indregnet under de 3 overordnede ydelser.

Dermed siger resultaterne ikke særligt meget om, hvor gode de enkelte kommuner er til at få borgerne i beskæftigelse. Positive resultater og høj placering på ranglisterne kan og vil i mange tilfælde alene være opnået, fordi nogle kommuner over tid i højere grad end andre kommuner har valgt at omplacere sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere til de ydelser, der ikke indgår i undersøgelsen. De vil sige, at modellen modsat intentionerne har stor risiko for positivt at fremhæve de kommuner, som har tænkt borgerne væk fra arbejdsmarkedet. Resultaterne for A-dagpenge er de mest valide, da det i praksis ikke er muligt at omplacere borgere fra denne målgruppe til de ydelser, som ikke indgår i undersøgelsen.

Konkret for Slagelse betyder kritikpunkterne til modellen, at kommunen samlet set for de 3 ydelser ender markant dårligere end, hvis alle ydelser havde indgået i undersøgelsen. Det skyldes, at Slagelse Kommune har relativt mange borgere placeret på kontanthjælpsområdet i forhold til sammenlignelige kommuner. Omvendt har Slagelse endnu færre borgere placeret på de ydelser, som ikke indgår i undersøgelsen, end sammenlignelige kommuner. I 2. kvartal 2018 havde Slagelse 9,6 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder placeret på de ydelser, der ikke indgår i undersøgelsen, mens det i den sammenlignelige klynge var 11,7 %. Det vil sige en afvigelse på 2,1 procentpoint. Det svarer til, at Slagelse har ca. 1.070 færre fuldtidspersoner på disse ydelser end, hvis niveauet havde været det samme som gennemsnittet af de sammenlignelige klyngekommunerne. På den vis kan man i høj grad diskutere, i hvilket omfang modellen giver et retvisende billede af de enkelte kommuners økonomiske situation, herunder tilskynder kommunerne til at benchmarke på baggrund af denne model.

På samme vis kan man diskutere, om det er positivt eller negativt, at Slagelse Kommune fremstår som 7. bedste højdespringer i undersøgelsen, som beskriver udviklingen fra 2016 til 2017. En vigtig årsag til denne flotte placering er, at Slagelse har det næststørste fald på kontanthjælpsområdet. Den primære årsag til det større fald end andre kommuner er dog ikke, at Slagelse har fået markant flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, men at der skete en stor oprydning på kontanthjælpsområdet. Oprydningen betød bl.a., at flere borgere blev fleksjobberettigede og 84 flere end året før fik tildelt førtidspension.

Allerede nu kan det konstateres, at kommunens ønske om, at sagsbehandlerne i højere grad skal tænke borgerne mod arbejdsmarkedet fra starten af et ydelsesforløb og minimere antallet af ydelsesskift kan få negativ betydning for resultaterne i denne måling på den korte bane. Kommunens fokus på, at færre borgere pr. automatik skal omplaceres til ressourceforløb for i stedet at få en beskæftigelsesrettet indsats, vil betyde, at flere borgere fortsætter på sygedagpenge og kontanthjælp, indtil de kommer i beskæftigelse. Når resultaterne for 2018 skal sammenholdes med 2017 må det således forventes, at resultaterne vil se dårligere ud, selvom intentionerne er de modsatte, nemlig at få flere borgere ud af kommunal forsørgelse og i beskæftigelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orientering om ny model for benchmarking af resultater på beskæftigelsesområdet tages til efterretning.

2.    at Udvalget beslutter, om resultaterne fra modellen skal præsenteres fremadrettet, når der kommer nye resultater hvert halve år.

Ad. 1. Taget til orientering med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at se samlet på Arbejdsmarked- og Integrationsområdet og ikke kun på enkelte målinger.

Ad. 2. Godkendt.