Møde i udvalget d. 16. marts 2021

6.     Tids-og procesplan for udvikling af masterplan 2022-2025 for fremtidens tilbud på Handicap-og Psykiatriområdet(O)

Sagsnr.: 330-2021-3911                 Dok.nr.: 330-2021-90722                                            Åbent
Kompetence:
Handicaprådet
Beslutningstema
Handicaprådet skal orienteres om tids- og procesplan for udviklingen af masterplan 2022-2025 for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet.
Sagens indhold
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte i sit møde den 7. oktober 2020 oplægget til tids- og procesplan for udvikling af masterplan for fremtidens tilbud på handicap- og psykiatriområdet. Masterplanen skal bl.a. indeholde indsamling af nuværende kapacitet, samt datagrundlag for at kunne pege på fremtidens behov.
Projektets opgaver og leverancer er delt op i 4 spor med afsæt i centrale temaer fra pejlemærket ”Slagelse som sælgerkommune’’:
Spor 1) Bygningsmæssig kapacitet og kvalitet
Spor 2) Kapacitetsbehov
Spor 3) Kompetente medarbejdere
Spor 4) Omkostningseffektiv drift
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tiltrådte 3. marts 2021 en reviderede tids- og procesplan samt afgrænsning af projekt ”Fremtidens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet”.
Projektets organisering
Projektet er organiseret med en styregruppe, projektgruppe og en arbejdsgruppe pr. spor.
Projektgruppens formand er Social-og Projektchef Vini Lindhardt.
Projektets afgrænsning
Projektet afgrænses således at spor 2, 3 og 4 afgrænses til at omfatte – de takstfinansierede bo- og dagtilbud (se bilag A), da det især er disse tilbud, der vægter i omfanget af salg til andre kommuner. Den fremtidige efterspørgsel vil tillige få betydning for den fremadrettede sælgerkommunestrategi.
På den bygningsmæssige kapacitet og kvalitet tages dog alle bygninger for sociale tilbud med under Center for Handicap og Psykiatri med henblik på at kunne identificere muligheder og udfordringer.
Revideret tids – og milepælsplan
Udvalget godkendte en tids- og procesplan for projektet i oktober 2020 med en ambition om, at der kunne fremlægges en samlet masterplan for udvalget første kvartal 2022. På baggrund af arbejdsgruppernes detailplanlægning af processen, kan der allerede nu, konstateres et behov for at revidere den samlede tids- og procesplan for projektet således, at Masterplanen til udvalget udskydes til andet kvartal 2022. Dette skyldes, at afdækningen af den nuværende kapacitet samt fremtidens behov i spor 2 peger på en meget stor mængde af data, der skal analyseres, hvilket vurderes til at tage en del længere tid end først antaget. 
Den reviderede tids og procesplan betyder, at arbejdsgrupperne arbejder frem mod en ”Midtvejs” temadag i oktober 2021, hvor udvalget præsenteres for resultaterne af arbejdsgruppernes dataindsamling, således det sikres, at delresultaterne indbyrdes sammenhæng kan trækkes frem. Herefter går arbejdsgrupperne ind i en analysefase omkring fremtidens behov, som inkluderer en workshop/fremtidsværksted. Den endelige Masterplan fremlægges til beslutning i slutningen af andet kvartal 2022.  Der vil være en løbende involvering af brugerorganisationer, Handicap- og Udsatteråd samt MED-organisation bl.a. i form af deltagelse i midtvejstemadag og workshop/fremtidsværksted.
Revideret tids- og procesplan samt projektafgrænsning er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Den Kommunale styrelseslov
Handlemuligheder
Handicaprådet kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Handicaprådet den 16. marts 2021:
Fraværende: 
Social og projektchef Vini Lindhardt præsenterede projektet og dets tids- og procesplan.
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.