Møde i udvalget d. 5. oktober 2020

6.     Kompetenceplan 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-115020             Dok.nr.: 330-2020-376272                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Alle udvalg har drøftet forslag til revidering af kompetenceplanen ved møderne i august 2020.
I forbindelse med møderne er der udtrykt ønske om at ændringerne skal fremgå tydeligere. Det er indarbejdet i det nye forslag til kompetenceplan (bilag 1) som følger:
·         Teksten i den oprindelige kompetenceplans punkter, som administrationen foreslår rettet, er overstreget med gul.
·         De nye ændringer er markeret med rød.
·         Forslag der er fremsat ved august-møderne er markeret med grøn.
Fra udvalgsmøderne er der kommet følgende forslag:
·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker en mere detaljeret behandling af kompetenceplanen.
·         Erhvervs- og Teknikudvalget ønsker, at transportområdet skal samles under Erhvervs- og Teknikudvalget jf. budgetaftalen 2020: ”Slagelse kommune vil i budgetperioden arbejde for en reorganisering af den kollektive transport med det formål at opnå dels en bedre og billigere service, dels en mere skånsom belastning af hhv. veje og miljø. Det forudsættes, at kommunen hjemtager de dårligst udnyttede busruter, og at der sker en skarpere styring og koordinering af den visiterede kørsel. ETU varetager den politiske inddragelse på tværs af de mange brugergrupper, og udarbejder forslag til ny struktur på området i samarbejde med brugergrupper mv.”
Forslaget er ikke indskrevet i forslaget til kompetenceplanen, da det berører flere slags kørsel og flere udvalgs kompetencer og udvalgene ønsker mere tid til behandlingen.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er byrådets kompetence med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Vedr. ændringer i vedhæftede kompetenceplan:
1.    Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
2.    Byrådet kan vælge helt eller delvist at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.
3.    Byrådet kan vælge ikke at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.  
Vedr. forslagene fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget:
1.    Byrådet kan anmode udvalgene om at arbejde videre med deres respektive kompetenceplaner med henblik på en senere godkendelse i byrådet.
2.    Byrådet kan afvise at lade udvalgene arbejde videre med de respektive kompetenceplaner.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan godkendes.
Administrationen vurderer, at forslagene fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget kræver en nærmere bearbejdning bl.a. fordi det er et område, der går på tværs af flere udvalg.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Forslaget fra Erhvervs- og Teknikudvalget vil påvirke Børne- og Ungeudvalget, Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social- og Beskæftigelsesudvalget.  
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til byrådet, at byrådet godkender de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan. 
2.    at Byrådet godkender den vedhæftede kompetenceplan med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.
3.    at Byrådet godkender, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget arbejder videre med deres kompetenceplan, som senere godkendes af byrådet.   
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 1. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - 3:
(A) godkender indstillingen.
(V) tager forbehold
(O) stemmer imod
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 1. september 2020:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. september 2020:
Fraværende: 
Godkendt med 4 stemmer
V og O undlod at stemme.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Sagen ønskes genoptaget. Der arbejdes videre med forslagene fra Miljø-, Plan- og Landsdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2020:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Udsat jf. punkt 1 Godkendelse af dagsorden (B).
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
(F), (A) (O) ønsker, at der skal være repræsentation af fagudvalgene, når der ansættes chefer samt at kompetence og ansvar følges ad.
(V) tager forbehold for Kompetenceplanen.