Møde i udvalget d. 6. april 2021

2.     Pejlemærker - Budget 2022-2025 (B)

Sagsnr.: 330-2020-164240               Dok.nr.: 330-2021-116363          Åbent
Kompetence:
Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
I denne sag skal Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutte pejlemærker for indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Sagens indhold
I forlængelse af Forebyggelses- og Seniorudvalgets godkendelse af tids- og procesplan for udvalgets behandling af budget 2022 samt efterfølgende indledende drøftelser på de seneste møder, har administrationen udarbejdet udkast til pejlemærker for indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede på mødet i januar 2021, at der ønskes afholdt et temamøde, hvor administrationen fremlægger Fokusmål for virksomhederne – efterfulgt af drøftelser. Ældrerådet indbydes til deltagelse i temamødet.
For at skabe sammenhæng og synergi i virksomhedernes Fokusmål, har administrationen, med udgangspunkt i tidligere drøftelser, udarbejdet forslag til pejlemærker for Forebyggelses- og Seniorudvalget: 
ü  Forbedret sundhedsprofil for borgere i Slagelse Kommune (Tværgående for hele kommunen)
ü  Øget fokus på rehabilitering – blandt andet via Træning, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler.
ü  Forebyggelse af sygdom samt forebygge at kroniske sygdomme forværres
ü  Ældrevenlige boliger (Kobling til boligstrategi for Slagelse Kommune).
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 om kommuners budgetlægning, samt den vedtagne politiske budgetproces for budget 2022-2025.
Handlemuligheder
Såfremt Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende de præsenterede Pejlemærker, vil der, med udgangspunkt i Pejlemærkerne, blive udarbejdet oplæg til Fokusmål for den enkelte virksomhed. Temamødet forventes at kunne afholdes i juni 2021.
Alternativt kan Forebyggelses- og Seniorudvalget opstille andre Pejlemærker for virksomhederne på udvalgets område.
Vurdering
Administrationen vurderer, at de foreslåede Pejlemærker for indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område er aktuelle i forhold til de kommende års udvikling på Sundheds- og Ældreområdet, ligesom de vil danne en relevant ramme for virksomhedernes udarbejdelse af Fokusmål. Pejlemærkerne underbygger ligeledes de vedtagne tværgående indsatser i Byrådets Budgetaftale for 2021-2024; Sundhedsområdet, Uddannelsesområdet, Mestring af eget liv og Beskæftigelsesområdet
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger pt.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Sundheds- og Ældrechefen indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender de 4 pejlemærker for indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område, hvilke herefter danner udgangspunkt for virksomhedernes udarbejdelse af fokusmål.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Forebyggelses- og Seniorudvalget godkendte indstillingen med de 4 pejlemærker med tilføjelse af pejlemærket: Fremtidens aktivitetscentre.
Ann Sibbern (Udenfor Parti) bemærkede, at et flertal i Byrådet har besluttet, at midler til det velfærdsteknologiske område samt sundhedstilbud er tilført kassen og herved ikke overføres til 2021 til brug og prioritering af områderne, hvilket også kan få betydning for områderne fremadrettet. Ann Sibbern finder det derfor vanskeligt at se, at pejlemærkerne kan prioriteres, når der politisk er prioriteret en effektivisering. Der henvises til sag 10 bilag 4, den 2/3-2021 i Forebyggelses- og Seniorudvalget hvor overførsler er beskrevet.