Møde i udvalget d. 25. maj 2021

5.     Budgetopfølgning 2 for 2021 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-31794               Dok.nr.: 330-2021-153142                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2. for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiudvalget indstiller til Byrådet og godkender bevillingsansøgninger jævnfør punkt. 1-4 i økonomiskemaet.

Sagens indhold

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i aktuelle forbrugsdata, samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året. Budgetopfølgning er udarbejdet med fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling, eller forklaring. I budgetopfølgningen er indarbejdet de overførte mer-/og mindreforbrug fra 2020 som byrådet godkendte den 23. marts 2021.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2021, at have et merforbrug for driftsudgifterne på 3,3 mio. kr. og en afvigelse for anlægsudgifterne på -70,7 mio. kr.  Afvigelsen på anlæg skyldes primært anlægsbudgetter som søges flyttet fra 2021 til overslagsårene.

Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget for drift og anlæg. Bilag 2 angiver behovet for justeringer af anlægsbudgetterne.

Virksomheder - overførelse af mindreforbrug fra 2020 til 2021

I forbindelse med godkendelse af overførelser til 2021 besluttede Byrådet, at virksomheder fik overført deres mer-/mindreforbrug til 2021 – mens centrale områder som udgangspunkt ikke fik overført deres mindreforbrug. For udvalget har færgedriften samt bundne midler til byfornyelse fået overført mindreforbrug fra 2020.

Forventet resultat på centrale områder 

Planlagte og igangsatte projekter/tiltag på centrale områder oprindeligt tiltænkt finansieret af ikke overførte midler fra 2020, skal som udgangspunkt finansieres inden områdets afsatte budgetramme for 2021. Hvis dette ikke kan lade sig gøre og et konkrete budgetbehov foreligger, når vi kender årets forbrug lidt bedre, vil der blive mulighed for at søge finansiering i forbindelse med budgetopfølgning 3. eller 4.

Bevillingsansøgninger

1.    Corona hjælpepakke. Plejecenter Lützensvej står selv for COVID rengøring – Ikke Kommunale Ejendomme. Der er et budgetbehov på 0,5 mio. kr. til afholdelse af udgifter, som ikke kan findes indenfor de eksisterende rammer. Rengøringen søges derfor finansieret af hjælpepakken/kassen.

2.    Bevillingsberigtigelse. Økonomiudvalgets drift er tilført 0,65 mio. kr. til afholdelse af udgifter vedrørende crowdsourcing. Midlerne er finansieret af en udisponeret anlægspulje under udvalget. Der er behov for teknisk bevillingsberigtigelse, da der er tale om en omplacering mellem anlæg og drift.

3.    Budget og bevilling 5,5 mio. kr. vedrørende anlæg af ny Stamvej Mælkevejen Svenstrup. Søges omplaceret fra politikområde 1.5 køb og Salg (ØU) til 6.2 Drift og Teknik (ETU), hvor anlægsdelen hører hjemme. Budget og anlægsbevilling er givet.

4.    For at få så retvisende anlægsbudgetter som muligt, er anlægsprojekterne gennemgået med henblik på - om de afsatte anlægsbudgetter i 2021 og overslagsår afspejler de forventede afholdte udgifter i det enkelte budgetår.
På de anlægsprojekter hvor der ikke er overensstemmelse mellem afsat anlægsbudget og forventet udgift søges der ved denne budgetopfølgning om tilpasning af budgetterne i 2021 og overslagsår.
Ændringer til de afsatte anlægsbudgetter fremgår af bilag 2. Status på projekter fremgår af bilag 2a.

Til orientering søges omplaceret 2,0 mio. kr. fra anlægsbudget 2021 vedrørende Storebælts Udstillingscenter til medfinansiering af anlæg vedrørende kulturfærgen Broen under Økonomiudvalget. Medfinansieringen anbefales af ETU den 3. maj 2021 i sag nr. 2.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bevillingsændringer jævnfør nedenstående samt bilag 2.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

 

Bevillingsønske

 

 

 

1.

Drift - Corona rengøring

7.1 Pleje og Omsorg

500

 

 

 

2.

Drift – Crowdsourcing

1.2 Adm.

650

 

 

 

3.

Anlæg – Mælkevejen (254)

6.2 Drift og Teknik

5.500

 

 

 

4.

Anlæg - justering

1.1 Beredskab

-1.000

1.000

 

 

4.

Anlæg – justering

1.3 Tværgående

 53.095

-38.700

-38.000

-22.395

4.

Anlæg - justering

1.5 Køb og Salg

18.632

-14.952

-3.680

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

2.

Anlæg – udisp. pulje

1.3 Tværgående

-650

 

 

 

3.

Anlæg – Mælkevejen (19)

1.5 Køb og Salg

-5.500

 

 

 

4.

Anlæg - justering

6.4 Erhverv og T.

-2.000

 

 

 

4.

Afsat lånefinansiering

1.4 Finansiering

 

25.000 

23.000 

 

1.

Kassen

1.4 Finansiering

 -500

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.    at Økonomiudvalget godkender Budgetopfølgning 2. for 2021 og videresender til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

2.    at Økonomiudvalget godkender punkt 2-3 i økonomiskemaet vedrørende omplacering af midler til crowdsourcing samt anlægsomplacering vedrørende Mælkevejen

3.    at Økonomiudvalget indstiller overfor Byrådet at Plejecenter Lützensvej (punkt 1) tilføres 0,5 mio. kr. finansieret af kassen.

4.    at Økonomiudvalget indstiller overfor Byrådet at der jævnfør punkt 4 søges om budgettilpasning af anlægsbudgetter for i alt 70,727 mio. kr. i 2021, -52,652 mio. kr. i 2022, -41,680 mio. kr. i 2023 og -22,395 mio. kr. i 2024

5.    at Økonomiudvalget indstiller overfor Byrådet at der i forbindelse med budgettilpasning af anlægsbudgetter på afsat budget til lånefinansiering nulstilles 25,0 mio. kr. i 2022 og 23,0 mio. kr. i 2023 vedrørende Samling af Administrationen.

Bilag

330-2021-166648

Bilag 1 - budgetopfølgning 2 ØU

330-2021-167964

Bilag 2 - Justering af anlægsbudgetter - ØU

330-2021-167967

Bilag 2a - Status på anlæg - ØU

Beslutning i Økonomiudvalget den 25. maj 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt og videresendes til Byrådets orientering.

(V) og (B) oversendt til Byrådets behandling.

At 2 - Godkendt.

At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

(V) og (B) kunne ikke godkende anbefalingen og oversendte sagen til Byrådets behandling.

(F) ønskede, at der bliver udskudt flere anlæg.

At 5 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget får en opdatering på fordeling af besparelsen på 37 mio. kr.