Møde i udvalget d. 5. april 2017
3. Regnskab 2016 - Regnskabsbemærkninger og handleplaner (B)
Sagsnr.: 330-2017-11073 Dok.nr.: 330-2017-190837 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Sundheds- og Seniorudvalget
orienteres om endeligt regnskab for 2016 samt bemærkninger hertil. På områder
med merforbrug 2016 er udarbejdet handleplaner for afvikling til udvalgets
godkendelse.
Baggrund
På Sundheds- og Seniorudvalgets
møde i marts blev behandlet sag om foreløbig regnskab 2016 herunder overførsler
til 2017. I den forbindelse ønskede udvalget tæt opfølgning på økonomien
fremadrettet samt oplæg til, hvordan udvalget kan følge den økonomiske
udvikling på alle områder, men særligt på de områder, der har haft merforbrug i
2016. Endeligt ønskede Udvalget en tydeliggørelse af årsagerne til merforbrug i
2016 på de enkelte områder, samt konsekvenser i kommende års budgetter.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen
skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for
overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Der er udarbejdet regnskabsbemærkninger for 2016, som vil
indgå i den samlede årsberetning 2016, denne vil blive behandlet på
Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april. Sundheds- og Seniorudvalgets del af
regnskabsbemærkningerne ses i bilag 1.
På områder med merforbrug er udarbejdet handleplaner for
afvikling over en 2-årig periode, jf. gældende regler. Handleplaner fremgår af
bilag 2. Handleplanenerne beskriver ligeledes årsager til merforbrug i 2016.
Vurdering
Hovedårsagen til merforbruget har
været implementering af nyt omsorgssystem og hjælpemiddelsystem.
Implementeringen har både krævet ekstra tid til implementeringen og har
samtidig betydet en usikkerhed i forhold til datagrundlag og dermed
styringsgrundlag i 2016.
Administrationen anbefaler, at den
økonomiske udvikling følges tæt igennem 2017. Dette sker administrativt hver
måned i forbindelse med de enkelte lederes udførsel af obligatorisk
ledelsestilsyn. Derudover fortager de respektive ledere tæt månedlig opfølgning
på handleplaner med det formål, at dokumentere udviklingen i såvel pris som
mængde, samt påvise den faktiske mindre udgift måned for måned.
Sundheds- og Seniorudvalget
følger den økonomiske udvikling i forbindelse med budgetopfølgninger jf. den af
Byrådet vedtagne plan for dette. Udvalget orienteres hver måned, om status på
områder med handleplaner og områder med indikation af, at forbruget er
stigende.
Specielt for området hjælpemidler
vil der i forbindelse med budgetopfølgningssagen i maj blive forelagt analyse
af udviklingen på området.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Aktuel økonomisk status vil blive forelagt på Sundheds- og
Seniorudvalgets møde i maj i forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo april
2017.
Konsekvenser af den økonomiske udvikling i 2016 samt forventninger
til 2017 er kort beskrevet i separat sag på denne dagsorden omhandlende budget
2018-2020. Nærmere konsekvenser vil blive forelagt på udvalgets møde i maj, når
resultatet af budgetopfølgningen ultimo marts 2017 kendes.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1.
at Sundheds- og Seniorudvalget tager regnskabsbemærkningerne for 2016 til
efterretning
2.
at Sundheds- og Seniorudvalget anbefaler handleplanerne, for afvikling af
merforbrug 2016, overfor Økonomiudvalget
3.
at Sundheds- og Seniorudvalget godkender, at opfølgning på økonomi sker
ifm. budgetopfølgninger inkl. konkret status på handleplaner.
Beslutning i Sundheds- og
Seniorudvalget den 5. april 2017:
Fraværende:
Udvalget finder den løbende budgetopfølgning i 2016
mangelfuld og utilfredsstillende.
Udvalget udtrykker bekymring for, om merforbruget reelt kan
hentes i 2017 og 2018 grundet hidtidig styring.
Udvalget ønsker en nøje og tæt månedlig økonomiopfølgning i
2017 i forhold til handleplanerne.
Udvalget ønsker tilføjet i handleplanen for sygeplejen, at
praksis omlægges, herunder visitationspraksis.
I forhold til handleplanen vedrørende myndighed/frit valg
tilføjes, at der ændres praksis af visitationen og med fokus på konkret
visitering /revisitering.
Udvalget ønsker en klar redegørelse for udviklingen i
handleplanerne på udvalgets møde i maj med henblik på budgetlægning for 2018.
Udvalget tager regnskabet til efterretning og godkender
indstillingerne med bemærkninger om, at de budgetmæssige konsekvenser for
2018-2020 medtages, når den konkrete status på handleplaner fremlægges.
Udvalget ønsker et overblik over sygefraværet blandt de
eksterne vikarer, når de bruges som supplement i den kommunale pleje.