Møde i udvalget d. 24. marts 2021

5.     Beslutning om prioritering af indsatsområder i Ø-politikken (B)

Sagsnr.: 330-2018-18254                 Dok.nr.: 330-2021-95699            Åbent
Kompetence:
Ø-udvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget skal beslutte hvilke indsatsområder i Ø-politikken, som det ønsker at arbejde videre med og drøfte hvordan arbejdet med indsatsområderne skal tilrettelægges.
Sagens indhold
Ø-udvalget har holdt et temamøde den 27. januar 2021 med Beboerforeningerne på Agersø og Omø, hvor man drøftede Ø-politikkens indsatsområder. Der blev fremsat ønske om at fokusere på følgende temaer:
På den korte bane:
Skoledage for store skolebørn, så de fra skolestart i august 2021 får færre lange skoledage.
På den lange bane:
Boliger
Bosætning på øerne skal tænkes med i Kommuneplanen
Ønske om at være en del af bosætningskampagnen 2021.
Spørgsmål om hvorvidt kommunen har en bosætningspolitik og om øerne er tænkt med i den?
Behov for flere lejeboliger. Forslag om at lave et møde med Ø-udvalget, Slagelse Boligselskab eller andre boligselskaber og Borgmesteren.
Information om at staten kan give 400.000 kr. i tilskud pr. bolig ved etablering af almennyttige boliger på øerne.
Landevejsprincippet/turisme
Indsat for at fremme udrulningen af landevejsprincippet gennem samarbejde med lokale politikere og politikere i Folketinget.
Lokale fødevare, biodiversitet og grundvand
Indsats for at fremme produktion af lokal fødevarer uden pesticider.
Ø-udvalget opfordres til at beslutte hvilket af disse indsatser det ønsker at arbejde videre med, samt at komme med forslag til proces for hvordan arbejdet kunne tilrettelægges. Eksempelvis kunne indsatsområderne drøftes på Ø-udvalgets 12-12 møde den 27. maj på Omø.
Man kunne også tilrettelægge arbejdet, så der i forbindelse med hvert Ø-udvalgsmøde var fokus på et af indsatsområderne.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Ø-udvalget beslutter hvilke indsatsområder i Ø-politikken, som man ønsker at arbejde videre med
2.    at Ø-udvalget kommer med forslag til hvordan arbejdet med indsatsområderne skal tilrettelægges.
Beslutning i Ø-udvalget den 24. marts 2021:
Fraværende: 
Det blev besluttet at Ø-udvalget vil organsiere et temamøde om boliger og bosætning på øerne. Til mødet inviteres Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad, et boligselskab, Borgmesteren samt repræsentanter for Beboerforeningerne.
Ang. kortere skoledag for Omø-børnene. Hvis der skal opnås en kortere skoledag, er der brug for, at forældrene fremsætter ønske herom. En af Ø-udvalgets repræsentanter fra Omø kontakter forældrene.
Ø-udvalget opfordrer Borgmesteren til at skrive Transportministeren om en yderligere indsats for at udrulle landevejsprincippet.
Ø-udvalget blev endvidere orienteret om at Ø-politikken er blevet trykt og er klar til omdeling på øerne.
Punktet genoptages på næste møde.