Møde i udvalget d. 6. marts 2017

3.     Månedlig rapportering februar - Vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og unge område (E)

Sagsnr.: 330-2017-2559                 Dok.nr.: 330-2017-83051                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Den månedlige rapportering fremlægges i 2017 til efterretning for fagudvalget.
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne fortsat er til stede, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter, ligesom der – hvor det er muligt – er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
Vurdering
I bilag 1 og 2 ses månedlig opfølgning på økonomi og aktiviteter for hhv. vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde.
Vidtgående specialundervisning
Udvikling i forbrug pr. ultimo februar:
Det forventede regnskab opgjort pr. februar måned er beregnet til 150,7 mio. kr. og budgetafvigelsen udviser derved et merforbrug på 3,9 mio. kr. På trods af en afvigende tendens styres der fortsat efter budgetoverholdelse ved årets udgang.
Udvikling i aktiviteter pr. ultimo februar:
Den vidtgående specialundervisning er stadig et område præget af udfordringer. Dette skyldes primært den øgede aktivitet på området, hvor de seneste års tendens med et stigende antal visitationer til specialundervisning umiddelbart ser ud til at fortsætte. Dette er særligt gældende for de private dagskoler og Autisme Center Vestsjælland.
På nuværende tidspunkt kendes ikke effekten af ny- og revisitationer for det kommende skoleår.
Det specialiserede børne- og ungeområde
Aktiviteterne for februar måned viser et stabilt niveau. Antallet af aktiviteter er dog fortsat lidt højere end det budgetterede.
Afdelingen for Børn og Unge står midt i en udviklings- og forandringsproces med fokus på den faglige, organisatoriske og styringsmæssige praksis. Denne proces bidrager til en ændret praksis, der på sigt skal kunne afspejles i aktiviteterne.
Det forventes på nuværende tidspunkt, at regnskab 2017 vil balancere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Den månedlige rapportering tages til efterretning
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende: 
Til efterretning.