Møde i udvalget d. 5. februar 2018

9.     Åbingstid på offentlige toiletter 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-4332                 Dok.nr.: 330-2018-42500                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkendte på møde den 3. marts 2015 en sag, omhandlende prioritering og optimering af offentlige toiletter i Slagelse Kommune. Sagen beskriver toiletternes åbningstid, rengøringsinterval og kategorisering ud fra åbningsperiode og placering i kategorierne A-F.  Entreprenørservice har siden udført arbejdet i henhold til vedtagne driftsgrundlag og kategorisering.
I 2016 fik Entreprenørservice flere forespørgsler på udvidet åbningstid for en række af de offentlige toiletter.
På udvalgsmødet den 9. januar 2017, blev en revideret kategorisering og udvidet åbningstid godkendt. Revisionen beror på en aftale om at der i anlægsbudgettet for 2017 – 2020 på Strande, broer og toiletter, årligt tilføres minimum 250.000 kr. til mindre istandsættelser af toiletter ved kommunens strande (se anden indstilling vedr. åbningstider for off. toiletter).
Aftalen sikre mulighed for at tilbyde det anførte serviceniveau og åbningstid indenfor i driftsmidlerne til de offentlige toiletter.
I 2017 blev der i forbindelse med projektet ”Vandsportscenter i Halsskov Færgehavn” opført en helt ny toilet-/omklædningsbygning. Bygningen blev taget i brug i sommeren 2017 og har siden da været åben og tilgængelig for brugere.
Der er fra og med budget 2018 tilført afledt drift for Halsskov Færgehavn. Heri er også indeholdt en andel til drift af omklædnings- og toiletfaciliteter. Toilettet placeres i kategori A (helårsåbent).
Den samlede reviderede kategorisering og åbningstid fremgår af vedlagte bilag 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende eller foretage en omprioritering af ét eller flere toiletter inden for kategorien A – F. Dette vil medføre, at der vil komme en ny sag på kommende udvalgsmøde.
Vurdering
Centerchefen for Teknik og Miljø anbefaler, at den fremlagte ændring i kategoriseringen godkendes.
Temaerne erhverv, turisme og bosætning fra budgetaftale 2017-2020 samt ”Vækst i Balance” (fra Plan- og strategiudvalget 2015) understøttes ved den fremlagte kategorisering og heraf prioritering i serviceniveau og åbningsperiode.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen - ændringerne finansieres indenfor de tilførte driftsmidler.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Kategoriseringen godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt.