Møde i udvalget d. 3. marts 2021

4.     Månedsopfølgning Specialcenter Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-13578               Dok.nr.: 330-2021-59039                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at godkende månedsopfølgningen og herunder økonomisk handleplan vedlagt som bilag 1 for Specialcenter Slagelse.
Sagens indhold
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har på udvalgsmødet 3. februar, pkt. 4 efterspurgt en opdateret handleplan samt månedsopfølgning resten af 2021 for Specialcenter Slagelse som følge af virksomhedens økonomiske udfordringer.
Bilag 1 beskriver den økonomiske handleplan for at genoprette økonomien.
Udvalget behandler på udvalgsmødet også dagsordenspunkt vedrørende overførsel af merforbruget fra 2020.
Med udgangspunkt i at indstillingerne her godkendes forventes et årsresultat for 2021 på –5,2 mio. kr. for Specialcenter Slagelse.
Specialcentret arbejder på, at der i 2021 skal være balance på alle tilbud, og at overført merforbrug fra 2020 således afvikles i 2021.
Det forventes dog ikke, at der kan opnås balance på tilbuddet på Rosenkildevej 87/89 før udgangen af 2022, hvilket er hovedårsagen til et forventet merforbrug på -5,2 mio. kr.  
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med overførselssagen også overføres 1,67 mio. kr. til 2021 vedr. det nedlukkede §108-tilbud på Halsebyvænget, som kompenseres efter rammeaftalens principper.
Dvs. at regningen sendes videre til de to kommuner, der har haft borgere i tilbuddet. Det drejer sig om Ringsted kommune og Qeqqata Grønland.
Administrationen forventer, at Qeqqata ikke ser sig forpligtet til at betale denne efterregning for det nedlukkede tilbud, da Qeqqata ikke er en del af Rammeaftale Sjælland.
Derfor anbefales det, at Handicap og Psykiatri Myndighed afholder den andel af udgiften svarende til 0,83 mio. kr. for det nedlukkede tilbud.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende månedsopfølgningen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at månedsopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplansinitiativerne forventes at give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes på at tilpasse medarbejderstaben og reducere sygefraværet.
Tværgående konsekvenser
Ingen kommentarer.
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Månedsopfølgningen for Specialcenter Slagelse godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.