6.     Rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport 2016/2017 (B)

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år med godkendelse senest den 31. marts det efterfølgende kalenderår. Desuden er det angivet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, hvilke andre krav der er til udarbejdelse og indhold. Det er en politisk beslutning, om der skal indgå andre indikatorer i rapporten, end dem der er bestemt i bekendtgørelsen.

Kvalitetsrapporten er et tema i 360 graders analysen på skoleområdet. Formålet med analysen har været, at belyse muligheder for at gøre processen med den kommende kvalitetsrapport mere effektiv og meningsfuld.

Den 6. juni 2017 behandlede Uddannelsesudvalget 360 graders analysen på skoleområdet. Her anbefalede Udvalget, at kvalitetsrapporten bliver så enkel som mulig, og gerne med bilag der favner de fokusområder, som Udvalget ønsker at holde fast i.

Den 19. juni 2017 godkendte Økonomiudvalget, at der udarbejdes en tidsplan til Uddannelsesudvalgets møde i august, der bl.a. omfatter kvalitetsrapporten.

Af områder belyst i 360 graders analysen vedr. kvalitetsrapporten har især antallet af indikatorer samt antallet af rapporter betydning for, hvor effektiv arbejdsprocessen med kvalitetsrapporten kan blive.

Opfølgningen på resultater af de nationale og kommunale mål har især betydning for, hvor meningsfuldt arbejdet med rapporten vil blive oplevet.

Administrationen anbefaler, at der kun udarbejdes én rapport. I stedet for at udarbejde skolerapporter, kan resultater der er obligatoriske på skoleniveau fremgå af et samlet tillæg til kvalitetsrapporten.

Det vil spare tid for både administrationen og skolelederne, og det vil give politikkerne lettere adgang til at se de enkelte skolers resultater ved behandlingen af kvalitetsrapporten.

Desuden har der været en oplevelse af, at anvendelsen af skolerapporterne ikke helt har stået mål med det store arbejde, det har været at udarbejde dem. Det nye ledelsesinformationssystem(LIM) forventes også at kunne erstatte skolerapporternes funktion på en mere effektiv måde.

Administrationen anbefaler, at der ud over de lovpligtige indikatorer, fortsat følges op på resultatmålene i den gældende skolepolitik via kvalitetsrapporten. Dette forhindrer dobbeltrapportering.

Skolerne har oplevet, at det er ressourcekrævende at skaffe data i forhold til de to temaer ’Den åbne skole’ og ’Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab’. Derfor vil administrationen se på, hvordan opfølgningen kan forenkles.

Administrationen foreslår, at der skæres ned på afsnit og indikatorer, der ikke er obligatoriske eller indgår i skolepolitikken. Indikatorerne ’Elevfravær’ og ’Uddannelsesparathed’ bevares. Indikatorerne ’Kommunale læsetest’, ’Antal elever i specialklasser’ samt ’Prøvekarakterer i 10. klasse’ udgår.

Desuden foreslår administrationen, at afsnittet ’Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten’ udgår, da det ikke er obligatorisk. Administrationen har også mulighed for at skære lidt ned på de forklarende tekster, så omfanget af rapporten bliver mindre.

Administrationen anbefaler, at der i tillægget til kvalitetsrapporten kun indgår de resultater på skoleniveau, der er et krav i bekendtgørelsen.

Færre indikatorer vil gøre udarbejdelse af kvalitetsrapporten mere effektiv og rapporten mere læsevenlig og fokuseret på de kommunale og nationale resultatmål. Opstår der interesse for flere eller supplerende oplysninger, kan de hentes i Undervisningsministeriets Datavarehus (LIS), der er offentlig tilgængelig. Desuden kan Center for Skole være behjælpelig med at fremskaffe oplysninger som ikke er tilgængelige i datavarehuset, f.eks. resultater af de kommunale læsetest.  

Administrationen anbefaler, at skolelederne fortsat udarbejder en samlet vurdering af egen skole, og at vurderingerne kommer til at fremgå i tillægget til kvalitetsrapporten, sammen med skoleresultaterne. Alternativt skulle administrationen vurdere skolerne, da vurderingerne er et krav i bekendtgørelsen.

Forslag til rammer og opbygning fremgår af bilag 1.

De lovpligtige indikatorer fremgår af bilag 2.

En systematisk feedback-proces mellem politikere, administration og skolens interessenter om opfølgningen på de nationale og kommunale mål kan bidrage til en øget fælles forståelse for succeser, udfordringer og barrierer, så organisationen kan træffe bedre beslutninger.

Der har været gode erfaringer med årlige dialogmøder mellem skolechef og skoleledere, hvor kvalitetsrapporten har været en del af grundlaget for samtalerne. I dette skoleår har der været afholdt tematiserede læringssamtaler med alle skoleledere.

Administrationen vil fortsat udvikle på de tematiserede læringssamtaler og anbefaler, at der også bliver mulighed for en opfølgende feedback-proces om resultater og mål mellem Uddannelsesudvalget og skolerne. Det kommende Uddannelsesudvalg bør være med til at beslutte, på hvilken måde det skal ske. Det kunne f.eks. være i forbindelse med ét af de to årlige dialogmøder mellem Udvalget og skolebestyrelserne.

I forhold til, hvem der skal have mulighed for at udtale sig om kvalitetsrapporten inden den behandles politisk, er det administrationens forslag, at det kun bliver de nærmeste interessenter. Dette vil også bidrage til at gøre arbejdsprocessen mere effektiv og meningsfuld. Administrationen anbefaler derfor, at kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne (lovpligtigt), de relevante faglige organisationer (BUPL og DLF) og det fælles elevråd (SKE). Tidligere har kvalitetsrapporten også været sendt i høring i Ungerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Tidsplanen adskiller sig kun på et enkelt punkt i forhold til tidligere år.

Det fremgår, at der skal være en opfølgning på kvalitetsrapporten, efter at den er blevet godkendt af Byrådet.

Processen med udarbejdelse af kvalitetsrapporten forløber over samme periode som tidligere. Med forslag til om ændrede rammer er der en klar forventning om, at arbejdet vil kræve færre ressourcer for administrationen og skolelederne.  

Uddannelsesudvalget kan godkende administrationens forslag til rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten eller beslutte ændringer i forslaget.

Med de ændrede rammer til kvalitetsrapporten har Center for Skole en forventning om, at processen med den kommende kvalitetsrapport bliver mere effektiv og meningsfuld.

Center for Skole vurderer, at der i kvalitetsrapporten fortsat skal følges op på resultatmålene i den nuværende skolepolitik, for at undgå dobbeltrapportering. Den nuværende skolepolitik gælder til og med 2018.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der kun udarbejdes én rapport, hvor skoleresultater på de obligatoriske indikatorer fremgår af et samlet tillæg til rapporten.

2.    at forslag til indikatorer godkendes.

3.    at der bliver en opfølgende feedback-proces mellem Uddannelsesudvalget og skolerne. Det kommende Uddannelsesudvalg beslutter, på hvilken måde det skal foregå.

4.    at kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne, BUPL, DLF og det fælles elevråd (SKE).

5.    at forslag til tidsplan godkendes.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.