Møde i udvalget d. 6. marts 2017

7.     Hashøj IF - Udskiftning af vinduer i klubhus (B)

Sagsnr.: 330-2017-6900                 Dok.nr.: 330-2017-51652                                            Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal tage stilling til Hashøj IF’s ansøgning om tilskud på 29.857 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen til udskiftning af vinduer i klubhus.
Baggrund
Hashøj IF har ansøgt om tilskud til udskiftning af vinduesparti i gavlen af klubhuset samt nye vinduer i køkken og mødelokale.
Hashøj IF er en flergrenet forening, der har deres aktiviteter på Gerlev Idrætshøjskole. Foreningen har et klubhus i tilknytning til en af højskolens haller, hvor foreningens medlemmer samles før og efter deres aktiviteter. Klubhuset ejes af idrætsforeningen, men ligger på lejet grund.
Foreningen oplyser, at vinduerne er utætte, og en del af vinduerne er punkteret. Ligeledes er trærammerne begyndt at rådne og smuldre. Ifølge foreningens optegnelser har vinduerne siddet der siden 1974, hvor klubhuset blev bygget, så udskiftningen er tiltrængt.
Hashøj IF har indhentet et tilbud på 29.857 kr., og frivillige medlemmer vil sørge for udskiftningen, så der vil ikke være nogen udgifter til arbejdsløn.
Udskiftningen af vinduer kan ikke ansøges som et lokaletilskud, da der er tale om forbedringer. Hvis foreningen i stedet havde ansøgt om maling af vinduerne, vil dette have været at betragte som en vedligeholdelse, hvilket der ydes lokaletilskud til efter retningslinjerne i Folkeoplysningsloven.
I forhold til kommunens idrætspolitik har klubben aktiviteter for medlemmer i alle aldre og på alle niveauer samt mulighed for sociale fællesskaber, hvor bl.a. foreningens klubhus er med til at danne rammen om det sociale liv.
Hashøj IF har pr. 31.12.2016 588 medlemmer, hvoraf de 405 er mellem 0 og 24 år. Hashøj IF tilbyder 7 forskellige idrætter til alle aldersgrupper.
Hashøj IF’s regnskab for 2016 viser et underskud på 3.594 kr., hvor de 733.445 kr. er indtægter, og 737.039 kr. er udgifter. Balancen udviser pr. 31.12.2016 omsætningsaktiver på 359.178 kr., og at der er egenkapital på 350.189 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Bevilge et tilskud på 29.857 kr. til udskiftning af vinduer i klubhus
B. Bevilge et mindre beløb, fx 20.000 kr., til udskiftning af vinduer i klubhus
C. Meddele afslag på ansøgningen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Hashøj IF vil kunne opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da denne pulje bl.a. støtter etablering eller tilskud til renovering af eksisterende baner eller andre faciliteter.
Administrationen vurderer, at udskiftningen af vinduer i klubhuset er i god tråd med idrætspolitikkens mål om optimering af faciliteter.
Administrationen vurderer, at foreningens medlemmer kun i mindre udstrækning bidrager med arbejdskraft og dermed medfinansiering i udskiftningen af vinduer. Derfor anbefales det at foreningens ansøgning imødekommes med 20.000 kr.
Bærende principper
I overensstemmelse med de bærende principper er det centerets vurdering, at Hashøj IF kan modtage tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, idet udskiftningen af vinduer:
- I en vis udstrækning inddrager medlemmerne aktivt, ved at de selv står for udskiftningen af vinduer.
- I forhold til medfinansiering bidrager foreningen selv med den arbejdskraft, der skal til for at udskifte vinduerne og betaler ikke håndværkere for at udføre opgaven.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Hashøj IF bevilges et tilskud på 20.000 kr.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Godkendt.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.