Møde i udvalget d. 30. november 2017

7.     Salg af azobetræ fra Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-727507                                          Åbent
Kompetence: § 17 stk. 4 udvalget - Korsør – byen møder vandet
Beslutningstema
§17.4 udvalget skal beslutte om de kan anbefale, at man sælger det nedtagne azobetræ fra Halsskov Færgehavn.
Baggrund
I forbindelse med etablering af første etape af Vandsportscentret har det vist sig, at det fremadrettet ikke er rentabel at opskære det nedtaget azobetræ til dækplanker. Dette skyldes primært en væsentlig højre spildprocent, ikke på grund af kvaliteten alene, men også på grund af de irregulære arealer i projektet.
Med udgangspunkt i de erfaringer vi har fra den foretaget opskæring af azobetræ til første fase, har det vist sig, at en fremtidig opskæring betyder en kvadratmeterpris på 723 kr./m2 og 18.000 kr./m3, begge beløb ekskl. moms.
Vi har efterfølgende undersøgt, hvad det vil koste, hvis vi i stedet for køber nyt azobetræ. Prisen for nyt azobetræ beløber sig til ca. 310 kr./m2 og ca. 7.750 kr./m3, begge beløb ekskl. moms. Med nyt azobetræ er spildet klart mindre end ved anvendelse af det nedtagne azobetræ. Der skal dog påregnes en lang leveringstid (skøn 1 – 3 mdr.).
Selv med en overslagspris for azobetræ på 12.500 kr./m3, som blev vurderet af Sweco på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at genanvende azobetræet, er det, bortset fra leveringstiden, fordelagtigt at tilføre nye planker af azobetræ. Den gode historie om genanvendelse forsvinder dog, men prisen for nye planker må siges at opveje dette.
Ved salg af det nedtaget azobetræ kan der forventes en pris på mellem 1.500 – 2.000 kr./stk. (ét stk. fendertømmer rummer ca. 0,55 m3). Mængden af nedtagne azobetræ er i størrelsesorden ca. 800 stk., hvilket giver en potentiel salgspris på mellem 1.2 - 1.6 mio. kr. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
§17.4 udvalget kan vælge,
a) at anbefale et salg overfor Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget af det nedtagne azobetræ fra Halsskov Færgehavn, eller
b) at anbefale at man ikke sælger det nedtagne azobetræ fra Halsskov Færgehavn.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være økonomisk fordelagtig for projektet, at det nedtagne azobetræ fra Halsskov Færgehavn sælges med udgangspunkt i at provenuet bruges til at optimere og videreudvikle Vandsportscentret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at §17.4 udvalget tager stilling til, om de kan anbefale et salg overfor Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget af det nedtagne azobetræ fra Halsskov Færgehavn
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 30. november 2017:
Fraværende:  Søren Pihl, Thomas Clausen (Ø)
Under forudsætning af, at pengene fra salget tilfalder projektet, anbefaler §17.4 udvalget et salg.
Dog ønsker § 17.4 udvalget, at man gerne beholde 50 stk. foruden dem, der allerede er udlagt i området.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.