Møde i udvalget d. 2. september 2019

5.     Beslutning af effektmål for ungeindsatsen (B)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-339392                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I juni 2019 godkendte Byrådet rammerne for den kommunale ungeindsats. Samtidig besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes nogle få effektmål for indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social-og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene halvårligt for at vurdere, om der er den ønskede udvikling hen mod de overordnede politiske målsætninger.
Administrationen har på tværs af fagområderne udpeget tre indikatorer, som anbefales at indgå i effektmålene:
·         De unges oplevelse af ungeindsatsen
·         Elevfravær i grundskolen
·         Andel unge på forsørgelsesydelse
Effektmålene beskrives nærmere nedenfor. Fælles for dem er, at de er gradueret med afsæt i en årlig progression frem mod 2025, hvor det forudsættes at målsætningerne er indfriet.
Administrationen udarbejder status på effektmålene til politisk behandling i november og maj, hvor de relevante data er tilgængelige.
De unges oplevelse af ungeindsatsen
En af grundstenene i ungeindsatsen er, at den unge er i centrum. Den unge skal opleve at blive inddraget, og at indsatsen tager udgangspunkt i hans eller hendes ønsker og drømme. Ligeledes skal den unge opleve, at ungeindsatsen er let tilgængelig. På baggrund heraf foreslår administrationen nedenstående effektmål.
Data baseres på nogle få spørgsmål, som den enkelte ung svarer på efter hvert netværksmøde. Tovholder registrerer svarene i den unges uddannelsesplan, sådan at svarene også kan bruges som feedback til de konkrete fagpersoner omkring den unge.  
95 % af de unge oplever i nogen eller høj grad at blive inddraget og mødt i ungeindsatsen
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Andel unge, som i nogen eller høj grad oplever at blive inddraget og mødt i ungeindsatsen
90%
91%
92%
93%
94%
95%
Andel unge på forsørgelsesydelse
Målet ligger tæt op af de nationale målsætninger, hvor der er et lokalpolitisk mål om en reduktion i andelen af unge under 25 år uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked på 20 % fra 2016-2025.
Med denne indikator, som er baseret på aktuelle data fra jobindsats.dk og Danmarks Statistik, er det muligt at følge effektudviklingen løbende. Desuden medtager indikatoren de 25-29-årige på forsørgelse, hvormed der er en indikator på den samlede ungeindsats. I indikatoren medtages både fleksjob og førtidspension, da målet i videst muligt omfang er at sikre en tidlig og forebyggende indsats, så flere unge undgår at ende på disse ordninger. A-dagpenge indgår ikke, da A-dagpenge i overvejende grad ville medtage unge, som netop gennemfører en uddannelse og blot venter på første job. I takt med at Slagelse tiltrækker stadig flere studerende, vil der også være flere unge, som i en periode ender som dimittender på A-dagpenge. Unge i gang med en forberedende grunduddannelse betragtes som i uddannelse, ligesom i de nationale målsætninger.
Da udviklingen i andelen af unge er meget sæsonbetinget (uddannelsesstart primært 2 gange årligt), gives der i november en status for august måned set i forhold til august måned de forudgående går. I maj gives en status for hele det forudgående år, samt for januar i forhold til januar de forudgående år.
Administrationen foreslår, at baselinen er den samme som for den nationale ungemålsætning, nemlig år 2016, så der sikres en tæt sammenhæng. I 2016 var det 12,6 %, som modtog en forsørgelsesydelse. Administrationen foreslår en reduktion på 25 % i 2025, hvor den nuværende målsætning for det nationale mål for de op til 25-årige er 20 %. Reduktionen forventes at blive stadig mindre over tid, da den tilbageværende målgruppe vil være stadig vanskeligere at få i uddannelse eller beskæftigelse.
Andelen af unge op til 30 år, som modtager en forsørgelsesydelse, ekskl. A-dagpenge, er faldet med 25 % i 2025
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Andel unge, som modtager ydelse
10,4%
10,1%
9,9%
9,7%
9,5%
9,4%
Elevfravær i grundskolen
I Slagelse er det besluttet at udvide målgruppen for ungeindsatsen til også at omfatte de 13-14 årige for at sætte fokus på en forebyggende og tidlig indsats allerede i grundskolen. Elevernes fravær i grundskolen har stor betydning for deres faglige resultater, og der er en tæt sammenhæng mellem elevernes afgangsprøver og sandsynligheden for, at de kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Administrationen foreslår derfor, at denne indikator indgår i effektmålene for ungeindsatsen. Det vil samtidig understøtte et yderligere fokus på bekæmpelse af fravær i grundskolerne.
Data vedrører alle elever i 7.-10. klasse i kommunale folke- og specialskoler. Al fravær medregnes både lovligt, ulovligt og sygefravær. Da fraværet er meget sæsonbetinget, opgøres status på et helt skoleår, dvs. de sidste tolv måneder regnet fra henholdsvis november og maj.
Administrationen foreslår, at baselinen er den samme som for den nationale ungemålsætning, nemlig år 2016, så der sikres en tæt sammenhæng. De sidste tre år har det gennemsnitlige fravær for udskolingselever i Slagelse Kommune været stigende fra 7,01 i 2016/17 til 7,68 i 2018/19. På baggrund heraf foreslår administrationen, at fraværet i 2025 er reduceret med 1 procentpoint. Administrationen forventer, at der går noget tid, før forskellige tiltag vil have en effekt på fraværet. Derfor forventes ingen reduktion i indeværende skoleår.
Udskolingselevernes fravær er faldet med 1% i skoleåret 2024-2025
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
2023/24
2024/25
Andel skoledage udskolingselever i gennemsnit er fraværende
7,7%
7,5%
7,3%
7,1%
6,9%
6,7%
Elevfrafald på ungdomsuddannelserne
I Jobcenteret har vi siden 1.1.2019 registreret, at 176 unge, har søgt ydelse, hvor årsagen er registreret som ’afbrudt uddannelse’. Denne registrering sker på baggrund af den unges udsagn.
Retligt grundlag
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte effektmålene, som de foreligger eller foreslå andre effektmål.
Vurdering
Administrationen vurderer, at de foreslåede effektmål er de bedste indikatorer, der kan opstilles for ungeindsatsen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter effektmålene for ungeindsatsen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 2. september 2019:
Fraværende: 
Venstre foreslår, at forvaltningens forslag om effektmål følges - med følgende tilføjelse:
At
forvaltningen til næste udvalgsmøde kommer med oplæg om yderligere effektmål for den lokale udvikling i forhold til den nationale, uddannelsespolitiske målsætning om, at 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse:
I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, være halveret.
Punktet genoptages på kommende udvalgsmøde