Møde i udvalget d. 25. maj 2021

6.     Orientering fra deltagelse i temamøder mm. (O)

Sagsnr.: 330-2021-5783                   Dok.nr.: 330-2021-163010          Åbent

Kompetence: Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Der orienteres fra medlemmer, der har deltaget i temamøder og lignende.

Stormøder Kommuneplanen 2021 – 2032:

·       10. maj 2021 Korsør – Tonny Korndrup

·       11. maj 2021 Slagelse – Alf Søhus

·       12. maj 2021 Skælskør – Berit Schau

·       18. maj 2021 Det åbne land og landudvikling – Niels Jørgensen

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Ældrerådet den 25. maj 2021:

Fraværende:  Connie Hyldal, Flemming Ehlert, Niels Jørgensen

4 tovholdere fra Ældrerådet har deltaget i stormøderne vedr. Kommuneplanen 2021-2032.

Tonny Korndrup deltog den 10. maj og synes der var et godt oplæg for planerne i Korsør. Jord til plejecentrene er ikke medtænkt i kommuneplanen. Sagen kommer i offentlig høring og Ældrerådet har her mulighed for at komme med høringssvar.

Birgit Jørgensen deltog den 11. maj og synes det var en god gennemgang. Ville gerne høre om Ældrerådets tilkendegivelse i forhold til behov for boliger og plejecentre. Adgangsforholdene specielt omkring handicappede blev drøftet og det blev noteret, hvor væsentlig det er med gode forhold. Der var ikke så mange, der kom til orde på mødet, men man fik set og drøftet rammerne for Slagelse by. Godt der blev peget på infrastruktur og adgangsforhold.

Berit Schau deltog 12. maj og med information om, at plejecentre i kommunen efter boliganalysen kommer til at mangle boliger.

Tonny Korndrup deltog 18. maj, hvor emnet var det åbne land, men det var ikke Ældrerådets fokusområder.

Kommuneplanens høringsperiode er 4. juni til 13. august. Der holdes 3 fysiske borgermøde 15. 16. og 24. juni.

Generelt har Ældrerådet et fokus på behovet for flere plejeboliger. Ældrerådet deltager i borgermøderne og vil senere komme med et høringssvar.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.