Møde i udvalget d. 7. maj 2018

15.   Affaldssortering i kommunale bygninger (O)

Sagsnr.: 330-2018-23917               Dok.nr.: 330-2018-209392                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Ejendomsservice vil orientere udvalget om, at man pr. 1. maj 2018 påbegynder en sortering af affald i kommunale bygninger.
Baggrund
Pr. 1. maj 2018 indføres en øget affaldssortering af husholdningsaffald fra private husstande i Slagelse Kommune. Erhvervsregulativet for affald siger, at kommunale bygninger og institutioner, også er omfattet af denne sortering. Derfor vil Ejendomsservice påbegynde en tilsvarende sortering af affald i alle kommunale bygninger.
Da det drejer sig om mange bygninger og institutioner med specielle behov, vil sorteringen blive rullet ud i etaper.
Ejendomsservice regner med, at udrulningen forløber således:
Administrative bygninger (rådhuse, biblioteker, jobcentre mv.)
Maj-juni 2018
4-5 folkeskoler hvor løsninger testes af
Maj-juni 2018
Daginstitutioner
Maj-Juni 2018
Plejecentre mv.
Juni 2018
Idrætshaller, svømmehaller mv.
Juni 2018
Folkeskoler
August 2018
Det er endnu for tidligt at estimere på hvad den samlede udgift til nye og evt. ekstra affaldsspande mv. bliver.
Den øgede sortering af affald får betydning for stort set alle ansatte og brugere i de kommunale institutioner, da de fremover skal sortere affaldet i flere fraktioner.
Sorteringen får også betydning for det tekniske servicepersonale, samt rengøringspersonalet. Den øgede arbejdsbyrde kan, udover at påvirke vores egne kollegaer, også betyde en øget omkostning de steder, hvor rengøringen er udliciteret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orientering til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den nye affaldssortering kan medføre en øget udgift i de bygninger, hvor rengøringen er udliciteret, da rengøringspersonalet pålægges ekstra opgaver.
Konsekvenser for andre udvalg
En lignende sag har været på dagsorden i Erhvervs- og Teknikudvalget d. 6. april, hvor udvalget besluttede, at sagen skulle fremsendes til øvrige relevante fagudvalg.
Indstilling
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Taget til orientering.