3.    Hovedprincipper for affaldsordning 2023 (B)
Sagsnr.: 330-2021-34696Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Dok.nr.: 330-2021-169404Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ã…bent
Kompetence: | Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget |
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende hovedprincipper for Affaldsordning 2023.
Sagens indhold
For at nå i mål med at indføre ny affaldsordning til ikrafttrædelse 1. maj 2023 med lovbestemt sortering i 10 affaldsfraktioner, er der behov for politisk beslutning om hvorvidt det der fungerer i nuværende affaldsordning, skal fortsætte eller om der er noget der skal undersøges nærmere inden et planlagt politisk temamøde i september 2021 om affaldsordning 2023. Generelt vil alle nye tiltag i forbindelse med sortering i 10 affaldsfraktioner blive fremlagt på temamødet – herunder forslag til ordning og antal beholdere. Forslag til principper er opdelt i 3 hovedgrupper, henholdsvis service, udbud og økonomi.
Helt overordnet skal det besluttes, om vi
1.   vil fastholde nuværende serviceniveau,
2.   gennemfører offentligt EU-udbud efter samme principper som til affaldsordning 2018,
3.   indtænker nuværende affaldsbeholdere i den fremtidige affaldsordning,
4.   fastholder genbrugsordning som en solidarisk ordning med betaling som del af grundgebyr.
Godkendelse af principper vil blandt andet betyde, at vi fastholder:
1.   øerne og sommerhuse får samme service som helårsboliger,
2.   standpladsløsning på 20 meter fastholdes,
3.   ugetømning af mad/rest om sommeren,
4.   afhentning af storskrald,
5.   afhentning af haveaffald,
6.   gratis udlevering af poser til madaffald,
For udbud:
2.   nuværende type hybrid- og to-kammer-skraldebiler fortsætter.
For økonomi:
1.   dobbeltkammer beholdere fortsætter som primært materiel,
2.   nuværende gebyrstruktur fastholdes.
I notat af 25. maj 2021 er det uddybet, hvilken betydning det får, hvis princippet vedtages.
Administrationen vil redegøre nærmere for principperne på udvalgsmødet.
Retligt grundlag
Affaldsbekendtgørelse nr. 2159 af 9. december 2020, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte enten:
A.   at godkende alle principper - eller
B.   at godkende nogle principper og vælge andre til nærmere uddybning inden Temamødet i september 2021.
Fordelen ved at få godkendt så mange overordnede principper som muligt er, at rammen er på plads for udformning af fremtidig affaldsordning med sortering i 10 affaldsfraktioner, så administrationen kan arbejde målrettet frem mod dels at ny affaldsordning kan udrulles per 1. maj 2023 dels at der kan beregnes affaldsgebyrer for affaldsordningen.
Vurdering
Administrationen anbefaler generelt, at alle principper godkendes, men at ugetømning af mad/rest om sommeren tages op til fornyet overvejelse, fx som tilvalgsordning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Renovationen er et brugerfinansieret område efter �hvile i sig selv-princippet�. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der er ikke afsat særlige midler til implementering af nye affaldsordninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.   at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender hovedprincipper for affaldsordning 2023,
2.   at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter om ugetømning af mad/rest om sommeren skal tages op til fornyet overvejelse.
Bilag
330-2021-180058 | Bilag 1 - Notat af 25. maj 2021 - hovedprincipper for affaldsordning 2023 |
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. juni 2021:
Fraværende:Â
Ad 1; Godkendt.
Ad 2; Udvalget bakker op om det nuværende service niveau, herunder ugetømning og standpladsløsning.