3.     Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplanen samt øvrige ønskede nøgletal.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan:

·         Drøfte orienteringen om nøgletal

·         Give input til nyt opfølgningsdesign for de politiske mål.

Administrationen har efter ønske fra Social- og Beskæftigelsesudvalget udarbejdet et bud på nyt opfølgningsdesign for de politiske effektmål. Målet med det nye design har været at gøre det fuldstændig tydeligt, hvilket tal som er det vigtigste at fokusere på, hvis man som politiker skal vurdere effekten for den enkelte måling.

Den tilhørende detaljerede figur til hvert måling fastholdes, men er placeret til slut i opfølgningsdokumentet. Det gør, at man som politiker fortsat har mulighed for at dykke nærmere ned i resultaterne. Desuden har administrationen justeret tekstmæssigt i målene i et forsøg på at ”oversætte” eller ”forklare” Beskæftigelsesministeriets og Danmarks Statistiks fagbegreber. Tekniske og faglige analytiske forklaringer samt forbehold er fjernet, da de er med til at øge tekstens kompleksitet. Resultatet er et mere forsimplet billede af en kompleks virkelighed, hvor der er mange nuancer. Udvalget vil dog have mulighed for at bede om uddybende forklaring efterfølgende, når der er behov herfor.

Da der følges op på effektmål, handler det om i videst muligt omfang at isolere resultaterne, så der ikke måles på konjunkturer, sæsonudsving, ændret lovgivning mv. Metoden hertil er at sammenligne den relative udvikling i Slagelse, på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

For hurtigere at kunne lokalisere, hvornår et resultat er positivt eller negativt, er der tilføjet en rangering af resultaterne fra 1-3. En placering som nummer 1 afspejler, at udviklingen er bedre end på både landsplan og i sammenlignelige kommuner. En placering som nummer 2 afspejler, at udviklingen er bedre end enten på landsplan eller i sammenlignelige kommuner. En placering som nummer 3 afspejler, at udviklingen er dårligere end både på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

Når der foreligger tal for 2021 er det tanken, at de politiske mål ændres en smule, så der ikke måles på udviklingen i absolutte tal, men på udviklingen i andel af befolkningen, som er på pågældende forsørgelsesydelser.

Administrationens vurdering er, at tal opgjort på andele giver et mere retvisende billede på effekten. Det skyldes, at kommunerne oplever vidt forskellige demografiske udviklinger, som kan skævvride effekten. Eksempelvis er der kommuner, som har en stor afgang til folkepension, og samtidig en lille tilgang af unge i den arbejdsdygtige alder. For sådanne kommuner fremstår effekten mere positiv ved den nuværende målemetode, end hvad den faktisk er. Omvendt ”straffes” de kommuner i nuværende måling, hvor befolkningen i den arbejdsdygtige alder vokser.

Udvalget modtager de nyeste tal fra jobindsats og Danmarks Statistik, som er tilgængelige ved hver deadline forud for det månedlige udvalgsmøde. Fordelen er, at disse tal er datavasket, valideret og de officielle tal. Det er også de eneste tal, som kan bruges til at sammenligne udviklingen på tværs af kommuner. Ud fra et effekt- og kommunaløkonomisk perspektiv er den relative udvikling markant vigtigere at følge end den faktiske udvikling. Ulempen ved disse tal er, at de nødvendigvis er 2-3 måneder forsinkede.

Udvalget har udtrykt ønske om at kunne se nyere tal. Nyere tal kan kun leveres som interne sagstal og ikke som forsørgelsestal. Fordelen ved disse tal er, at det er muligt hurtigere at få en indikation på den faktiske udvikling i kommunen. Ulempen ved at anvende tallene er, at de er usikre. Af forskellige tekniske og metodiske årsager kan tallene ikke sammenlignes direkte med tal fra jobindsats. Administrationen har nedsat en gruppe, som belyser muligheder for, hvordan disse interne sagstal kan præsenteres for politikerne som et supplement til de officielle tal i det nye år.

Nedenstående nye skema samler op på kommunens rangering i forhold til landsplan og sammenlignelige kommuner. Skemaet viser, hvor stor en afvigelse i procentpoint, som kommunen har i forhold til den landsdækkende effekt, som har betydning for kommunens økonomi.

Skemaet viser, at der kan være behov for at fokusere på mål 3 og 6, fordi effekten med en placering 3 er dårligere end både på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Afvigelsen viser, at der er tale om relativt små afvigelser på 0,6 og 2,0 %-point.

For de øvrige 5 mål er effekten bedre end på landsplan.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Opfølgning tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ole Pedersen deltog under behandling af punktet.