Møde i udvalget d. 5. februar 2018

11.   Ansøgning om aktivitetstiktilskud til Agersø Rundt 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-6374                 Dok.nr.: 330-2018-53135                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs og Turismeudvalget
Beslutningstema
Erhvervs og Turismeudvalget skal tage beslutning om støtte af turismemidler til aktivitetstilskud af Agersø Rundt 2018
Baggrund
Korsør Sejlklub arrangerer årligt en kapsejlads rund om Agersø. Sejladsen har tidligere været meget lokalforankret, men Korsør Sejlklub ønsker sejladsen i højre grad også henvender sig til deltagere uden for kommunen herunder at afholde et større socialt arrangement efter sejladsen. Sejlklubben oplyser at det har været godt lydhed blandt lokale sponsoere og at deltager tager tallet i 2017 steg fra 30 til 72 deltagende både.
Korsør Sejlklub afprøvede det nye koncept med sejlads og efterfølgende socialt arrangement på land i Korsør i 2017 for første gang og ønsker i 2018 at kunne højne deltagerantallet yderligere, derfor ansøges Erhvervs og Turismeudvalget om støtte på i alt 30.000 kr. til leje af festtelt, hvori den sociale arrangengemt kan afholdes. Målet er at kunne modtage i alt 350 deltagere mod sidste års 275 deltagere.
Den samlede leje af teltet er på godt 52.000 kr., men Korsør Sejlklub har forhåndstilsagn fra Korsør Lystbådehavn til teltleje på 18.750 kr.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Erhvervs og Trurismeudvalget kan
1) Bevilge 30.000 kr. i støtte til leje af telt
2) Bevilge et andet beløb
3) Give afslag på ansøgningen
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen bør imødekommes, da arrangementet bygger på en stor del af med og egenfinansiering.
Derudover vurderer administration, at arrangementet støtter op om Korsørs fortælling som maritimt centrum, samt at arrangementet også vil være til fordel for det lokale handels – og erhvervsliv i kommunen, da mange ekstra gæster kan ventes at besøge Korsør.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen indstiller,
1.    at Ansøgningen i imødekommes med de ansøgte 30.000 kr.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Fremover skal der arbejdes hen imod at sager om tilskud behandles i november/december måned.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.