9.     Buurtzorg model (O)

Sagsnr.: 330-2021-27461                 Dok.nr.: 330-2021-126124          Åbent

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om den Hollandske Buurtzorg-model.

Sagens indhold

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 6. april 2021 punkt 4 og 12 ønskede udvalget en nærmere orientering om den hollandske model Buurtzorg.

Hvad er Buurtzorg-modellen?

Buurtzorg er en privat non-profit-virksomhed, der leverer hjemmesygepleje og hjemmepleje, og som er udviklet som modsvar til den hierarkiske og bureaukratiske organisering af hjemme- og sygeplejen i Holland. Buurtzorg arbejder på kontrakt med de statsligt regulerede sundhedsforsikringsselskaber i Holland. Det er en velfærdsmodel, som kan sammenlignes med en universel udgave af de fagforeningsbaserede sygekasser, der blev afskaffet i Danmark 1973. I Holland har nære pårørende en juridisk forpligtelse til at indgå i plejen af deres familiemedlemmer.

Etablering og organisering af Buurtzorg

Buurtzorg blev etableret i 2006 og er vokset fra fire medarbejdere til en landsdækkende organisation på 10.000 ansatte. Organisationen har en flad og enkel organisation. Den er opbygget med en central organisation med ca. 70 ansatte, herunder coach, leder og administrative medarbejdere, der understøtter organisationens driftsteams. Strategien er at benytte en buttom up-tilgang, hvor lokalkendte selv finder sammen og danner selvstyrende teams på 10-12 medarbejdere. Efterfølgende søger de om at blive godkendt som et team under Buurtzorg, hvilket kan sammenlignes med en Franchise-model (Franchise er en måde at drive virksomhed på). Hvis et team ikke formår at lede og organisere med videre, har ledelsen i Buurtzorg mulighed for at nedbryde teamet.

De selvstyrende teams består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som har det samlede ansvar for sygepleje, personlig pleje og dele af den praktiske bistand for 50-60 borgere. 2-3 medlemmer af teamet har typisk ansvar for den samlede pleje af 6–10 faste borgere. De lokale teams har mulighed for at frasige sig en borger, og i de tilfælde er det forsikringsbureauet, der sørger for, at borgeren tildeles hjælp fra en anden organisation.

Sygeplejerskerne i teamet har en bred opgaveportefølje, hvor de varetager opgaver, som sygeplejen i en dansk kommune normalt ikke varetager, og som fx ikke er sundhedslovsydelser. De tilser derfor færre borgere end en typisk kommunal sygepleje i Danmark, fordi de varetager andre og flere opgaver hos den enkelte borger. Teamet tager alle akutte natbesøg, men faste natbesøg varetages af et centralt natteam. Der er desuden oprettet en selvstændig Buurtzorg-organisation, som leverer praktisk hjælp til de borgere, der alene modtager dette.

MÃ¥let med Buurtzorg-modellen

Målet med Buurtzorg-modellen er at skabe en tæt lokal forankring af sygeplejen med tætte relationer til borgere, praktiserende læger og det lokale civilsamfund. Hjælpen skal tage afsæt i den enkelte borgers ønsker og ressourcer – en metode de kalder for Først kaffe, så pleje og omsorg. Målet er desuden at øge personkontinuiteten mellem medarbejdere og borgere.

For at realisere dette flyttes ressourcer og opgaver fra administration og ledelse til mindre selvstyrende teams. Medarbejderne har flere og kortere vagter end i en dansk hjemme- og sygepleje, og den ugentlig arbejdstid er 30 timer med mulighed for en varieret og fleksibel mødetid.

På Buurtzorgs hjemmeside kan man læse, at modellen er etableret i 25 lande. VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har udarbejdet en rapport med internationale og nationale erfaringer med implementering af modellen. Ifølge rapporten er der begrænset litteratur, der beskriver erfaringer uden for Hollands grænser. Nedenfor opsummeres erfaringer, der bl.a. er beskrevet i VIVE’s rapport:

Nationale erfaringer

Erfaring fra Danmark.

Ikast-Brande Kommune er i gang med et pilotprojekt, hvor de implementerer dele af Buurtzorg-modellen i samarbejde med den eksterne leverandør Lokalpleje og Buurtzorg International. Projektet startede i 2016 og har fokus på gode rammebetingelser. Formålet er at afprøve, om Buurtzorg-modellen kan levere bedre kvalitet inden for samme ressourceforbrug. Desuden er der fokus på rekruttering af personale med lang erfaring fra ansættelser i hjemme- eller sygeplejen, og som ønsker at afprøve arbejdsformen. Der er en forventning om, at der gennemføres en systematisk evaluering, der kan vurdere organiseringen, kvaliteten og resultaterne, når projektet afsluttes i 2022.

Rudersdal Kommune har igangsat processer for at vurdere og afprøve, hvorvidt Buurtzorg eller dele af modellen kan benyttes i en dansk kontekst. Status for afprøvningen er på nuværende tidspunkt ukendt.

Syddjurs Kommune er i samarbejde med konsulentfirmaet Type2dialog i gang med et projekt, hvor de etablerer de hollandske erfaringer i en dansk ældrepleje. Fokus for projektet er fleksibel tilrettelæggelse af ældreplejen centreret om borgerens behov. Der afprøves selvstyrende teams med et nyt planlægningssystem, og samtidig arbejder de på at styrke den sundhedsfaglige opmærksomhed og sikre kompetenceudvikling af alle faggrupper. De afprøver desuden tiltag, hvor der gennem automatisering af administrative arbejdsgange bliver mere tid til borgeren. Det er fx mindre fokus på dokumentation og mulighed for, at medarbejdernes faglige vurderinger indgår i visitationens vurderinger.

Internationale erfaringer

Erfaringer fra Storbritannien

VIVE-rapporten beskriver fire pilotprojekter, hvor erfaringerne viser, at der er store kulturelle, styringsmæssige og organisatoriske forskelle på konteksten for Buurtzorg-teams i Holland sammenlignet med Storbritannien. Det kræver derfor et stort oversættelsesarbejde, hvis Buurtzorg-konceptet skal introduceres i en anden kontekst. Nedenfor er en kort opsummering af erfaringer med de dele af Buurtzorg, der blev afprøvet i de fire pilotprojekter med organisering i selvkørende teams:

Gevinster:

-      Mere helhedsorienteret pleje med større personkontinuitet.

-      Gode muligheder for at understøtte et velfungerende samarbejde på tværs af de aktører, der er involveret i de enkelte borgeres forløb

-      Større fokus på helheden i borgerens hjem.

-      Medarbejdertilfredshed blandt de ansatte, som i højere grad end tidligere oplevede at være del af et arbejdsfællesskab.

Udfordringer:

-      Der kan opstå problemer i forhold til medarbejdernes omstilling til at arbejde i selvstyrende teams.

-      Der var udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere.

-      Der var udbredt usikkerhed om principperne for selvstyring og måder at organisere opgaverne på. Der var oplevelser af, at de ansatte sygeplejersker havde meget forskellige erfaringer og kompetencer, og det medførte et internt fagligt hierarki, som både de erfarne og mindre erfarne medarbejdere i teamet havde svært ved at se bort fra.

-      Størstedelen af hjælpebehovet hos de henviste borgere viste sig at være relateret til social støtte og personlig pleje, hvilket for sygeplejerskerne ledte til en oplevelse af at være fagligt degraderet.

-      Evalueringen viste desuden en udfordring ved, at det krævede et omfattende organisatorisk setup, og flere dele af projektet bar præg af en forhastet opstartsperiode. Det lykkedes desuden ikke at rekruttere så erfarne og engagerede medarbejdere som ventet, og samtidig var der udfordringer med et integreret it–system.

Erfaringer fra Sverige

Virksomheden Buurtzorg Sverige er en kopi af Burtzorg Holland-modellen i sin helhed, og den opererer i en enkel svensk kommune med ca. 21.000 indbyggere. I virksomheden er der ansat 39 social- og sundhedsassistenter og 1 sygeplejerske. De er fordelt på 3 teams og tager sig af halvdelen af de borgere i kommunen, der har behov for hjemmepleje- og sygeplejeindsatser svarende til en social- og sundhedsassistents kompetenceniveau. Der er ikke gennemført evalueringer af modellen, men ved de årlige tilfredshedsundersøgelser ses større tilfredshed med Buurtzorg Sverige end med den kommunale pleje i samme kommune.

Buurtzorg Sverige har et ønske, men ingen aktuelle planer, om at udvide virksomheden i Sverige og de øvrige nordiske lande. Som årsag angiver de, at der er store barrierer for at ekspandere til andre svenske kommuner, fordi der ikke er en fælles overordnet ramme for indgåelse af samarbejde og for hvilke timepriser, der skal afregnes efter ved udlicitering til private leverandører.

Evaluering fra Sverige viser, at Buurtzorgs selvstyrende principper er en arbejdsform, der stiller større krav til medarbejdernes selvstændighed og ansvarsfølelse sammenlignet med en ansættelse i den traditionelle svenske ældrepleje.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage orienteringen om Buurtzorg-modellen til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Buurtzorg-modellen kan være med til at inspirere til nye og andre måder at organisere hjemmesygeplejen på. Det er interessant at følge evalueringerne og resultaterne med forsøgene i de forskellige projekter både i og udenfor Danmark. Administrationen bemærker, at der ses udfordringer med at etablere dele af Buurtzorg-modellen i andre kontekster end den hollandske.

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommunes hjemmesygepleje kan sidestilles med flere af Buurtzorg-modellens kendetegn, fx:

-      Sygeplejen tager udgangspunkt i borgerens behov, når de laver den sygeplejefaglige vurdering ved det første besøg hos borgeren.

-      Sygeplejen er i deres daglige arbejde selvvisiterende. Det vil sige, at de selv administrerer og organiserer den tid, der er tildelt borgerne, og de disponerer over, hvordan borgernes besøg skal fordeles ift. borgerens individuelle behov og ydelser.

-      Det er i videst muligt omfang den samme sygeplejerske, der har ansvaret for forløbet hos en borger.

-      Sygeplejen er inddelt i geografisk opdelte teams og er herunder tilknyttet teams svarende til det hjemmeplejeområde, der ligeledes er placeret i et mindre geografisk område.

-      Både visitation og terapeuter er ligesom Sygeplejen geografisk opdelt, og denne fordeling gør det muligt at samarbejde på tværs om borgerens forløb og skabe fokus på kontinuitet og sammenhæng hos borgeren, hvilket understøttes af tværfaglige holdmøder.

Administrationen vurderer, at der er flere forhold i en dansk kommunal hjemme- og sygepleje, der er anderledes end i den hollandske. Hvis modellen skal implementeres, er der derfor en række opmærksomhedspunkter:

-      I Holland er der mange aktører både på bestiller- og leverandørniveau. I Danmark er der ikke denne markedsorientering af ældreplejen, og aftaler for udlicitering er politisk besluttet i de enkelte kommuner.

-      I Danmark har alle borgere med behov for sygepleje lige adgang til sygeplejeydelser. En udfører kan derfor ikke frasige sig en sygeplejefaglig opgave på samme måde som i Holland.

-      Dele af modellen kan være udfordrende at implementere i et allerede etableret system. Buurtzorg er udviklet nedefra og op og som et alternativ til eksisterende aktører. Fx har Buurtzorgs medlemmer selv opsøgt Buurtzorg på grund af en interesse for måden at arbejde på, og de har dermed stort ejerskab for organisationens værdier. Rapporten fra VIVE gør derfor opmærksom på, at der både bør være en tydelig vision for at afprøve modellen og en solid ledelsesmæssig og politisk forankring.

-      VIVE-rapporten beskriver, at der er et dilemma ift. Buurtzorgs flade struktur, der har afsæt i værdier som autonomi og frihed fra fx organisatoriske strukturer. Det er i modsætning til den aktuelle udvikling af hjemmesygeplejen i Danmark, hvor der blandt andet er fokus på organisering af strukturer som akutfunktioner og andre lokale kvalitets- og udviklingsenheder.

-      VIVE-rapporten giver ikke et svar på, hvordan Buurtzorg-modellen skaber mulighed for et højt fagligt niveau ift. de specialiserede opgaver hos borgeren. I Danmark kommer der stadig flere komplekse opgaver i den kommunale sygepleje, når borgerne udskrives til specialiserede sygeplejeopgaver i eget hjem. Det kræver et højt fagligt niveau.

-      Der er ingen af de afsluttede eller igangværende projekter uden for Holland, der endnu kan konkludere en besparelse ved at benytte dele eller hele Buurtzorg-modellen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. maj 2021:

Fraværende: 

At. 1 - Orienteringen blev taget til efterretning.

Forebyggelses- og Seniorudvalget ønsker, at administrationen kommer med et konkret forslag til, hvad der kan arbejdes videre med fra Buurtzorg-modellen, herunder hvordan modellen kan implementeres og hvordan vi kan arbejde med det til gavn for borgere og medarbejdere.

Helle Jacobsen (V) og Ann Sibbern (Udenfor parti) bemærker, at der ikke er noget der forhindrer, at administrationen arbejder videre med det, som administrationen allerede gør i dag omkring tilpasning af opgaver.

(V) ønsker lidt større viden /inspiration om projektet.