Møde i udvalget d. 1. marts 2021
6. Ansøgning om anlægsbevillinger Entreprenørservice (B)
Sagsnr.: 330-2020-162385 Dok.nr.: 330-2021-18869 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Fagudvalg og Økonomiudvalg skal overfor Byrådet anbefale,
hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.
Baggrund
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have
afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling.
Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb,
og er ikke i sig selv en bevilling.
Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges
af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som
særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.
Der søges om tillægsbevilling til nedenstående
anlægsprojekter.
Pkt.
|
Nr.
|
Anlæg
|
Anlægsbevilling
|
|
|
|
|
A
|
86.
|
Istandsættelse af fortovsbelægninger
|
3.000
|
B
|
89.
|
Hovedistandsættelse af broer
|
4.500
|
C
|
182.
|
Registrering af ledninger i Ledningsejerregistret (LER)
|
500
|
D
|
237
|
Offentlige toiletter Renovering og fornyelse
|
1.850
|
E.
|
199
|
Pendlerparkering ved busterminal
|
200
|
Beløb i 1.000 kr.
I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift.
anlægsbevillingen for hver er de nævnte anlæg.
Pkt. A: 86. Istandsættelse af fortovsbelægninger
Der er afsat 3 mio. kr. årligt til renovering af
fortovsbelægninger. Indsatsen tilrettelægges på baggrund af tilsyn og heraf
udvælgelse af delstrækninger i forhold til bedst mulige kapitalbevarelse,
farlighed ved færdsel samt belægningens generelle tilstand. Det årlige budget
kan ikke følge nedslidningen og udvælgelsen af delstrækninger sker derfor på
baggrund af en konkret prioritering.
En væsentlig andel bruges hvert år i samspil med
ledningsejere der i forbindelse med gravearbejder kan udføre en renovering af
fortove og kantsten.
Projekterne løses i såvel egenproduktion, udbudte delopgaver
og bidrag til en bedre og mere helhedsorienteret afslutning ved
ledningsarbejder i fortovene.
Pkt. B: 89. Hovedistandsættelse af broer
Der er afsat 4,5 mio. kr. årligt til at dække de årlige
driftstiltag, der skal beskytte, vedligeholde samt hovedrenovere kommunens
broer og bygværker.
Budgetområdet opdeles i 2 områder:
1) Overvåge tilstanden på broer og bygværker gennem
hovedeftersyn og særeftersyn (dataopsamling). Her vurderes tilstand og
tilvejebringer overblik for indsatsbehovet, som herefter prioriteres og
igangsættes. Særeftersyn m.v. danner typisk baggrund for større projekters
projektering, udbud/tilbudsindhentning og igangsætning, eller som baggrund for
indgivelse af anlægsønske på det konkrete projekt m.v.
2) Udførelse af konkret større brorenoveringsprojekt på
baggrund af ovenstående forarbejder (eks. bro over Vårby å på Slagelse Landevej
(2020), Slusebroen på Bildsøvej, Årslevvej, Nykøbing Landevej m.v.).
Fra og med 2020 blev der afsat en årlig pulje for at kunne
igangsætte tiltrængte hovedrenoveringer eller fornyelser på en række af
kommunens udfordrede broer, startende med broen over Vårby å på Slagelse Landevej.
Foran os følger bl.a. broen på Bildsøvej over Tude å slusebroen samt flere
andre broer hvis levetid er stærkt udfordret (Årslevvej, Nykøbing Landevej
m.v.).
Pkt. C: 182. Registrering af ledninger i
Ledningsejerregistret (LER)
Der er afsat 0,5 mio. kr. til registrerings- og
digitaliseringsarbejde i 2021 i forhold til kommunens forpligtelser i medfør af
den nye LER-lovgivning.
Slagelse Kommune skal som alle andre offentlige aktører frem
mod 2023 sikre alle eksisterende ledninger registreret og indrapporteret til
LER.
I 2020 er arbejdet startet op, udstyr og LER-robot er
indkøbt og sat i drift og de første registreringer er påbegyndt. I 2021 (og
igen i 2022) skal arbejdet fortsættes inden det færdiggøres i 2023.
Pkt. D: 237. Renovering og fornyelse af offentlige
toiletter
Der er i 2021 afsat 1,85 mio. kr. til renovering og
fornyelse af offentlige toiletter. Heraf er de 0,5 mio. kr. en årlig
vedligeholdelsespulje (vinduer, døre, maling, facade, låsesystemer mv.).
I 2021 er midlerne ud over de 0,5 mio. kr. disponeret
til at få et køb af bygningen med de offentlige toiletter ved Fiskerihavnen i
Korsør effektueret. Hertil er afsat 1,0 mio. kr.
Herudover iværksættes opførsel af en toiletfacilitet i
forbindelse med Skovsø Naturpark/golfbanen/Skoleskoven. Hertil er afsat 0,35
mio. kr.
Pkt. E: 199. Pendlerparkering ved busterminal
Anlægget omhandler skabelsen af forbedret belægningsmæssig
tilstand på pendlerparkeringen ved busterminalen.
Dette i form af fornyet asfaltering af pladsen samt udførsel
af nødvendige forberedende arbejder (opretning, afvanding m.v.).
Arbejdet koordineres i samarbejde med DSB/Banedanmark i
forhold til deres anvendelse af pladsen i.f.m. deres arbejder i området.
Arbejdet er igangsat, og der er ved en fejl ikke ansøgt om anlægsbevilling
inden arbejdet er igangsat.
Retligt
grundlag
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have
givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om
anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger,
samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at videresende de ansøgte anlægsbevillinger
på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet, eller bede om
yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget sender de ansøgte
anlægsbevillinger til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i
gang.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De ansøgte anlægsbevillinger fremgår af tabellen ovenfor, og
er finansieret af de afsatte anlægsbudgetter.
Nedenstående økonomiskema viser anlægsbevillinger fordelt på
områder/projekter og år.
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
|
|
Pkt. A
Anlæg 86:
Istandsættelse af fortovsbelægninger
|
ETU 6.2
|
1.500
|
|
|
|
Pkt. B
Anlæg 89:
Hovedistandsættelse af broer
|
ETU 6.2
|
4.500
|
|
|
|
Pkt. C
Anlæg 182: LER
|
ETU 6.2
|
500
|
|
|
|
Pkt. D
Anlæg 237: Renovering
og fornyelse af offentlige toiletter
|
ETU 6.2
|
1.850
|
|
|
|
Pkt. E
Anlæg 199:
Pendlerparkering ved busterminal
|
ETU 6.2
|
200
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Afsatte anlægsbudgetter
|
ETU 6.2
|
-8.550
|
|
|
|
Kassen
|
|
|
|
|
|
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1. at anlægsbevillinger
godkendes jf. pkt. A-E finansieret af det afsatte anlægsbudget
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende:
Flemming Erichsen (A)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 22. februar 2021:
Fraværende:
Ann Sibbern (Udenfor parti)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
(V) foreslog at Slusebroen får 1. prioritet i forhold til
renovering af broer.
Økonomiudvalget er enige om, at slusebroen prioriteres højt,
og det klarlægges om dette er tilfældet jf. sagsfremstillingen.
Rækkefølgen i frigivelser præciseres i forbindelse med
Byrådsbehandlingen.
Beslutning i Byrådet den 1.
marts 2021:
Fraværende:
At 1 - Godkendt.
Ad. pkt. B - Anlæg 89 - I.f.t. frigivelsen af midlerne til
broer, så arbejdes der med slusebroen og en bro yderligere. Dette for at kunne
tage højde for Tude Å-projektet timingsmæssigt. Slusebroen har 1. prioritet og
dernæst broen på Årslevvej, hvor den ene forventes at kunne blive udført i år
og den anden i 2022.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod prioriteringen med henvisning
til de igangværende drøftelser vedrørende Tude Å.