Møde i udvalget d. 5. februar 2018

8.     Orientering om kommunalt støttede bykontorer i Slagelse Kommune (O)

Sagsnr.: 330-2017-61246               Dok.nr.: 330-2018-36991                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I Slagelse Kommune er der to bykontorer, som modtager kommunalt støtte. Det drejer sig om 1) Skælskør Bykontor, som blev etableret 2014 i lokaler i Den gamle Købmandsgård i Skælskør og 2) Korsør Bykontor, som åbnede i november 2017 i lokale ved Korsør Madmarked. Skælskør Bykontor har en medarbejder tilknyttet i 30 timer, som arbejder 15 timer for bykontoret, mens resten af tiden bruges på at løse opgaver, der honoreres eksternt. Korsør Bykontor har en medarbejder tilknyttet 10 timer om ugen. Begge bykontorer er borgerinitiativer, og etableret ud for ønsket om at understøtte og koordinere den frivillige indsats i byerne, øge synligheden af lokale initiativer samt at give tilflyttere, besøgende og turister en god oplevelse, når de kommer til byerne.
Kommunen har lavet en evaluering af bykontorerne i efteråret 2017, som blev behandlet i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget i oktober 2017. Evalueringen har hovedsageligt haft fokus på Skælskør Bykontor, fordi Korsør Bykontor endnu ikke var kommet i gang på evalueringstidspunktet. Siden åbningen i november 2017 har Korsør Bykontor arbejdet for at ansætte en fleksjobber for at udvide åbningstiderne. Bykontoret oplyser at det aktuelt arbejder med facilitering af en proces omkring iværksættelsen af et større lokalt sportsinitiativ, som kræver en bred involvering blandt lokale aktører.
Kommunens evalueringen viser, at Skælskør Bykontor spiller en afgørende rolle i planlægningen af større events som Keramikfestivallen, Drengerøvsaften og Kulturel Folkefest, hvor Bykontoret tager del i planlægningen og koordineringen af de mange frivillige aktører, der bidrager til gennemførelsen af de pågældende events.
Skælskør Bykontor spille desuden en afgørende rolle i forhold til synliggørelsen og markedsføringen af lokal aktiviteter som eksempelvis Familiefestivallen. Dertil kommer, at Skælskør Bykontor spiller en vigtig rolle for videndeling og agerer proaktivt i forhold til at skabe koblinger mellem lokale initiativer.
I forbindelse med evalueringen påpeger VisitVestsjælland desuden, at Bykontorerne generelt set kan spille en vigtig rolle i forhold til det lokale værtskab og være med til at give turister og besøgende en positiv oplevelse, når de kommer til området. Man udtrykker også ønske om at etablere et tæt samarbejde med bykontorerne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Evalueringen viser at bykontorerne i Korsør og Skælskør har forskellige set-ups, og fungerer forskelligt i den kontekst, som de er en del af, hvorfor det ikke giver mening at sammenligne dem, eller at bruge dem som udgangspunkt for at udlede en model for, hvordan bykontorer kan fungere og hvilke opgaver, de skal påtage sig.
Skælskør Bykontor har udviklet sig til en velfungerende institution, der understøtter lokale netværk og samarbejder, og som i kraft af sin rammesætning, gør det nemmere at yde en frivillig indsats i Skælskør. Samlet set er bykontoret med til at gøre det mere attraktivt at bo og virke i Skælskør, hvilket vurderes at have en positiv effekt på bosætningen og turismeudviklingen i området.
Det anbefales, at der arbejdes for, at Bykontorerne kommer til at opnå en højere grad af økonomiske bæredygtighed end det aktuelt er tilfældet, så de bliver mindre afhængige af kommunal støtte i fremtiden.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Skælskør Bykontor:
År
Beløb i alt
Kultur- Fritid- og Turismeudvalget
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
2016
260.000 kr.
130.000 kr. (turismemidler)
130.000 kr. (projektpulje)
2017
260.000 kr.
130.000 kr. (turismemidler)
130.000 kr. (projektpulje)
Korsør Bykontor:
År
Beløb i alt
Kultur- Fritid- og Turismeudvalget
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
2016 og 2017
260.000 kr.
130.000 kr. (turismemidler)
130.000 kr. (projektpulje)
Ved status pr. 1. november 2017 havde Korsør Bykontor brugt 50.318,53 kr.
Kultur- Fritid- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på møder i november 2017 at overføre restbeløbet på 209.681,47 kr. til drift af Korsør Bykontor for 2018 gældende året ud. 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Forvaltning skal undersøge en mere enkel model for tildeling af ressourcer.
I forbindelse med fremtidig ansøgning af puljemidler skal sagen indeholde et skematisk overblik over samtlige tildelte midler.