Møde i udvalget d. 2. november 2020

6.     Budgetopfølgning 4 for 2020 - Social- og Beskæftigelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2020-2261                 Dok.nr.: 330-2020-406302                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgning 4, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 4 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug for driftsudgifterne på 137,1 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.
Hovedårsagerne til det forventede merforbrug skal findes i den nuværende COVID-19 krise. Der ses stigninger i mange forsørgelsesgrupper og beskæftigelsesindsatsen er fortsat delvis suspenderet. De iværksatte tiltag der blev sat i gang inden krisen for at hjemhente besparelser for 37 mio. kr., er for nuværende sat i bero, hvilket betyder, at den forventede økonomiske gevinst ikke ses mulig at hente. Samtidig med dette, giver krisen flere ledige.
Den fulde økonomiske effekt af COVID-19 krisen på beskæftigelsesområdet, er ikke mulig at give et fuldstændigt billede af. Det ses at antallene begynder at stabilisere sig, hvilket er årsagen til at det forventede merforbrug nedjusteres væsentligt.
Det er primært A-dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere, samt sygedagpenge, der er direkte ramt af krisen. Dog opleves der stigninger på flere områder, da der med en suspendering af beskæftigelsesindsatsen, ikke har været muligt at arbejde med nogen borgere.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det forventede merforbrug på 137,086 mio. kr. fordeler sig med et forventet mindreforbrug på serviceudgifter på 1,253 mio. kr., et forventet merforbrug på forsikrede ledige på 58,451 mio. kr. og et forventet merforbrug på overførselsudgifter ekskl. forsikrede ledige på 79,888 mio. kr. Det indstilles at der søges om en tillægsbevilling på 58,451 mio. kr. til forsikrede ledige og en tillægsbevilling på 79,888 mio. kr. til overførselsudgifter ekskl. Forsikrede ledige således at der bringes balance i budgettet.
Det indstilles at der omplaceres 250.000 kr. fra Social- og Beskæftigelsesudvalget (overførselsudgift) til Økonomiudvalget (serviceudgift), til afregning af ekstern aktør i forbindelse med inddrivelse af regresindtægter på sygedagpengeområdet, fokus herpå er vedtaget i forbindelse med budget 2018.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Overførselsudgifter
Forsikrede ledige
02.01
79.888
58.451
 
 
 
Overførselsudgifter
Serviceudgifter
02.01
01.02
-250
250
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
138.339
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.   at  Budgetopfølgning 4 for 2020 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.   at  Det overfor økonomiudvalget og Byrådet anbefales at der søges om en tillægsbevilling på 79,888 mio. kr. til forventet merforbrug på overførselsudgifter ekskl. forsikrede ledige, som finansieres af kassen.
3.   at  Det overfor økonomiudvalget og Byrådet anbefales at der søges om en tillægsbevilling på 58,451 mio. kr. til forventet merforbrug på forsikrede ledige, som finansieres af kassen.
4.   at  Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetrammerne på overførselsudgifterne bevillingstilpasses til forventet forbrug.
5.   at  Der fra Social- og Beskæftigelsesudvalget (pol2.01 - overførselsudgift) til Økonomiudvalget (pol.1.02 serviceudgift) budgetomplaceres 250.000 kr. til finansiering af administrationsudgifter til ekstern aktør i forbindelse med inddrivelse af regres på sygedagpengeområdet.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2020:
Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)
Godkendt med bemærkning om, at det anslåede merforbrug er faldet til 137 mio. kr., hvor det ved budgetopfølgning 2B var 186,3 mio. kr. og ved budgetopfølgning 3 var 169,6 mio. kr.
Administrationen oplyser, at det er bruttotal samt at det forventes, at der vil blive indhentet i omegnen af 90 % i refusion fra staten.