Møde i udvalget d. 3. maj 2021

6.     Brovej 11B 4200 - Nyt vejnavt lokalplan 317 Slots Bjergby (B)

Sagsnr.: 330-2021-28447               Dok.nr.: 330-2021-132233                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.

Sagens indhold

Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 317 – Boligområde Nord for Jættehøjvej, Slots Bjergby, Slagelse.

Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Jættehøjvej.

Den kommende nye vej i lokalplanområdet er altid i daglig tale blevet kaldt Asehøjvej (vejafdelingen). Da kommende vej er en sidevej til en nordisk mytologi (Jættehøjvej) ville det være passende at forsætte i samme stil. Alternativ til Asehøjvej kunne være Midgårdsvej.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Asehøjvej eller Midgårdsvej.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Asehøjvej, Midgårdsvej eller at vejen navngives med et andet navn.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.

Bilag

330-2021-132230

Bilag 1: Oversigtskort

330-2021-132227

Bilag 2: Situationsplan

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Udvalget beslutter Asehøjvej.