Møde i udvalget d. 8. februar 2017
Produkterne er nu mere stabile, og det er derfor interessant igen at undersøge mulighederne for virtuel genoptræning.
Virtuel træning giver mulighed for, at borgeren træner hjemmefra ved hjælp af programmer tilrettelagt af terapeuten på genoptræningsstedet. Typisk trænes der ved skærm, enten egen skærm eller skærm opstillet af kommunen. Flere løsninger giver mulighed for, at borgers træningsintensitet kan følges af terapeuten. Derved kan der ske en konstruktiv feedback til borger på intensitet og udførelse. Vi har været i dialog med og haft erfaring med to former for velfærdsteknologisk virtuel genoptræningsløsning.
6. Virtuelle genoptræningsløsninger (B)
Sagsnr.: 330-2017-5643 Dok.nr.: 330-2017-41385 Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Der er stigende fokus på, at løse dele af
genoptræningsopgaverne ved hjælp af virtuelle løsninger. Slagelse kommune har
for år tilbage deltaget i udviklingen af de første løsninger. I startfasen bar
virtuel genoptræningsløsninger præg af mange begynder vanskeligheder og blev
derfor aldrig fast implementeret i Slagelse Kommune.
Produkterne er nu mere stabile, og det er derfor interessant igen at undersøge mulighederne for virtuel genoptræning.
Virtuel træning giver mulighed for, at borgeren træner hjemmefra ved hjælp af programmer tilrettelagt af terapeuten på genoptræningsstedet. Typisk trænes der ved skærm, enten egen skærm eller skærm opstillet af kommunen. Flere løsninger giver mulighed for, at borgers træningsintensitet kan følges af terapeuten. Derved kan der ske en konstruktiv feedback til borger på intensitet og udførelse. Vi har været i dialog med og haft erfaring med to former for velfærdsteknologisk virtuel genoptræningsløsning.
1. Sundhed og
Træning har været med i et offentligt-privat projekt vedr. en
velfærdsteknologisk løsning på genoptræningsområdet. Løsningen er allerede
anvendt i andre kommuner, og der er fundet evidens for anvendelsen af løsningen
ift. genoptræning af nye knæ og hofter.
Formålet med projektet var en afprøvning af, om den velfærdsteknologiske løsning kunne sikre en tryg overgang og overlevering af træning på sygehuset og til kommunal genoptræning. Konklusionen på projektet var, at borgerne under indlæggelse var for dårlige til at modtage information om en træningsløsning. Samtidig var borgerne meget kort tid på sygehuset og så ofte kun sygehusterapeuten en gang. Rekrutteringen på sygehuset havde derfor svære betingelser. Konklusionen var også, at de borgere, hvor implementeringen lykkedes, oplevede god effekt med løsningen, og de var glade for den. Flere oplevede, at de blev understøttet i at være mere aktive ved hjælp af de informationer, borgeren fik fra den velfærdsteknologiske løsning. Derfor blev en anbefaling fra projektet, at en velfærdsteknologisk løsning vil give mening for nogen borgere, men det er optimalt, hvis de først starter med teknologien i kommunalt regi.
Formålet med projektet var en afprøvning af, om den velfærdsteknologiske løsning kunne sikre en tryg overgang og overlevering af træning på sygehuset og til kommunal genoptræning. Konklusionen på projektet var, at borgerne under indlæggelse var for dårlige til at modtage information om en træningsløsning. Samtidig var borgerne meget kort tid på sygehuset og så ofte kun sygehusterapeuten en gang. Rekrutteringen på sygehuset havde derfor svære betingelser. Konklusionen var også, at de borgere, hvor implementeringen lykkedes, oplevede god effekt med løsningen, og de var glade for den. Flere oplevede, at de blev understøttet i at være mere aktive ved hjælp af de informationer, borgeren fik fra den velfærdsteknologiske løsning. Derfor blev en anbefaling fra projektet, at en velfærdsteknologisk løsning vil give mening for nogen borgere, men det er optimalt, hvis de først starter med teknologien i kommunalt regi.
2. Administrationen
har afholdt møde med en anden udbyder af virtuel genoptræning. Denne løsning
anvendes også i flere andre kommuner. Lederen af Sundhed og Træning har
kontaktet to af disse kommuner. Deres tilbagemeldinger er, at de er glade for
den virtuelle løsning. Kommunerne anvender teknologien til genoptræning af
flere målgrupper, men forsat som et supplement til den ordinære genoptræning.
De to kommuner vurderer, at teknologien primært er anvendelig til målgrupper,
der har svært ved at klare transporten til træningsstedet (eks. pga. træthed).
Samt til borgere, som har behov for at træne på fleksible tidspunkter - enten
pga. arbejde eller sygdommens karakter (typisk kræftborgere).
Begge kommuner vurderer, at den vigtigste faktor for succes med virtuel genoptræning er, at både borger og terapeut er motiveret for løsningen. Begge kommuner fortæller også, at de har opnået gevinster ved hjælp af løsningen. Gevinst primært i forbindelse med, at borgeren træner mere og måske derfor kan afsluttes tidligere eller med bedre resultat. De gevinster, de har hentet, er ikke direkte opgjort, men har været anvendt til at træne den stigende mængde af borgere, der henvises til kommunal genoptræning.
Begge kommuner vurderer, at den vigtigste faktor for succes med virtuel genoptræning er, at både borger og terapeut er motiveret for løsningen. Begge kommuner fortæller også, at de har opnået gevinster ved hjælp af løsningen. Gevinst primært i forbindelse med, at borgeren træner mere og måske derfor kan afsluttes tidligere eller med bedre resultat. De gevinster, de har hentet, er ikke direkte opgjort, men har været anvendt til at træne den stigende mængde af borgere, der henvises til kommunal genoptræning.
Administrationen har lavet
indledende undersøgelse i forhold til specifikke omkostninger for begge
velfærdsteknologiske løsninger. For begge løsninger gælder, at der er en
etableringsudgift og derefter en løbende driftsudgift.
Det forventes, at der skal investeres omkring kr. 370.000 hvis begge løsninger etableres i en etårig periode. For begge løsninger gælder, at der med en investering kan træne ca. 20 borgere af gangen dermed samlet 40 borgere for begge løsninger. Hvor mange borgere, der træner årligt med løsningerne, afhænger af længden af træningsforløbene, som varierer alt efter kompleksitet og behov.
Det forventes, at der skal investeres omkring kr. 370.000 hvis begge løsninger etableres i en etårig periode. For begge løsninger gælder, at der med en investering kan træne ca. 20 borgere af gangen dermed samlet 40 borgere for begge løsninger. Hvor mange borgere, der træner årligt med løsningerne, afhænger af længden af træningsforløbene, som varierer alt efter kompleksitet og behov.
På nuværende tidspunkt er leveringstiden
ikke undersøgt.
Retligt
grundlag
Jf. Sundhedsloven §140 skal kommunen tilbyde genoptræning.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at der i Sundhed og Træning igangsættes
implementering af virtuel genoptræning eller at afvise forslaget.
Hvis den virtuelle genoptræning igangsættes, vil der skulle
findes midler til indkøb og drift.
Sundheds- og Seniorudvalget kan beslutte at anvende ikke
prioriterede midler til velfærdsteknologiske løsninger til formålet.
Det må forventes, at effekten af implementeringen først har
fuld virkning efter 6 mdr. Gevinsten af den virtuelle løsning kan være med til
at sikre, at Sundhed og Træning kan imødekomme den forsat forventede stigning i
antallet af genoptræningsplaner.
Med baggrund i, at der er behov for yderligere dialog med leverandører om priser, levering og undervisning, forventes det, at virtuel genoptræning vil kunne starte op fra august 2017.
Med baggrund i, at der er behov for yderligere dialog med leverandører om priser, levering og undervisning, forventes det, at virtuel genoptræning vil kunne starte op fra august 2017.
Vurdering
Anvendelse af virtuel genoptræning hænger sammen med
visionen for Sundhed og Ældre lev livet aktivt i samarbejde med og om
borgeren. En virtuel løsning giver borgeren fleksible muligheder for
genoptræning, samtidig med, at den kan frigive ressourcer til at imødekomme
stigningen i genoptræningsplaner.
Administrationen vurderer, at den samlede indsats vil give
værdi for de berørte borgere, og samtidig har potentiale for at give en
økonomisk gevinst for kommunen i forhold til omkostningerne.
Det vurderes, at der i første omgang tages stilling til, at
afprøve udstyret i et år. Derved opnås erfaring med virtuel genoptræning, som
kan danne grundlag for at vurdere, om initiativet skal forsætte.
Såfremt der implementeres virtuel genoptræning, skal
indsatsen vurderes efter 9 og 12 mdr. i forhold til antal borgere, der bruger
udstyret. Hvor meget terapeuttid, der bruges på disse borgere i forhold til
sammenlignelige almindelige forløb uden virtuel genoptræning, samt borgernes
vurdering af virtuel genoptræning
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De samlede omkostninger for indkøb og drift af
begge løsninger i det første år, forventes at være kr. 370.000. Hvis der
forsættes med løsningerne herefter, vil der være en driftsudgift på samlet kr.
264.000 fordelt med kr. 180.000 til den ene løsning og kr. 84.000 til den anden
løsning. Der er behov for yderligere beregninger for at tydeliggøre
økonomien, såfremt man ønsker at iværksætte tiltaget.
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
|
|
Drift
|
|
370.000
|
264.000
|
264.000
|
264.000
|
Anlæg
|
|
|
|
|
|
Afledt drift
|
|
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Afsat rådighedsbeløb
|
|
|
|
|
|
Kassen
|
|
|
|
|
|
Konsekvenser
for andre udvalg
Det forventes ikke at have nogen konsekvenser for andre
udvalg
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1.
at Udvalget beslutter, at der igangsættes implementering af virtuel
genoptræning
2.
at Udvalget beslutter finansiering heraf
Beslutning i Sundheds- og
Seniorudvalget den 8. februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Udvalget beslutter at igangsætte implementeringen af virtuel
genoptræning. Finansieringen tages fra ikke-disponerede anlægsmidler,
velfærdsteknologi i 2017.
Udvalget ønsker, at få et indtryk af løsningen, efter
sommerferien.