6.     Frit valg af leverandører til personlig og praktisk hjælp - servicelovens § 83.

Sundheds- og Seniorudvalget skal tage stilling til, hvilken model, der jævnfør servicelovens § 91 fremover skal sikre borgeren det frie valg af leverandør til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

Ifølge servicelovens § 91 skal Kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter servicelovens § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp. Slagelse Kommune anvender godkendelsesmodellen for godkendelse af private leverandører til levering af personlig og praktisk hjælp.

Med den danske udbudslovs vedtagelse pr. 15/12/2015 kan godkendelsesmodellen ikke længere anvendes som grundlag for tilvejebringelse af det frie valg.

Efter servicelovens bestemmelser med senere ændringer (gældende LBK nr. 1270 af 24/10/2016) skal Kommunalbestyrelsen jf. § 83 stk. 1 tilbyde hjælp til borgere, der er visiteret til:

1) personlig hjælp og pleje, og

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

Ifølge servicelovens § 91 skal Kommunalbestyrelsen desuden skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

Fremtidige kontrakter om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 er nu omfattet af udbudspligt, og skal derfor behandles efter udbudslovens light-regime jf. udbudslovens kapitel 12. Light-regimet omhandler indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien.

Udbud efter light regime:

Light regime er særlige ydelser på bl.a. social- og sundhedsområdet.

En light regime ydelse er en ydelse der i højere grad end andre almindelige varekøb og tjenesteydelser vurderes som en ydelse der kan løses i ’eget land’. Dvs. ydelser hvor kendskab til fagområdet, at kunne tale dansk, at være tæt på opgaven er væsentlige elementer i opgaveløsningen. Der er derfor vedtaget lempeligere udbudsregler for sådanne udbud. Dvs. det er lettere for både ordregiver og tilbudsgiver at gennemføre udbud på light regimeområdet. 

Tærskelværdi for udbudspligt efter light-regime:

Lovgiver har udover, at udbud er gjort lettere at gennemføre, også vedtaget højere tærskelværdier for light regime ydelser. Dvs. udgiften for hvornår opgaven skal sendes i udbud er betydeligt højere for light regimeydelser end den er for almindelige varekøb og tjenesteydelser. Er den samlede sum af indkøbet på en light ydelse over tærskelværdien på 5.583.000 kr. i hele kontraktperioden, skal indkøbet udbydes.

Opgørelse af indkøbet skal baseres på det samlede indkøb i kontraktperioden. Tænker man derfor at ville indgå en kontrakt/indkøb af en given ydelse de næste 3 år, er det derfor det samlede indkøb over de 3 år der skal lægges til grund for om man er over tærskelværdien.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang med at udarbejde en vejledning for udbud efter light-regimet, der forventes at foreligge sommeren 2017.

Udbudspligten for opgaven indenfor light-regimet indtræder, jfr. ovenstående, når værdien af en kontrakt mindst svarer til eller overstiger tærskelværdien 5.583.000 kr.

Det er vurderet at nuværende fritvalgs leverandører har en samlet kontraktværdi med Slagelse Kommune på 19.127.000 kr. i 2016 fordelt på

Personlig hjælp: 11.692.000 kr.

Praktisk hjælp: 7.435.000 kr.

På ovenstående baggrund kan Slagelse Kommunes nuværende kontrakter med godkendte fritvalgs leverandører ikke lovligt forlænges eller gentegnes, da udbudslovens kapitel 12 skal iagttages fremadrettet ved indkøb af sociale tjenesteydelser over tærskelværdien.

For at Byrådet kan opfylde forpligtelsen jf. § 91 og 83, skal der:

1) Ved udbud indgås kontrakt med en eller flere leverandører, eller

2) tilbydes modtagere af personlig og praktisk hjælp et fritvalgsbevis, som giver visiterede borgere mulighed for selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.

Ved et udbud skal der som minimum indgås kontrakt med en privat leverandør, der sammen med den kommunale leverandør danner grundlag for borgerens frie leverandørvalg. Timeprisen kan indgå som en faktor i et udbud.

Et udbud kan udover varetagelse af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 indeholde krav om varetagelse af sygeplejeopgaver jf. Sundhedslovens § 138 og rehabiliteringsopgaver efter servicelovens § 83a, hvilket vil give borgerne en øget kvalitet i de sammenhængende borgerforløb.

Et fritvalgsbevis kan udelukkende benyttes i tilfælde af, at det ikke lykkes Byrådet at skabe grundlag for borgernes frie valg ved indgåelse af kontrakt med to eller flere leverandører.

Byrådet skal fastsætte værdien af fritvalgsbeviset for hver af de ydelseskategorier efter servicelovens § 83 – personlig hjælp og praktisk hjælp -, som er omfattet af ordningen. Værdien skal som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser. Fritvalgsbevisets værdi skal løbende justeres, når der er misforhold mellem bevisets værdi og de gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

Der skal afregnes med den enkelte leverandør svarende til fritvalgsbevisets værdi.

Borgerne skal vejledes om, at den aftale borgeren indgår med leverandøren efter fritvalgsbevisordningen, skal afspejle kommunens afgørelse om hjælp samt prisen på beviset, så borgeren sikrer sig, at virksomheden kan levere den hjælp, der er visiteret.

Byrådet har pligt til at stille saglige og konkrete kvalitetskrav til den leverandør efter fritvalgsbevisordningen borgeren vælger. Kvalitetskravene skal afspejle de til enhver tid gældende kvalitetsstandarder for området og skal udgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgeren og den valgte leverandør efter fritvalgsbevisordningen.

I hvert enkelt tilfælde skal borgeren indgå skriftlig kontrakt med leverandøren efter fritvalgsbevisordningen.

Ordningen med fritvalgsbeviser vil være tungt administrativt. Afregning vil skulle ske til flere leverandører end i dag. Der kan ikke stilles krav om, i hvilken form afregning skal foregå. Kommunen er begrænset i at føre tilsyn med leverandøren efter fritvalgsbevisordningen ift. ansættelsesforhold, sociale klausuler mm. Kommunen vil ikke have nogen mulighed for at kontrollere den af borgeren valgte leverandør, da indgåelse af aftale udelukkende er et anliggende mellem borger og leverandør ud fra oplysningerne i fritvalgsbeviset. Der vil skulle findes en alternativ dokumentationsform end det nuværende omsorgssystem, da det ikke er realistisk, at så mange små leverandører kan kobles på omsorgssystemet. Det vil derved være vanskeligere og mere tidskrævende at få fat i relevant viden om borger og kunne handle hurtigt og på tilstrækkeligt grundlag ved afvigelser i borgers tilstand.

Rehabilitering efter servicelovens § 83 vil være særdeles vanskeligt hos borgere med fritvalgsbeviser, da der ikke kan stilles hverken uddannelsesmæssige - eller leverancemæssige krav til leverandøren på det område. Det vil gøre det vanskeligt at skabe de sammenhængende borgerforløb på tværs i organisationen.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Sundheds - og Seniorudvalget vælge udbudsmodellen som grundlag for at tilvejebringe det frie leverandørvalg i forbindelse med personlig og praktisk hjælp.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en konkret tidsplan for udbud, og at denne fremlægges for udvalget i april.

Erhvervs – og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Sundheds – og Seniorudvalget vælger udbudsmodellen for at skabe det frie leverandørvalg til borgere, visiteret til hjælp efter servicelovens § 83.

2.    at Sundheds- og Seniorudvalget beslutter, at der arbejdes videre med en konkret tidsplan for et udbud.

Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Kurt Rasmussen (A)

Indstillingerne følges.