Møde i udvalget d. 7. april 2021

5.     Månedsopfølgning april 2021 - Specialcenter Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-13578               Dok.nr.: 330-2021-96547                                            Åbent
Kompetence:
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at godkende månedsopfølgningen og herunder økonomiske handleplaner vedlagt som bilag 1 for Specialcenter Slagelse.
Sagens indhold
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har på udvalgsmødet 3. februar 2021, pkt. 4 efterspurgt månedsopfølgning resten af 2021 for Specialcenter Slagelse som følge af virksomhedens økonomiske udfordringer.
Specialcenter Slagelse forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug i 2021 på -5,4 mio. kr.
Ved månedsopfølgningen i marts forventedes et merforbrug på -5,2 mio. kr.
Specialcentret arbejder med handleplaner på fem tilbud:
-      Rosenkildevej 87-89
-      Rosenkildevej 97
-      Rosenkildevej 67
-      Fasanstien
-      Park Allé
Disse handleplaner er vedlagt sagen i bilag 1-5.
Det forventes at hente størstedelen af merforbruget i 2021, men for tilbuddene på Rosenkildevej 87-89 og Park Allé forventes først balance i 2022. Der er således vedlagt toårige handleplaner for disse to tilbud.
Handleplanerne indeholder forskellige indsatser for de forskellige tilbud. Overordnet set forventes det at hente merforbruget via takstforhøjelser, reduktion af sygefravær, kapacitets- og personaletilpasning.
Til orientering arbejdes der aktuelt i Forebyggelses- og Seniorudvalget med et scenarie om at bruge en del af Park Allés tomme boliger til aflastnings- og restitutionspladser. Såfremt dette bliver aktuelt, vil det reducere Park Allés udgifter til tomgangshusleje. Omfanget er beskrevet i handleplanen for Park Allé (Bilag 5).
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende månedsopfølgningen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at månedsopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplansinitiativerne forventes at give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes med personaletilpasning og reduktion af sygefraværet.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Månedsopfølgningen for Specialcenter Slagelse godkendes. 
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 7. april 2021:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Til næste udvalgsmøde indbydes virksomhedsleder Troels Permin til uddybning af budgetopfølgningen.