Møde i udvalget d. 6. juni 2017

18.   Medlemskab i Gate 21 i 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2016-89514               Dok.nr.: 330-2017-283236                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Gate 21 er et partnerskab mellem forskellige offentlige og private aktører som arbejder for at fremme den grøn omstilling og vækst i Greater Copenhagen område (Sjælland og Skåne). Slagelse Kommune er i 2017 med i organisationen. Udvalget skal tage stilling til om Slagelse Kommune i 2018 fortsat skal være med i Gate 21, og hvilket type medlemskab der skal vælges.
Baggrund
Slagelse Kommune har i 2016 været medlem af Energiklyngecenter Sjælland som nu er fusioneret med Gate 21. Gate 21 er et partnerskab mellem Region Hovedstad og Region Sjælland, 40 kommuner, 41 virksomheder og fire vidensinstitutioner med det formål at fremme erhverv på det grønne område og tiltrække investeringer og viden på hele Sjælland. Gate 21 har stærke kompetencer inden for udarbejdelsen af ansøgninger (fundraising) og projektledelse af store projekter med mange partner. Fagligt har Gate 21 en række forskellige kompetencer med fokus på Energi og Ressourcer, Grøn Transport, Byg og By, Smart City, Living Labs og Grøn Vækst.
I starten af 2017 blev der afholdt møde mellem Gate 21 og Slagelse Kommune, hvor det blev klarlagt at Gate 21 kan støtte op om de igangværende energiprojekter som fx Energipark Korsør mv. Desuden er kommunen i 2017 med i projekt Klar til Smart Vækst som handler om anvendelsen af digitale løsninger.
Fra 2018 vil det være muligt at være med i Gate 21 på 3 måder:
Netværksmedlem (i bilag betegnet som N).
Som netværksmedlem (N) har kommunen adgang til viden i form af workshops og vidensdelings- arrangementer med fokus på Grøn Jobskabelse, CO2 reduktioner, ressourcebesparelser mv.
Netværksmedlemskabet koster 30.000 kr. årligt.
Medlem (i bilag betegnet som M).
Som medlem (M) få kommunen adgang til ovennævnte arrangementer mv. men indskyder yderligere et gebyr for udarbejdelsen af tværregionale ansøgninger. Hvis dette model vælges fra starten koster det 2 kr. pr. borger i alt ca. 150.000 kr. årligt. 
Partner (i bilag betegnet som P).
Som partner (P) har man på forhånd betalt for alle ansøgninger inden for alle typer projekter, herunder også EU projekter, nationale puljer mv. Samtidigt giver det mulighed for at Kommunen kan få tilført midler via disse projekter. Partnerskabet (P) koster Slagelse Kommune ca. 300.000 kr. årligt.
Derudover findes der også den mulighed at kommunen er netværksmedlem (N) og betaler særskilt gebyr på 50.000 kr. per projektansøgning som kommunen ønsker at være med i. Såfremt kommunen vælger i 2018 at være med i mere end 2 projektansøgninger, er det billigere at vælge et M-medlemskab, som ikke begrænser antallet af projektansøgninger.
Retligt grundlag
Ingen.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at Slagelse Kommune også i 2018 skal være med i Gate 21 og om det skal være som netværksmedlem (N), medlem (M) eller partner (P). 
Udvalget kan også vælge at Slagelse Kommune i 2018 ikke skal være med i Gate 21. Det vil betyde at Slagelse Kommuner udtræder i slutningen af 2017. Opsigelsen skal varsles med 6 måneders varsel inden udgangen af et kalenderåret, dvs. senest den 31. juni 2017.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at det er fordelagtigt for Slagelse Kommune at være med i Gate 21 i 2018. Gate 21 er en stærk og mangfoldig organisation, som med sit strategiske fokus også kan være en aktiv spiller inden for at fremme vækst, innovation og grøn omstilling i Slagelse Kommune. Det styrker vores muligheder for tværkommunale projektsamarbejder, projektudvikling, og giver os adgang til viden og faglig sparring inden for fx arbejde med at fremme energibesparelser mv.
Center for Teknik og Miljø har gavn af at deltage i Gate 21’s vidensdelingsarrangementer, og vurderer at der også i 2018 vil være nogle projekter som Slagelse Kommune har fordel af at være med i. Derfor anbefaler Center for Teknik og Miljø at Slagelse Kommune i 2018 skal være medlem (M) i Gate 21. Samtidigt vil kontingentsatsen for Slagelse Kommune i 2018 være på ca. 150.000 kr. i 2018, og dermed i samme størrelsesorden som de forudgående år.
Et netværksmedlemskab (N) vurderes at begrænse kommunens muligheder for at få fuld udbytte af at være med i Gate 21.
Center for Teknik og Miljø vurdere også, at det på nuværende tidspunkt ikke giver mening at være partner (P) i Gate 21. For hvis Kommunen på et senere tidspunkt ønsker at Gate 21 skal spille en større rolle ift. med en specifik projektansøgning (fx ifm. Energipark Korsør) skal der alligevel tages særskilt stilling til det.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Slagelse Kommune også i 2018 er medlem (M) af Gate 21.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Godkendt.